Der bliver snakket vidt og bredt om de nye undervarianter af Omikron. For hvad skal vi forvente os af de koldere årstider, når en ny variant bliver den dominerende i Danmark?
Indtil videre er det begrænset, hvor meget data, der findes omkring de nye varianter, men der er i hvert fald nogle ting, eksperterne kan sige med relativ sikkerhed:
Varianterne ser ud til at være mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de foregående varianter.
Hvad angår alvoren ved sygdomsforløb er der imidlertid stor tvivl, da der simpelthen ikke findes data nok på området endnu.
Men en række eksperter og forskere ser med bekymring på tre ting: Portugal, forsøg og hamstere.
Tweet fra australsk forsker skaber uro
Den australske forsker, Stuart Turville, har sammen med en række andre foskere undersøgt, hvordan forskellige varianter af coronavirussen vokser i forskelligt væv.
Egentlig blev resultaterne allerede udgivet den 30. maj i Nature Microbiology, men dengang nåede Turville og de andre foskere ikke at have de nye Omikron-varianter med i undersøgelsen. Derfor har de undersøgt dem efterfølgende, og det er de resultater, der nu skaber panderynker.
Billedet længst til venstre i Turvilles tweet er Delta-varianten. Billedet i midten af BA.1, som er den første af Omikron-varianterne, der begyndte at florere. Billedet længst til højre er den nye undervariant, BA.5.
Som man kan se på billederne, minder udviklingen i BA.5 om udviklingen i Delta til forveksling - og det er det, der for alvor gør forskerne bekymrede.
Men ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, er det for tidligt at sige, hvad resultaterne af Turvilles undersøgelse betyder. Det siger han til TV2.
Andre forskere, herunder amerikanske Eric Topol, der er professor i molekylær medicin, skrev i et tweet i slutningen af maj, at de nye undervarianter af Omikron sætter sig mere i lungerne, end det var tilfældet med de første udgaver af Omikron.
Dansk forsker: Det er ikke en god nyhed
De føromtalte forsøg er lavet i reagensglas, så resultaterne kan ikke nødvendigvis overføres direkte til sygdommens udvikling i menneskekroppen. Det sagt, så har resultaterne stadig værdi, særligt fordi Stuart Turville og hans kollegers forsøg tidligere har vist sig at være en god indikator for, hvor syge mennesker er blevet af tidligere varianter.
Det fortæller Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England til TV2.
Hun forklarer, at cellerne i forsøgene ser ud til at blive smittet og dø hurtigere, når de bliver udsat for BA.5-varianten, end hvis de blev udsat for BA.1 og BA.2. Dyreforsøg kan heller ikke overføres direkte til menneskelige forhold, men de små gnavere er tidligere blevet brugt som model for netop coronavirus.
Det var nemlig i hamstere, at forskere første gang så, at Omikron voksede mere i de øvre luftveje end i de nedre, som det var tilfældet med Delta-varianten.
Og det er resultaterne fra hamsterforsøgene, der ikke er gode nyheder. Det var nemlig infektionen af de nedre luftveje, der fik indlæggelsestallene til at ryge i vejret, da Delta-varianten dominerede.
"Det er et bekymrende resultat, der gør, at man i hvert fald ikke ud fra disse forsøg kan antage, at BA.4 og BA.5 vil opføre sig ligesom BA.1 og BA.2," forklarer Astrid Iversen til TV2.
Både Astrid Iversen og Eric Topol mener faktisk, at BA.4 og BA.5 adskiller sig så meget som de tidliger undervarianter af Omikron, at de bør have deres egne bogstaver i det græske alfabet.
Situationen i Portugal skræmmer
Fordi de tre nye undervarianter af Omikron først er ved at brede sig nu, er der ikke nok data til at vurdere, om de tre nye undervarianter fører til mere alvorlig sygdom eller flere dødsfald, end de tidligere varianter.
Man kan nemlig først efter flere uger se, hvordan varianter udvikler sig i mennesker. Typisk begynder hispitalsindlæggelserne at stige to til tre uger efter smitte, og dødsfaldene kommer tre til fem uger efter.
Men det betyder også, at det er for tidligt at udtale sig om, at de tre nye ikke ser ud til at være mere alvorlige end BA.1 og BA.2.
"Det billede, vi ser i Portugal, er bekymrende. In vitro-forsøgene er bekymrende. Og hamsterforsøgene er også bekymrende. Så der er en grund til at følge udviklingen nøje og handle på, hvad der måtte ske, hvis det skulle vise sig at være alvorligere varianter, siger Astrid Iversen til TV2.
BA.5-varianten står for over 90 procent at smittetilfældene i Portugal lige nu, og der var der for fire dage siden 2000 indlagte, heraf 107 på intensiv. Portugal har cirka dobbelt så mange indbyggere som Danmark, så hvis man skal overføre det direkte til danske forhold, vil det svare til omkring 1000 indlagte og lidt mere end 50 på intensiv.
