Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vil du forlænge batterilevetiden på din telefon? Prøv disse 9 tips

Tech

29/09/2024 20:19

J. Bøgen

Disse praktiske tips kan også holde opladningen på din bærbare computer, telefon eller tablet helt i top.

Teknologi har givet os uanede muligheder for at holde kontakten med venner og bekendte, men der er en ting, der altid er en kilde til frustration med vores elektroniske enheder: Batteriet.

For selvom vi lader for eksempel telefonen op i løbet af natten og ikke synes, vi bruger den til alverden i løbet af dagen, er det næsten så sikkert som amen i kirken, at vi skal lægge den til opladning igen den følgende aften - måske endda i løbet af dagne.

Men der er nogle ting, du kan gøre for at forlænge holdbarheden på en opladning, og her får du ti tips, du kan dykke ned i.

Dæmp skærmlyset

Hvis du skruer ned for lysstyrken på din skærm, vil du hurtigt mærke, at batteriet kan holde en opladning i længere tid.

Hvor meget, du får ud af dette trick, kommer selvfølgelig an på, hvor meget du skruer ned for lysstyrken. Vi anbefaler, at du skruer ned til omkring halv styrke.

Alternativt har mange enheder en sensor, der justerer lysstyrken alt efter omgivelsernes lys. På den måde sikrer du dig, at du stadig kan bruge enheden optimalt, men samtidig beskytter din opladning bedst muligt.

På telefoner er denne funktion typisk markeret med et symbol af en sol.

Gør nedtælling til "sleepmode" kortere

Både computere, telefoner og tablets slukker skærmen efter et stykke tid uden aktivitet. På den måde sparer enheden strøm ved ikke at holde skærmen tændt, når der alligevel ikke er nogen, der kigger på den.

Som standard har mange enheder en nedtælling på 10-15 minutter, inden skærmen slukker, men du kan selv ændre dette og på den måde spare masser af strøm, hvis du lige forlader din enhed lidt længere end planlagt.

Brug strømspare-indstillingen

Af og til skal du bruge noget processorkraft fra din enhed, men langt hen ad vejen kan du klare dig med mindre kraft - og det er netop det, strømspare-indstillingen er med til at sørge for.

I stedet for at have enheden kørende på et højt blus, så den er klar til at arbejde, hvis det bliver nødvendigt, nedsætter strømspare-indstillingen ydeevnen, ligesom skærmen også bliver mørkere og visse ikke-essentielle enheder bliver deaktiveret.

Mange enheder slår automatisk denne funktion til, når de er nede på 15 eller 20 procents batteri, men du kan altså også selv slå det til, selvom batteriet ikke er så langt nede.

Pas på strømslugende apps

Hvis vi mennesker skal holde styr på mange informationer og opgaver på samme tid, bliver vores hjerner til sidst overophedede af at skulle være opmærksom på det hele - det samme gælder din telefon.

Hvis du bruger flere apps samtidig, eller måske har en app kørende i baggrunden, imens du laver noget andet, kan du være sikker på, at dit batteri bliver drænet hurtigere, end efterårsvejret kan skifte.

Lås din telefon

Dette er også et godt tip helt generelt. Ved at låse din telefon sikrer du dig, at der ikke er uvedkommende, der kan få adgang til dine personlige oplysninger, men det sparer dig også strøm.

Når du låser telefonen, slukker skærmen, som er en af de mest strømkrævende opgaver for enheden.

Når du så åbner telefonen igen, skal du sandsynligvis indtaste din kode igen eller bruge dit fingeraftryk for at låse den op.

Opdater dit styresystem

Teknologiproducenter udvikler hele tiden på deres produkter, og styresystemerne er ingen undtagelse.

Sørg altid for at opdatere din enhed til den nyeste version af styresystemet. Det hjælper enheden til at fungere optimalt, ligesom der også ofte er små opgraderinger med i opdateringerne, som gør enheden mere effektiv og strømbesparende.

Reducér mængden af push-beskeder

Hvis du er tilmeldt forskellige nyhedstjenester, vil du modtage push-beskeder i tide og utide.

Det er imidlertid en strømkrævende opgave for enheden, fordi den hele tiden skal holde sig klar til at vise dig den seneste besked.

Ved at gå ind under indstillingerne på din enhed, kan du gennemgå de apps, du får notifikationer fra. Her kan du så også vælge, om der er nogle af dem, du vil slå fra.

Skru ned for GPS-indstillingerne

Det er lækkert altid at have en aktuel vejrudsigt lige ved hånden for det område, du befinder dig i, eller at have vejvisning klar på få sekunder.

Det kommer imidlertid med en pris i form af batteriforbrug, da det trækker en del strøm at have GPS-indstillingerne slået til som standard.

Slå lokations-indstillingem fra og slå den kun til, når du faktisk skal bruge den.

Opbevar enheden ved stuetemperatur

Temperaturer er noget af det, der for alvor kan sluge batteri.

Hvis du opbevarer din enhed for koldt eller for varmt, kan det hurtigt spise en stor del af din opladning.

Opbevar altid dine enheder så tæt på stuetemperatur som muligt.

Kilde: AARP

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.