Sundhedsstrukturkommissionen har i dag fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller for, hvordan Danmark i fremtiden kan organisere et sundhedsvæsen, som står over for store udfordringer.
Stadig flere borgere får brug for pleje og behandling, og forventningerne til sundhedsvæsenet stiger, mens der på samme tid er stor mangel på især plejepersonale.
På den baggrund nedsatte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) den 28. marts 2023 Sundhedsstrukturkommissionen med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre bedre sammenhæng og lighed i sundhed på tværs af landet.
Formand for Sundhedsstrukturkommissionen Jesper Fisker siger i en pressemeddelelse:
"Vi ser i Kommissionen et behov for markante ændringer i den måde, som sundhedsvæsenet er organiseret i dag. Der er brug for at opruste i det primære sundhedsvæsen uden for sygehusene, at patienterne oplever større sammenhæng i deres forløb på tværs af sektorerne, og at ressourcerne fordeles mere ligeligt, så borgerne i hele landet har lige adgang til sundhedstilbud. I kommissionen kommer vi med en række tværgående anbefalinger samt tre mulige forvaltningsmodeller, som er baseret på både grundige analyser og besøg mange steder i sundhedsvæsenet. Hvordan de vil påvirke organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen, er nu op til politikerne at beslutte."
Seks tværgående anbefalinger til en ny organisering af sundhedsvæsenet
Kommissionen præsenterer seks tværgående anbefalinger, som er uafhængige af valget af forvaltningsmodel.
Til anbefalingerne knytter sig en række mere konkrete forslag til ændringer af de organisatoriske rammer for det almenmedicinske tilbud, data- og digitaliseringsområdet, fordelingen af ressourcer i sundhedsvæsenet, psykiatriområdet og praktiserende speciallæger.
Kommissionen anbefaler:
Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud
En betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud (dvs. praktiserende læger og almenmedicinske lægeklinikker) inden for rammerne af en ændret organisering.
Formålet er, at udviklingen af det almen-medicinske tilbud afspejler patienternes stigende behov for sundhedsydelser og tilgængelighed i det primære sundhedsvæsen.
Derfor skal de ansvarlige myndigheders kompetence til at påvirke udviklingen styrkes.
Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet
En ny organisering skal være med til at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft og fælles prioritering og retning for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet.
Tilpasset ressourcefordeling
En national sundhedsplan skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet.
Ændringer af organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet
Psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen, for at understøtte en styrket sammenhæng for den enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Tilpasning af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger
Tilpasning skal understøtte en effektiv brug af de samlede speciallægeressourcer i omstillingen af sundhedsvæsenet.
Implementering
På baggrund af de politiske beslutninger om den fremtidige struktur for sundhedsområdet oprettes et reformsekretariat under indenrigs- og sundhedsministeren, som med afsæt i en national implementeringsplan følger implementeringen af de enkelte initiativer og understøtter den decentrale implementering.
Tre modeller for ny forvaltningsstruktur i sundhedsvæsenet
Derudover præsenterer kommissionen tre bud på modeller for ny forvaltningsmæssig indretning af sundhedsvæsenet.
De tre modeller adskiller sig indbyrdes i forhold til, om sundhedsvæsenet har en decentral eller en national politisk ledelse, og i forhold til om der sker en større samling af opgaver inden for sundheds- og ældreområdet eller en mindre eller ingen opgavesamling.
Model 1 og 2 indebærer en større samling af ansvaret for opgaver indenfor sundheds-og ældreområdet under én myndighed. Det er opgaver, hvor ansvaret i dag er fordelt på regioner og kommuner.
I model 1 nedlægges regionerne, og det politiske ansvar bliver forankret decentralt med etablering af 8-10 sundheds- og omsorgsregioner, der ledes af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.
I model 2 nedlægges regionerne, og det politiske ansvar ligger på det nationale niveau, og der er i den model ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
I model 3 fastholdes et decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet med en mindre – eller ingen – samling af de opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet, som i dag er henholdsvis kommunernes og regionernes ansvar.
Derudover indebærer modellen ændringer i regionernes politiske styreform, tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen og styrkede krav til den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
Kommissionens forslag til modeller og anbefalinger kommer til at indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som præsenteres efter sommerferien. Kommissionens rapport bliver sendt i otte ugers høring frem til 6. august.
