Antallet af børn og unge med overvægt i Norden er stigende. Det er en bekymrende tendens, da vi ved, at syv ud af ti danske børn tager overvægten med i voksenlivet, hvilket øger risikoen for kræft og en række andre sygdomme.
Derfor tager de nordiske kræftforeninger i dag initiativ til handling og mødes onsdag eftermiddag på Christiansborg for at minde politikerne om, at det også er deres ansvar at forebygge overvægt blandt børn og unge.
I Danmark lever 18 pct. af 9-17-årige børn og unge med overvægt, og i resten af Norden er tallene endnu højere. Overvægt hos børn øger risikoen for alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer.
"Langt størstedelen af børn, der lever med overvægt, tager overvægten med sig ind i voksenlivet. Det er bekymrende fordi vi ved, at overvægt øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder 15 forskellige kræftformer. Derfor kalder vi sammen med vores nordiske kolleger på politisk handling," siger Mette Lolk Hanak, forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse.
Kræftforeningerne fra Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark har lavet en systematisk gennemgang af forskningen på området samt erfaringer fra andre lande og kommer på den baggrund med fem politiske anbefalinger, der skal styrke forebyggelsen af overvægt børn og unge i Norden.
De nordiske kræftforeninger anbefaler
Skattepolitiske tiltag, der øger økonomisk mulighed for sundere madvalg og sikrer reduceret salg, køb og forbrug af usunde føde- og drikkevarer.
Obligatoriske markedsføringspolitikker, der begrænser den skadelige og skjulte markedsføring af usunde føde- og drikkevarer, som børn udsættes for, ved at udvide de nuværende utilstrækkelige medie- og markedsføringslove.
Obligatorisk ernæringsmærkning på forsiden af alle færdigpakkede føde- og drikkevarer for at skabe et fødevaremiljø, hvor den enkelte forbruger kan træffe informerede valg.
Skolepolitikker, der både fremmer sunde kostvaner og fysisk aktivitet blandt skolebørn i løbet af skoledagen, og som samtidig sikrer, at det omgivende byggede miljø understøtter dette.
Yderligere forebyggelsespolitikker, der fremmer og forbedrer tilgængeligheden, adgangen til og økonomisk mulighed for sunde kostvaner og fysisk aktivitet i alle offentlige institutioner og i alle stadier af barndommen.
Er det kun familiens ansvar?
Spørger man den danske befolkning, hvem der står med ansvaret for at forebygge overvægt blandt deres børn og unge, så scorer familien højest. Svaret kommer fra en befolkningsundersøgelse, hvor 5.008 borgere i de nordiske lande, herunder 1.002 fra Danmark, er blevet spurgt til deres holdning til politiske tiltag i forbindelse med forebyggelse af overvægt blandt børn og unge.
Hele 89 pct. af de danske respondenter giver familien ansvaret for at forebygge børn og unges overvægt, mens hver tredje mener, at det er barnets eget ansvar. Sandheden er ifølge Mette Lolk Hanak langt mere kompleks:
"Ved udelukkende at fokusere på den enkeltes ansvar for at forebygge sin egen og sine børns overvægt, glemmer vi, hvor meget vores omgivelser betyder for, om vi har overvægt eller ej. Har vi et samfund, der motiverer til bevægelse og sund kost, eller det modsatte?," siger Mette Lolk Hanak og fortsætter:
"Vi ved at samfundets rammer har stor betydning for vores muligheder for at leve sundere og kan være med til at nedsætte den sociale ulighed i overvægt. Derfor er det især her vi skal sætte ind."
Ifølge befolkningsundersøgelsen angiver 51 pct. af danskerne, at politikerne også har ansvaret for forebyggelse af overvægt. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det helt afgørende at forpligte det politiske niveau til at påtage sig det ansvar.
Et nordisk samarbejde
De fem politiske anbefalinger er en del af projektet ’Common Actions for the Prevention of Overweight and Obesity among Children. Projektet er et samarbejde mellem de nordiske kræftforeninger i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island og er finansieret af Nordisk Cancer Union (NCU).
Siden 2022 har projektgruppen arbejdet på en systematisk gennemgang af videnskabelig og grå litteratur på området, hvor resultater fra eksisterende forebyggelsespolitikker er blevet analyseret.
De politiske anbefalinger er således evidensbaserede og bygger både på indsigter fra denne gennemgang og på viden og erfaringer fra en række lande og sundhedsorganisationer.
For at understøtte anbefalingerne har projektgruppen gennemført en befolkningsundersøgelse blandt 5.008 borgere fra de fem lande og kortlagt holdninger til de fem anbefalinger.
