Det er blevet moderne, at kaste med håndgranater, når snakken går løs omkring løsninger for styringen af den offentlige sektor. Vi burde kaste alle håndgranaterne efter djøficeringsdebatten og lad den dø. Det er på tide, at debatten vendes 180 grader og et nyt blik zoomes helt ind på den offentlige sektors politiske, administrative, normative, retslige og kulturelle infrastruktur. Den sætter rammen for arbejdet i den offentlige sektor.
Lad os se på hvilke ledelsesmæssige kompetencer, der eksisterer i dag og hvilke der brug for i fremtiden. Svært er det ikke, at se hvordan den offentlige sektor er skruet sammen. Ej heller at se, hvordan uroen og skyttegravskrige er afledt af styringsparadigmer, som new public management og rækken af politiske strategier og reformer. De er i hastværk trukket ned over den offentlige sektor. Det svære er, at lytte og håndtere kompleksiteten. Jeg forestiller mig selv et stærkt provokerende Salvador Dali-inspireret billede.
En kageform, der blev presset ned over den offentlige sektor i forventning om, at strukturreformen var implementeret over en nat. Arme, ben og hoveder blev hakket af og fløj rundt til alle sider. Sjælen i de faglige professioners arbejde røg med. Et gigantisk videnstab og tomrum blev skabt på tværs af sektorgrænser og faglige professioner. De forhold har blandt andet medvirket til, at en djøf'er i dag er en af dem "de andre ikke vil lege med", omtalt som "de kolde hænder” og "de kyniske skrivebordsbureaukrater". Et billede, der i øvrigt også gælder for gruppen af sagsbehandlere, som aktuelt skydes ned fra alle sider. Det er en anden historie, der rummer mange lighedspunkter og derfor fortjener et særskilt blogindlæg.
Hvem fik på vejen stillet spørgsmålet om: Hvem er mennesket bag en djøf´er? Hvilke rammer styrer deres arbejde? Hvad gemmer sig bag en djøf´ers faglighed? Hvilken funktioner har de og hvad er deres roller og ansvar?
Undercover – mit liv som djøfer
Jeg deltog på Folkemødet 2013 med et team frivillige djøf ére. Vi havde valgt, at gå i dialog med forskellige brancheforeninger og organisationer. Vores mål var, at skabe debat om vækst og beskæftigelse. Vi tog temperaturen på deres videns- og holdningsbarometer med åbne spørgsmål: Hvad er en djøf'er for dig? Og hvordan tror du, en djøf'er kan skabe værdi for dig eller din branche? Vores redskab var os selv. Iklædt en t-shirts med et djøf logo og teksten: ”Jeg giver mere overskud i hverdagen og på bundlinjen” samt en faktuel viden om, at hvis de små og mellemstore virksomheder ansætter en djøf ér, vil de inden for et år kunne opnå en vækstfaktor på 1:3.
En gensidig refleksionsproces blev kickstartet. Forklædt som en djøf’er, oplevede jeg, foragten og modviljen mod mig. Jeg var pludselig en af dem - "en djøf'er" udsat for voksne menneskers stigmatisering. Inden for sociologien omtaler vi det "labeling". Stemplet, som et kvæg. Klask - "en djøf'er"! Udstødt af klubben "Det Gode Selskab". Presset ud af forskellige faglige professioners fordomme og holdninger, der ofte er afledt af de dårlige erfaringer. Men heldigvis mødte jeg også - en masse reflekterende og nysgerrige mennesker. Det var i de møder, der blev rykket ved fordomme og skabt nye balancepunkter. Her blev sået et frø med et håb om, at forestillingen om en djøf´er kan vendes på hovedet.
Billedet er funklende klart
For det første, er holdningerne, opfattelserne og den generelle viden om en djøf'er gennemsyret af et djøficeringsbegreb opstået i den offentlige debat i kølvandet på strukturreformen. Der dominerer en udtalt og ensidig forestilling om, at en djøf'er enten er økonom, jurist eller politolog. Se blot DR2 Debatten fra sidste uge. Djøf´erne er her tildelt et kollektivt ansvar for velfærdssamfundets forfald. Det kræver efterhånden brede skuldre, at være en djøf´er, at det med næste medlemsblad bør overvejes, at levere et sæt 80'er skulderpuder til afstivning af hver enkelt djøf'er!
For det andet, genkender kun få djøf’ere sig selv i spejlbilledet. Forklaringen er enkelt. En djøf'er er meget mere og andet end det. Bag ved titlen gemmer, der sig en lang række af forskellige samfundsfaglige akademiske professioner og faglige discipliner. Sociologer, cand.merc'ere, cand.com’ere, forskere, gymnasielærere, cand.tech'ere mv. med kombinationsspecialer indenfor organisation, ledelse, entrepanørskab, innovation forretningsudvikling, markedsting, socialt arbejde, offentlig administration osv. Det billede er sjældent medtænkt eller nuanceret i den offentlige debat.
Du vil måske blive overrasket. Det blev jeg. Djøf's bestyrelse for offentlige chefer har i deres indsatsmål frem mod 2015 skrevet, at de vil: "fremme god regulering og administration. Herunder tage kampen op mod idioti bureaukrati samt tåbelige love og regler. Yes! Du læste det rigtig. Måske skal vi kalde en djøf'er for fremtidens balancenavigatører?
