En ny undersøgelse afslører, at der ikke er direkte sammenhæng mellem løft og rygsmerter. Forskerne påpeger, at vi bruger ressourcerne forkert, når arbejdsgivere fokuserer på, at alle medarbejdere skal følge de samme ergonomiske retningslinjer.
Danske og hollandske forskere
Du skal løfte på den rigtige måde, så du ikke får ondt i ryggen. De fleste af os har fået tudet ørerne fulde af, hvordan vi skal arbejde på den ergonomiske rigtige måde for at undgå at belaste vores krop unødigt. Og umiddelbart af god grund: Lænderygsmerter er en kæmpe samfundsbyrde, der alene i 2022 resulterede i 4.200 ekstra nytilkendte førtidspensioner og et produktionstab på mere end 21 mia. kr.
Men nu har en gruppe internationale forskere fra Danmark og Holland gennemført en omfattende undersøgelse af årsagssammenhængen mellem løft i arbejdsmiljøet og forekomsten af rygsmerter.
Konklusionen er klar
Og konklusionen er klar: Selvom mennesker med eksisterende rygsmerter kan opleve forværring ved gentagne eller skæve løft på arbejdet, kan selve løfte-aktiviteten ikke isoleres som den primære årsag til smerterne. Der kan med andre ord ikke påvises en direkte sammenhæng mellem løft og rygsmerter.
- Det er klart, at det for nogle ville forværre smerterne at arbejde – men hovedpointen er, at der ikke er grundlag for, at alle skal følge de samme retningslinjer. Rygsmerter er et komplekst fænomen, der involverer flere faktorer. De kan ikke reduceres til én simpel årsag. Hvis vi bruger al tiden på at forebygge og undgå løft, så bruger vi ressourcer forkert, fordi vi kun hjælper et mindretal, siger en af forfatterne til studiet, lektor Morten Hoegh fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Mange ville få ondt i ryggen alligevel
Tag eksempelvis de stiger, som pædagoger i vuggestuerne beder børn om at bruge, når de skal kravle op på puslepladsen: Ifølge Morten Hoegh viser studiet, at belægget for, at pædagogerne ikke må løfte børnene bør genovervejes:
- Der er ikke noget galt i at bruge hjælpemidler, hvis den enkelte føler, at det hjælper. Problemet opstår, når hjælpemidler bliver tildelt alle, fordi man på den måde får skabt en antagelse om, at nu forebygger vi skader generelt. Det ved vi nu er forkert. Og for at sige det lidt skarpt: Mange med rygsmerter ville få ondt i ryggen alligevel. Det kan vi jo også konkludere ved at betragte, hvor mange der har ondt i ryggen, selv om vi synes, vi gør rigtig meget. Det viser med al tydelighed, at vi ikke gør det rigtige, siger Morten Hoegh.
Et af de store problemer er ifølge Morten Høgh, at et ensidigt fokus på fælles forebyggende tiltag kan virke som en barriere for, at den enkelte arbejdsplads får bedre måder at håndtere de ansattes rygbesvær på. Samtidig risikerer man at skabe unødig bekymring og forstærke opfattelsen af, at ”medarbejderne slider sig selv halvt ihjel”.
- Vi skal have et helt andet fokus på den enkelte medarbejder. Vi skal skabe en bedre forståelse af, hvad der er årsag til lige netop deres smerter. Kan vi tilpasse deres arbejdsforhold til deres problemer? Skal de gå ned i tid eller have mulighed for at træne, siger Morten Hoegh og tilføjer, at der findes et hav af gode redskaber.
Meget handler om, at den enkelte skal uddannes til at forstå og tackle egne problemer:
- Det kommer vi meget længere med, end ved at tilbyde alle de samme mere eller mindre effektive værktøjer.
