Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Rene hænder redder liv: Men ny undersøgelse viser, danskerne har fået sværere ved at opretholde gode hygiejnevaner

Sundhed

28/12/2024 14:26

J. Bøgen

7 ud 10 af danskerne oplever, at det er blevet sværere at holde fast i de gode hygiejnevaner, fordi håndspritten er forsvundet fra det offentlige rum.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under coronapandemien lærte vi det alle sammen: Rene hænder redder liv og forebygger sygdom. Spritstandere stod overalt i supermarkeder, offentlige institutioner og arbejdspladser, og hygiejne var en topprioritet.

Men virkeligheden i dag er en anden. De gode hygiejnevaner er gledet ud af vores hverdag.

Hele 91 % af danskerne oplever, at man generelt er blevet mere afslappet i forhold til gode hygiejnevaner efter COVID-19 pandemien. Og 72 % oplever, at det er blevet sværere at holde fast i de gode vaner efter pandemien, fordi der mangler adgang til hygiejneprodukter på steder som arbejdspladser, skoler og supermarkeder. Det viser en ny undersøgelse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen, der har spurgt danskerne om deres hygiejnevaner. 

”God hygiejne er blandt de mest simple og billigste forsvar mod sygdom. Det er en lille indsats, der gør en kæmpe forskel for din egen og andres sundhed. Men vi kan ikke forvente, at danskerne kan holde fast i de gode vaner, hvis mulighederne for at praktisere dem er forsvundet”, siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen.

Og flertallet af danskerne erkender, at de glemmer hygiejnen i hverdagen. 61 % svarer nemlig, at de godt kunne blive bedre til at huske at spritte af og vaske hænder for at beskytte sig selv og andre mod sygdom.  

”Vores undersøgelser viser, at danskerne sådan set gerne vil bruge håndsprit og være med til at passe på hinanden og undgå smitte, men mulighederne for det er der bare slet ikke længere i det omfang, som vi oplevede det under pandemien.”

Dårlig hygiejne koster næsten 9.000 fuldtidsjob om året

Det manglende fokus på hygiejne har ikke kun sundhedsmæssige konsekvenser, men også økonomiske. Dårlig hygiejne koster Danmark hvad der svarer til næsten 9.000 fuldtidsbeskæftigede om året i tabt arbejdskraft på grund af sygefravær, der kan forebygges med håndsprit.

”Det handler ikke om at vende tilbage til pandemiens restriktioner, men om at tage det bedste med videre. Vi skal skabe rammer, hvor det er nemt og naturligt for alle at prioritere god hygiejne – for vores egen og hinandens skyld,” slutter Helle Fabiansen.

Fakta om Kosmetik- og hygiejnebranchens undersøgelse

  • 81 % af danskerne mener, at det er vigtigt for samfundet, at vi alle har gode hygiejnevaner for at beskytte hinanden mod sygdomme.

  • 71 % af danskerne oplever, at det er blevet sværere at opretholde gode hygiejnevaner efter COVID-19 pandemien, fordi der ikke i samme omfang er adgang til hygiejneprodukter som håndsprit i fx supermarkeder, daginstitutioner, i offentlig transport m.m.

  • 91 % af danskerne oplever, at man generelt er blevet mere afslappet ift. gode hygiejnevaner efter COVID-19 pandemien (fx på arbejdspladser, skoler og i supermarkeder).

  • 69 % af danskerne mener, at nem adgang til hygiejneprodukter som fx håndsæbe og håndsprit er vigtige for at føle sig tryg, hvis de er på hospitalet eller hos lægen.

Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af 1.000 danskere.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.