Foto: Privat
Foto: Privat

Skal samle 160.000 kroner på 13 dage for at overleve - sådan kan du hjælpe Pia

Sundhed

13/04/2023 14:21

J. Bøgen

De danske læger kan ikke gøre mere for hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig at leve et aktivt liv med plads til både bordtennis, gåture og masser af motion generelt.

Og forestil dig så, at det gradvist bliver taget fra dig i løbet af få år, så du til sidst er lænket til din seng.

Sådan er situationen fora 49-årige Pia Houmøller fra Amager. Hun lider af den sjældne sygdom Craniocervical Instabilitet, som groft sagt betyder, at kraniet ikke sidder fast på rygsøjlen.

Tilstanden betyder, at hendes hoved sidder for løst, og at hun bliver ramt af pludselig spasmer og voldsomme smerter, der får det til at sortne for hendes øjne.

Desuden kan dele af hendes hjerne tage skade - faktisk i så voldsom grad, at så meget som en enkelt forkert bevægelse kan koste hende livet.

Derfor har Pia akut behov for en operation, men da lægerne i Danmark ikke længere kan hjælpe hende, skal operationen finde sted i New York - og den er ikke billig.

Har 13 dage - mangler 160.000 kroner

Siden indsamlingen til Pia Houmøllers livsvigtige operation startede for tre uger siden, har gavmilde mennesker fra nær og fjern doneret hele 490.000 kroner.

Men der mangler stadig 160.000 kroner, hvis der skal være råd til operationen.

Faktisk var det meningen, at Pia skulle have været opereret af specialister i New York allerede sidste sommer, men dengang nåede familien ikke at få sparet sammen til det enorme beløb - derfor blev operationen aflyst, og Pia måtte forblive lænket til sin seng.

Og det er ikke den største udfordring. Der er nemlig en deadline for, hvornår de sidste penge skal være indsamlet.

Operationen er nemlig planlagt til d. 26. april, og hvis Pia og familien ikke når at få indsamlet pengene til at komme afsted, er det ikke til at sige, hvornår muligheden byder sig igen.

"De sidste penge er virkelig afgørende. Jeg er håbefuld, men jeg er også rislende nervøs for, at vi ikke når at få indsamlet pengene. Slutspurten er virkelig sat ind, og det er meget nervepirrende," fortæller Pia til SE og HØR.

Skæbnesvangert godnatkys

Den alvorlige situation blev for alvor tydelig en november i 2021, hvor Pia var ved at kysse sin søn godnat.

I den forbindelse lavede hun en forkert bevægelse med nakken, så hun hørte et knæk, men hun gik i seng og tænkte, at det nok var bedre den følgende morgen.

Da hun vågnede, kunne hun imidlertid ikke bevæge sig, og siden har livet været præget af voldsomme nakkeproblemer, smerter og spasmer.

Operationen er ikke kun dyr. Den er også omfattende. Pia forventer, at den vil tage op mod otte-ti timer. Her vil lægerne bore skruer ind i Pias nederste nakkehvirvler og kraniet. På den måde vil Pias nakke blive fuldstændig låst.

Det betyder, at hun ikke vil være i stand til at bevæge nakken, men det vil beskytte hjernestammen, og på den måde vil Pia have en markant mindre risiko for at dø.

Sådan kan du hjælpe Pia

Selvom der mangler et sekscifret beløb for, at Pia har råd til operationen, gør hver eneste krone en forskel.

Du kan selv hjælpe ved at sende et valgfrit beløb afsted på MobilePay 221010.

Du kan følge Pias liv og vej til operation på facebookgruppen her. Hold løbende øje med siden, da der også kommer opdateringer på, hvor langt indsamlingen er nået.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.