Foto: Steen Brogaard

Magnus Heunicke: Vaccineprogrammet kan igen blive forsinket

Sundhed

09/06/2021 15:52

LTT

I dag var Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indkaldt til samråd i Epidemi Udvalget om vaccinationsprogrammet . Det er Per Larsen, sundhedsordfører for de konservative, og Rasmus Jarlov (K), som har indkaldt Sundhedsministeren i samråd.

Det var Sundhedsstyrelsen der fjernede vaccinerne
Magnus Heunicke startede samrådet med at slå fast at vacciner er afgørende for, at Danmark kan komme ud af pandemien. Han slår ydermere fast at det var Sundhedsstyrelsen beslutning at fjerne AstraZeneca og Johnson & Johnson fra vaccinationsprogrammet. “Det var en faglig beslutning, ikke en politisk beslutning.” sagde han på samrådet. Han tilføjede ydermere at det vigtigste er at have en høj tillid til vaccinationsprogrammet. Han oplyser at Sundhedsstyrelsen har vurderet at tilliden i den danske befolkning vil falde, hvis de to skrottede vacciner, indgik i det danske vaccinationsprogram. Under samrådet slog Magnus Heunicke fast at vaccinationskalenderen kan blive udskudt igen. På samrådet sagde han: “Det er ikke usandsynligt, at vaccinationskalenderen bliver justeret igen, fordi nogle firmaer ikke kan levere det forventede antal vacciner. Han understreger i den forbindelse, at det har kæmpe konsekvenser når kalender bliver udskudt. 

Intet svar på de økonomiske konsekvenser
Rasmus Jarlov spurgte Magnus Heunicke indtil hvad de økonomiske konsekvenser er ved at fjerne Johnson & Johnson og AstraZeneca-vaccinen fra det officielle program. Det er ifølge Magnus Heunicke svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Det svar var Rasmus Jarlov ikke tilfreds med. “Jeg synes, det er problematisk, at der ikke er regnet på de økonomiske konsekvenser.” sagde han på samrådet. 

Kun udsatte skal vaccineres igen
Spørgsmålet om revaccination kom også på bordet til dagens samråd. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige spurgte sundhedsministeren ind til, hvornår danskerne skal revaccineres. Til det svarede Magnus Heunicke at man internationalt arbejder på at finde svar på det spørgsmål, men at det endnu ikke er klart. Han tilføjede: “Det vigtigste er, at vi er forberedt og har vacciner nok, til når danskerne skal vaccineres igen.” Senere på samrådet sagde Magnus Heunicke dog at man godt forestille sig, at revacciner mod coronavirus vil komme til at foregå på samme måde som influenva-vacciner gør i dag. Med en sådan løsning vil det kun være udsatte, der skal vaccineres igen. 

Vil opfordre regeringen til at regne på omkostningerne 
Rasmus Jarlov understregede i slutningen af samrådet, at han synes, det er stærkt problematisk, at der ikke er flere økonomiske beregninger bag regeringens beslutninger.  “Jeg vil opfordre regeringen til kraftigt at begynde at regne på, hvad det koster for samfundet, når vi træffer store sundhedsmæssige beslutninger.” Han mener ikke at det længere er forsvarligt, kun at træffe beslutninger ud fra et forsiktighdsprincip.

 

 

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.