Hver tiende dansker lider af migræne, og det kan være en invaliderende lidelse, som udover selve hovedpinen også kan give kvalme, opkastninger, lys- og lydoverfølsomhed.
Nu tyder nye forskningsresultater på, at der er en sammenhæng mellem migrænehovedpine og miljøforurening.
Forskere fra Dansk Hovedpinecenter og Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet samt Roskilde Universitet har i samarbejde med franske kollegaer netop offentliggjort en undersøgelse, som viser en sammenhæng mellem flere miljøforurenende stoffer og aspekter af migrænesmerter.
Der er tale om stoffer som bisphenol A, benzofenoner, parabener, ftalater og en række pesticider som lindan og pentachlorophenol.
Undersøgelsen er i første omgang lavet på mus, og den skal nu yderligere testes for endeligt at kunne kobles til mennesker. Resultaterne er dog så markante, at forskerne mener, at studiets resultater allerede nu skal udbredes i offentligheden.
Påvirker hjernens biologi
Forskerne viser i studiet, at mange miljøkemikalier kan aktivere en smertereceptor, der fører til frigørelse af et signalstof, som udløser migræneanfald.
"Det er tankevækkende, at vi kan dokumentere en sammenhæng mellem så mange forskellige miljøkemikalier og migræne. Undersøgelsens data giver os en helt ny indsigt i, hvordan miljøkemikalier kan påvirke hjernens biologi," siger professor på Roskilde Universitet og seniorforsker ved Rigshospitalet David Møbjerg Kristensen, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Studiet blev igangsat, fordi data tyder på, at migræneforekomsten er steget de seneste årtier.
"Der er studier ude, som har vist en stigning i migrænetilfælde blandt andet i Danmark i løbet af de seneste par årtier. Måske kan den øgede eksponering til miljøkemikalier være med til at forklare denne stigning," siger ph.d.-studerende Rikke Holm Rasmussen ved Dansk Hovedpinecenter, som sammen med David Møbjerg Kristensen har været en af de drivende kræfter i studiet.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Danmark (Rigshospitalet og Roskilde Universitet) og Frankrig (Université Paris Cité).
Candys Fonden og Svend Andersen Fonden har støttet undersøgelsen.
Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.
