Mange mennesker starter til terapi forvirrede over, hvorfor deres venlige og hjælpsomme natur får dem til at føle sig utilfredstillede. De kan tvivle på deres egen motivation med spørgsmål som:
"Hvorfor har jeg det godt, når jeg hjælper nogen, så føler jeg mig straks dårlig eller brugt lige efter?"
”Jeg har en konstant frygt for, at folk vil udnytte min hensynsfulde natur. Men hvorfor gør jeg overhovedet mig selv så sårbar i første omgang?”
”Det falder mig dårligt, når folk er kritiske eller ligefrem ligeglade over for mig. Hvordan udvikler jeg en tyk hud?”
Hvis spørgsmål som disse ofte krydser dit sind, har du måske også det personlighedstræk, der gør, at du inisterer på at hjælpe folk, selvom det måske endda er til gene for dig selv - en såkaldt people-pleaser.
Det skriver Forbes.com.
Kommer selv i anden række
Kerneegenskaberne ved en people-pleasers adfærd omfatter at tillægge en irrationel mængde betydning for, hvad andre mennesker tænker, og konstant at sætte andres behov foran ens egne.
Det er nemt at falde i den fælde, fordi, som navnet på adfærden antyder, har folk en tendens til at kunne lide dig som følge af det. Imidlertid kan virkningerne af at hengive sig til denne adfærd over en længere periode være ødelæggende. Du kan have en dårlig selvfølelse, miste kontakten med dine egne følelser og ønsker og måske leve dit liv på andres præmisser.
Hvis du mistænker dig selv for at være en people-pleaser, er her to måder at forstå, om din høflighed stammer fra din egen vilje eller et patologisk behov for ekstern validering.
#1. Er det et middel til at nå målet?
At hjælpe en anden hjælper os normalt også – det styrker vores bånd til en anden, får os til at føle os bedre tilpas med os selv og sikrer gensidighed i fremtiden. Men vi er nødt til at være meget opmærksomme på vores motivationer, når vi tilsidesætter andet for at opfylde andres behov, især når vi gør det for validering.
Personer der er tilbøjelige til disse tendenser arbejder normalt ud fra et psykisk underskud, ofte lavt selvværd. Det betyder, at opfyldelse af andres behov og ønsker giver dem mere validering sammenlignet med at yde den samme hjælp til sig selv.
Men at udmatte dine følelsesmæssige og mentale ressourcer for en anden person fører til et tomt glas. Dit selvværd og selvtillid kan føles lavere end nogensinde, når f.eks. en person nægter din hjælp eller ubevidst tager dig for givet.
Forskning offentliggjort i Personality and Social Psychology Bulletin forklarer, at du kan genoprette dit selvværd ved at praktisere selvmedfølelse. At være medfølende med dig selv vil ikke kun sikre dyb selvransagelse og selvaccept, det vil tvinge dig til at være lige så venlig mod dig selv, som du er mod andre.
En enkel måde at øge dit selvværd på gennem selvmedfølelse er ved at behandle dig selv, som du ville behandle en god ven. Dette kan hjælpe dig med at omdirigere din energi tilbage til dig selv og belyse de dele af dig, der har brug for din hjælp.
#2. Er det en afspejling af dine sande følelser?
Mens altruisme hjælper os med at blive mere i harmoni med os selv og dem omkring os, kan det at behage mennesker føre til afbrydelse og usandheder. Ofte tilsidesætter people-pleaseren deres egen position for at imødekomme en andens bekymringer. Når den gentages nok gange, kan denne proces føre til en permanent mangel på autenticitet, især i nære relationer.
Hvad nytter et forhold, hvis man ikke kan udtrykke sine egne bekymringer? Hvis man ikke kan etablere grænser, sige ’nej’ eller føle sig som sig selv i et forhold, svækker det båndet. Dette handler ikke kun om dit forhold til andre, ens forhold til dig selv lider også dybt i sådan et scenario.
Psykolog Petra Kipfelsberger, en ekspert i emnet autenticitet, giver to tips til at komme i kontakt med dig selv igen og holde dine negtive tendenser i skak:
Selvrefleksion er et must for alle, der identificerer sig som en pleaser, hvad enten det er ved at føre dagbog eller tale med en elsket eller en mental sundhedsprofessionel. At forstå dine triggere kan hjælpe dig med at etablere effektive hjælpemekanismer.
Prøv at 'kunne' tænke i stedet for 'bør' tænke. I stedet for at fokusere på, hvordan du burde gøre plads til en anden person, så tænk på, om du er i stand til at gøre det. Dette vil hjælpe dig med at tage lidt tid, før du siger ja, og sikrer også, at du tjekker hos dig selv, før du gør det.
People-pleasing forbliver ofte ukontrolleret på grund af de prosociale fordele, man kan opnå ved det. Men denne vej er fyldt med ubehag og vrede. Det er vigtigt at minde dig selv om, at der måske er en bedre måde at leve dit liv på end konstant at søge accept og godkendelse fra andre.
