Produkterne tilbagekaldes da der er fundet sorte flager i flere af produkterne skriver fødevarestyrelsen.
Helt konkret drejer det sig om produkterne: Salling ØKO Piskefløde 38 % og Naturmælk økologisk piskefløde, 0,25 og 0,5 liter. Det gælder for de produkter der er produceret den 16. maj 2021 med mærket T-316. Produkterne er solgt i Bilka, Føtex, Netto og Kvickly i Tønder, samt lokale SuperBrugsen og Min Købmand i Sønderjylland.