Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Så stor en andel af voksne danskere er overvægtige

Sundhed

12/12/2023 10:44

J. Bøgen

Det øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du synes, din gamle yndlingstrøje er begyndt at stramme lidt, eller du måske er nødt til at lave flere huller i dit bælte, så er du ikke alene.

Mange danskere betegnes som overvægtige, hvis vi kigger på det, der hedder BMI (Body Mass Index). Det bruges til at udregne en persons optimale vægt i forhold til en persons højde.

I sundhedsvæsnet bliver den måde at måle på også brugt til at vurdere flere ting, og derfor er der ikke noget at sige til, at der også bliver ført statistik med, hvordan tingene udvikler sig på befolkningsplan.

Og lad det være sagt med det samme: Der er mange voksne danskere, der overvægtige, hvis vi bruger den målestok.

Over halvdelen

Tal fra den Nationale sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI≥25). Andelen af svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,5 procent i 2021. Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder. 

Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier og har aldrig været højere end nu. Siden 1987 er der sket en fordobling af forekomst af overvægt og fedme.

Stigningen ses i alle aldersgrupper og både blandt mænd og kvinder. Andelen af svært overvægtige fortsætter med stigende alder indtil, mænd når alderen 55-64 år, og kvinder når alderen 45-54 år, herefter falder vægten igen.

Hvorfor går det sådan?

Ifølge sundhed.dk, er der blandt videnskabsfolk generel enighed om, at fedme er et livsstilsproblem, hvor mange faktorer kan bidrage til overvægt og fedme. Vigtigst er:

  • Samfundsudviklingen med mere stillesiddende arbejde

  • Mere skærmtid og mindre naturlig bevægelse og motion

  • Billigere madvarer og ofte større mængder i emballagen

  • Øget udbud af kalorierige madvarer og drikke

Man regner med, at 99 procent af alle tilfælde af fedme eller overvægt skyldes disse livsstilsbetingende årsager.

Grunden til, at der er så meget snak om, at overvægt kan være et problem, skyldes, at det kan være en medvirkende faktor til at udvikle et hav af sygdomme. For eksempel:

  • Hjerte- og karsygdomme

  • Højt blodtryk

  • Højt kolesterol

  • Type 2-diabetes

  • Depression

  • Galdestenssygdom

  • Brok

  • Åreknuder

  • Ryggener

  • Slidgigt

  • Søvnapnø

  • Podagra

  • Visse former for kræft

Værd at bemærke

BMI-målinger tager ikke højde for en persons kropssammensætning. Det vil sige, at en bodybuilder kan defineres som overvægtig eller svært overvægtig, selvom størstedelen af vedkommendes vægt faktisk er muskler.

Som et eksempel kan nævnes, at Arnold Schwarzenegger havde en BMI på 31, da han spillede med i filmen "Conan".

Det svarer til, at han var svært overvægtigt til trods for, at han havde en minimal mængde kropsfedt på det tidspunkt, hvis vi tager udgangspunkt i BMI-målinger.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.