Denne artikel er mere end 30 dage gammel.
Hjertebanken, åndenød og uro i brystkassen.
For mange danskere er dette ikke bare tilfældige symptomer: De kan være et varsel om sygdommen atrieflimren – en tilstand bedre kendt som hjerteflimmer, der nu rammer hver tredje dansker.
Det overraskende tal, som stammer fra en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet, afspejler en bekymrende stigning fra tidligere, hvor sygdommen ramte hver fjerde dansker.
Det skriver Ekstra Bladet.
Her er de mulige forklaringer
Fra 2000 til 2022 blev 3,5 millioner danskere undersøgt, og forskningen afslørede en skarp stigning i forekomsten af atrieflimren.
Eksperter peger på en kombination af en aldrende befolkning og bedre behandlingsmuligheder for andre hjertesygdomme som væsentlige faktorer.
"Vi lever længere, og med alderen følger komplekse sundhedsudfordringer," forklarer Nicklas Vinter, læge og forsker ved Aalborg Universitet.
Kan være dødeligt
Atrieflimren er en alvorlig sygdom, der kan ende med hjertesvigt.
Forskningen viser, at to ud af fem personer med atrieflimren oplever hjertesvigt, og for hver tredje ender det fatalt.
Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen, forklarer at patienterne i dag ofte hurtigt får blodfortyndende medicin.
Det betyder, at færre får blodpropper i hjernen, men han advarer om, at vi ikke er så gode til at tage hånd om de ting, der ligger til grund for tilstanden.
Ting som livsstil, blodtryk, kost, alkohol og motion spiller nemlig en stor rolle, og derfor håber han, at samfundet og den enkelte fremadrettet bliver bedre til i højere grad at kigge på hele personen i stedet for "blot" at behandle den enkelte tilstand.
