Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Op til 25 ugers ventetid: Nu skal flere hundrede tusinde danskere have hurtigere hjælp

Sundhed

07/12/2023 11:02

J. Bøgen

Forslaget går på i langt højere grad at gøre brug af digitale løsninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skønner, at op mod 200.000 danskere lider af depression.

Derudover mener man, at 400.000 danskere lever op til kriterierne for at være diagnosticeret med angst.

Antallet af patienter der henvises til psykolog med angst eller depression er støt stigende. Det samme er ventetiden til en psykolog indenfor den offentlige sygesikring, hvor ventetiderne ifølge psykologernes egne indrapporteringer er steget fra 8-10 uger i 2017 til 16-25 uger i 2023.

Derudover er ventetiden til privatpraktiserende psykiatere ifølge tal fra sundhed.dk steget til 81 uger – over halvandet år – fra knap 24 uger i gennemsnit i 2018.

Sammenholdt med nationale sundhedsprofiler, som viser faldende mental sundhed blandt danskerne, kalder det på en modernisering af den måde, som vi imødekommer behovet for hjælp til borgere med psykiske problemer.

Det mener Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.

"Vi har reelle udfordringer med danskernes mentale sundhed, og vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi skal imødekomme befolkningens stigende behov for psykisk og mental hjælp. I de tilfælde hvor det giver mening, skal vi supplere de klassiske én-til-én konsultationer med fysisk fremmøde med tilbud, som det er nemmere og hurtigere for borgeren at få adgang til, og hvor vi møder alle på det rette niveau," siger han og tilføjer:

"Det handler om at vi skal hjælpe flere mennesker, hjælpe dem hurtigere, og få mest mulig sundhed for pengene. Internetpsykiatrien er en løsning, som vi ved virker, og som vi kan skalere op, så kapaciteten bliver mangedoblet. På den måde kan vi hjælpe mange flere danskere meget hurtigere, end vi kan i dag."

Internetpsykiatri bør udbygges

Danske Regioner foreslår først og fremmest, at det regionale tilbud Internetpsykiatrien.dk, der allerede findes som tilbud i samtlige regioner, bliver væsentligt opskaleret med henblik på at nå mange flere borgere.

Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark udbyder i dag på vegne af de fem regioner tilbuddet om psykologhjælp ved let til moderat depression og angst, og Mads Duedahl påpeger, at potentialet er stort, hvis der satses målrettet og langsigtet på at udbygge tilbuddet.

"Erfaringerne viser, at behandlingens resultater er fuldt på højde med de traditionelle konsultationer, og vi har jo mange gange set, at borgerne i Danmark hurtigt tager digitale muligheder til sig," siger Mads Duedahl.

Han understreger, at digitale løsninger er en uundværlig del af løsningen på kapacitetsudfordringer flere steder i sundhedsvæsenet.

"Det handler om at vi skal hjælpe flere mennesker, hjælpe dem hurtigere, og få mest mulig sundhed for pengene. Internetpsykiatrien er en løsning, som vi ved virker, og som vi kan skalere op, så kapaciteten bliver mangedoblet. På den måde kan vi hjælpe mange flere danskere meget hurtigere, end vi kan i dag," siger Mads Duedahl.

Seks indsatsområder

Foruden en målrettet satsning og udbygning af internetpsykatrien indeholder Danske Regioners udspil i alt seks indsatsområder. De spænder over udvikling af og mere systematisk brug af digital selvhjælp, som rummer et stort potentiale.

Understøttelse af almen praksis viden om og dermed mulighed for at henvise til digtale tilbud som det naturlige førstevalg.

Og endelig at give regionerne adgang til at etablere egne psykologtilbud. Klinikkerne vil bl.a. kunne tilbyde virtuelle løsninger og gruppeforløb. Initiativerne vil samlet set vil give en bredere vifte med tilbud, så flere borgere kan få psykisk hjælp i tide.

Mads Duedahl understreger, at befolkningens mentale helbred ligger regionerne meget på sinde, og han er derfor glad for, at regeringen også er opmærksom på udfordringerne.

"I regionerne har vi set en udvikling, hvor efterspørgsel og ventelister til psykologbehandling er steget dramatisk, og det har gjort det svært at yde den tidlige hjælp ved begyndende psykiske vanskeligheder, som kan tage meget i opløbet. Det problem imødegår vi med udspillet, og jeg er glad for, at regeringen også planlægger en gennemgribende modernisering af psykologsystemet, ligesom vi hilser midlerne til internetpsykiatrien på finansloven for næste år velkommen," siger han.

Læs hele udspillet 'Let og hurtig psykisk hjælp' her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.