Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sygeforsikring Danmark overvejer at droppe tilskud

Sundhed

23/03/2023 08:57

J. Bøgen

Der er simpelthen for mange danskere, der får medicinen.

Siden vægttabsmedicinen Wegovy fra Novo Nordisk kom på markedet, har det taget store dele af verden med storm.

Til trods for, at medicinen herhjemme koster cirka 17.000 kroner årligt (og kan stige til 31.000 kroner årligt), og også i udlandet hører til i den dyrere ende, så var der så stor efterspørgsel på midlet sidste år, at der var reelle leveringsproblemer.

De problemer burde være løst nu, men hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark og har recept på "vidundermedicinen", som det bliver kaldt, risikerer du snart at skulle betale hele beløbet selv.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser ifølge DR, at knap 16.600 danskere i januar indløste en recept på vægttabspræparatet, og en del af dem har søgt Sygeforsikringen Danmark om tilskud på mellem 25 og 50 procent.

En stor udgift for sygeforsikringen, når udgifterne er så store - og nu overvejer sygeforsikringen faktisk, om udgifterne er så voldsomme, at man skal stoppe med at yde tilskud til netop den medicin.

Antallet af danskere, der vil have tilskud til vægttabsmedicinen Wegovy fra Novo Nordisk er blevet så stort, at Sygeforsikringen Danmark nu overvejer at stoppe med at give tilskud.

Aldrig set noget lignende

Allan Luplau, direktør i Sygeforsikringen Danmark, vil ikke fortælle til DR, hvor meget Sygeforsikringen Danmark har udbetalt i tilskud til Wegovy, men selv med 18 år i sygeforsikringen, har han efter egen udsagn aldrig set nogen lignende.

Medicinen er relativt dyr og et middel, man skal tage resten af livet, hvis man skal opretholde vægttabet. Dermed har vi udsigt til voldsomme udgifter og dermed vil de 2,7 millioner danskere, der er medlem af Sygeforsikringen Danmark, betale for vægttabsmedicinen," siger direktøren til DR.

Lægemiddelstyrelsen har afvist at give offentligt tilskud til medicinen, og derfor skal danskerne selv betale for vægttabsmedicinen.

Medicinen er godkendt til personer med et BMI over 30, og med cirka 900.000 svært overvægtige danskere er målgruppen stor.

Hvis Sygeforsikringen Danmark ændrer muligheden for at få tilskud, kan det tidligst ske 1. januar 2024.

Fakta om Wegovy

  • Wegovy er godkendt til brug til voksne med et BMI over 30 eller et BMI over 27 med vægtrelaterede sygdomme som eks. diabetes.

  • Wegovy fås som penne, som patienten selv sprøjter ind under huden i eksempelvis maven en gang om ugen. Lægemidlet fås kun på recept.

  • Det aktive stof i Wegovy, semaglutid, virker på samme måde som et naturligt hormon i kroppen, der blandt andet øger mæthedsfornemmelse.

  • Studier har vist, at Wegovy kan få overvægtige til at tabe sig op til 17 procent efter cirka et år.

  • De hyppigste bivirkninger ved Wegovy er hovedpine, kvalme og opkastning, diarré, forstoppelse og mavesmerter.

  • Opstartsprisen er ifølge Novo Nordisk 47 kroner om dagen eller godt 17.000 kroner om året og kan stige til 85 kroner om dagen eller cirka 31.000 kroner om året.

Kilde: Det europæiske lægemiddelagentur (EMA)

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.