Verdenssundhedsorganisationen advarer om, at "vi skal forberede os" på potentiel menneskelig fugleinfluenza-pandemi, da fuglestammen H5N1 springer til pattedyr
Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at H5N1, en bestemt type fugleinfluenza, angiveligt er blevet i stand til at smitte pattedyr.
Der er således fundet smitte i mink, oddere, ræve og sæler, oplyser WHO ifølge det britiske medie Daily Mail.
Og frygten er nu, at virussen er kommet et skridt tættere på at inficere mennesker i stort antal.
Skru op for overvågningen
Under en virtuel briefing onsdag opfordrede WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus nationer til at overvåge infektioner hos pattedyr nøje.
Han sagde, at risikoen for, at virussen springer til mennesker, stadig er lav, men vi "kan ikke antage, at det vil forblive tilfældet, og vi må forberede os på enhver ændring i status quo".
H5N1 er tidligere blevet påvist hos mennesker, men det har været sporadiske tilfælde, som også har været forbundet med tæt kontakt med inficerede døde eller levende fugle.
Men rapporter om infektioner hos pattedyr har rejst bekymring for, at virussen kan få mutationer, der gør det lettere for virussen at smitte mennesker. Det vil i så fald fjerne den største forhindring for, at virussen vil sætte gang i en ny pandemi.
Førende eksperter har tidligere advaret om, at spredningen af fugleinfluenza udgør en global risiko, indtil den er bragt under kontrol.
Eksperter har advaret om, at udbrud blandt mink kan føre til en rekombinationshændelse - når to vira skifter genetisk materiale for at lave en ny hybrid.
En lignende proces menes at have forårsaget den globale svineinfluenza-krise i 2009, der inficerede millioner over hele planeten.
Det samme biologiske fænomen blev også set under Covid-pandemien, såsom den såkaldte Deltacron - en rekombination af Delta og Omicron, først opdaget i Frankrig i februar sidste år.
Fugleinfluenza: Alt hvad du behøver at vide
Hvad er det?
Fugleinfluenza er en smitsom type influenza, der spredes blandt fugle.
I sjældne tilfælde kan det overføres til mennesker gennem tæt kontakt med en død eller levende inficeret fugl.
Dette omfatter berøring af inficerede fugle, deres ekskrementer eller sengetøj. Folk kan også få fugleinfluenza, hvis de dræber eller forbereder inficeret fjerkræ til at spise.
Vilde fugle er bærere, især gennem migration.
Når de klynges sammen for at yngle, spredes virussen hurtigt og transporteres derefter til andre dele af kloden.
Nye stammer har en tendens til at dukke op først i Asien, hvorfra mere end 60 arter af kystfugle, vadefugle og vandfugle tager til Alaska for at yngle og blande sig med trækfugle fra USA. Andre går vestpå og inficerer europæiske arter.
Hvilken stamme spreder sig i øjeblikket?
H5N1.
Indtil videre er den nye virus blevet påvist i omkring 80 millioner fugle og fjerkræ globalt siden september 2021 - dobbelt så meget som den tidligere rekord året før.
Ikke alene spredes virussen med hastighed, den dræber også på et hidtil uset niveau, hvilket får nogle eksperter til at sige, at dette er den mest dødelige variant hidtil.
Millioner af kyllinger og kalkuner i Storbritannien er blevet aflivet eller sat i spærring, hvilket påvirker tilgængeligheden af julekalkuner og fritgående æg.
Kan det smitte mennesker?
Ja, men kun 860 menneskelige tilfælde er blevet rapporteret til Verdenssundhedsorganisationen siden 2003.
Risikoen for mennesker er blevet anset som 'lav'.
Men folk opfordres kraftigt til ikke at røre ved syge eller døde fugle, fordi virussen er dødelig og dræber 56 procent af de mennesker, den formår at inficere.
