Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

4 gode råd til at sikre dig mod overvågning på offentlige netværk

Tech

24/10/2024 04:10

J. Bøgen

Offentlige trådløse netværk udgør både privatlivs- og it-sikkerhedsproblemer, og vi bruger dem i stor stil

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet mere reglen end undtagelsen, at alt lige fra cafeen til indkøbscentret tilbyder deres brugere adgang til gratis WiFi, og det er populært.

Men det kan give problemer, for de åbne netværk udgør både en sikkerhedsrisiko, og så kan de bruges til overvåge dig med.

”Selvom de fleste af os i dag har et abonnement til vores smartphone, der giver mere end rigeligt med data, så vælger rigtig mange alligevel de åbne gratis netværk, de kan nemlig ofte give bedre forbindelser. Men det er blot den ene side af medaljen,” forklarer Leif Jensen, sikkerhedsekspert hos ESET Nordics, og fortsætter:

”De åbne offentlige netværk er langt fra kun af det gode. De kan nemlig både udnyttes af cyberkriminelle, og så kan de spore alt, du foretager dig, når du er koblet til netværket, og ikke kun det, du laver på computeren. Det er muligt at se, hvad du rent fysisk laver. Hvis du f.eks. er koblet til et offentligt WiFi i et storcenter, så kan der nemlig bruges GPS-tracking til at holde øje med dig,” pointerer Leif Jensen.

Aflæser dit handlingsmønster

Han forklarer, at storcentret så kan følge, hvilke butikker du besøger, hvor du stopper op og kigger, og derigennem lære dit handlingsmønster at kende.

”På den måde kan de lave en profil på netop dig og f.eks. servere personlige annoncer til dig, så de kan ramme dig utrolig præcist,” siger Leif Jensen og fortsætter med at fortælle, at hvor det måske virker uskyldigt at være på et offentligt netværk, så leverer du faktisk data til udbyderen, der så igen kan bruge dem til at lave statistikker om dig.

Leif Jensen finder det da også påfaldende, at der i mange storcentre er  en meget dårlig mobildækning, men et rigtig godt WiFi.

”Det får jo en til at tænke over hvorfor, ikke sandt?” spørger Leif Jensen.

Men ud over at et offentligt WiFi gør det muligt at overvåge dig, så er der også en indbygget sikkerhedsrisiko, når du er koblet på et åbent WiFi.

Det er nemlig let for en cyberkriminel at overtage forbindelsen og derved bestemme, præcist hvad du ser på den enhed, du er på nettet med.

”De kan endda se store dele af trafikken, og det er ikke specielt svært for en god hacker at smutte med datatrafikken ind på f.eks. din laptop, og der hører cyberbanditterne bare ikke til,” siger Leif Jensen.

Det kan du gøre

Det er fristende at bruge de offentlige netværk af mange årsager, men som udgangspunkt bør man holde sig langt væk fra dem. Det giver problemer, der bare venter på at opstå.

Men hvis du er nødt til at bruge et åbent trådløst netværk, så har Leif Jensen 4 gode råd til, hvad du kan gøre for at minimere risikoen.

  1. Brug en VPN: Når du ikke er på netværket hjemme eller på arbejdet, så bør du altid have en VPN-klient slået til. Den sikrer din forbindelse, og dine data bliver krypteret og beskyttet. Det gør livet langt mere besværligt for hackeren.

  2. Slå netværksdeling fra: Kobler du dig på et offentligt netværk, så skal du sikre, at du ikke kan/må dele noget som helst over netværket.

  3. Opdater mobilen: Du skal altid sikre, at operativsystemet og alle apps på din smartphone er opdateret til nyeste version. Det gør livet lidt mere besværligt for de cyberkriminelle, når hullerne er lukkede.

  4. Sikkerhedsprogram på enheden: Hvis du har en Android-baseret smartphone, så bør du sikre, at du har et godt og opdateret sikkerhedssystem kørende.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.