Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skal vi være bekymrede? SSI melder om smitte på "epidemisk niveau"

Sundhed

07/11/2024 09:04

J. Bøgen

Er der også mange i din omgangskreds, der er ramt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er ramt af en ny epidemi.

Og selvom det nu kan fremkalde nærmest traumatiserende flashbacks om håndsprit, afstand og vatpinde i næsen, bør vi slå koldt vand i blodet.

Hver onsdag kommer Statens Serum Institut med en opdatering over luftvejssygdomme i Danmark, og den seneste opdatering viser, at smitten med mycoplasma (kold lungebetændelse) er steget endnu en gang i forhold til ugen før.

Det betyder, at smitten med mycoplasma nu er på et epidemisk niveau.

Ro på

Hanne-Dorthe Emborg, der er seniorforsker ved afdleingen for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos SSI, siger dog til TV 2, at vi godt kan fortrænge de ubehagelige minder fra coronatiden.

Hun forklarer, at betegnelsen "epidemisk niveau" nemlig "bare" dækker over, at der er et højt og udbredte niveau af smitte.

Netop mycoplasma er desuden en tilbagevendende virus i det danske samfund, og faktiisk rammes vi af landsdækkende epidemier med netop mycoplasma et sted mellem hvert andet og fjerde år.

Når smitten stiger så voldsomt nu skyldes det, at luftvejssygdomme (herunder mycoplasma), generelt har gode betingelser for at sprede sig, når vi rykker tættere sammen og er mere indendørs - som vi jo har en tendens til at gøre om vinteren.

"Og vi har haft en forekomst af mycoplasma-smitte i længere tid, så det er klart, at den spredes lettere nu," forklarer Hanne-Dorthe Emborg.

Giver sjældent lungebetændelse

Hun forklarer desuden, at den folkelige betegnelse for mycoplasma, kold lungebetændelse, er temmeligt misvisende.

Det er nemlig ikke særligt mange, der får en egentlig lungebetændelse, når de bliver smittet med mycoplasma.

For de flestes vedkommende bliver det et mildt sygdomsforløb, og størstedelen bliver hovedsagelig ramt i de øvre luftveje eller får bronkitis.

Man kan dog også få langvarig og tør hoste, men der er ikke nogen grund til at gå til lægen, hvis symptomerne ikke er værre end ved en normal forkølelse.

Som et lyspunkt i smittefortælling viser de seneste tal fra SSI, at antallet af smittede og indlagte med covid-19 ligger på et middel niveau, og at smitte med RS-virus og influenza er på et lavt niveau med få indlagte.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.