En eftermiddag i begyndelsen af 2017, i Facebooks hovedkvarter i Menlo Park, Californien, sad en ingeniør ved navn Tommer Leyvand i et mødelokale med en smartphone stående på kanten af sin baseballkasket. Elastikker hjalp med at forankre den på plads med kameraet udad. Den absurde telefonhat, indeholdt et hemmeligt værktøj, som kun en lille gruppe medarbejdere kender. Hvad den kunne var bemærkelsesværdigt.
Den håndfuld mænd i lokalet lo og talte over hinanden i begejstring, som fanget i en video taget den dag, indtil en af dem bad om ro. Værelset blev stille; demoen var i gang.
Leyvand vendte sig mod en mand på den anden side af bordet. Smartphonens kameralinse svævede over Leyvands pande. To sekunder senere erklærede en robotagtig kvindestemme: "Zach Howard."
"Det er mig," bekræftede Howard, en maskiningeniør.
Telefonhatten havde lige genkendt maskiningeniøren udelukkende ved at filme hans ansigt.
Privatliv lige ned i skraldespanden
Vi kender allerede konceptet i ansigtsgenkendelse, og vi bruger også lettere versioner af det, når vi kan åbne vores telefoner og computere blot ved at lade enhedens kamera analysere vores ansigt.
Den personidentificerende telefonhat ville desuden være en gave fra gud til nogen med synsproblemer eller ansigtsblindhed. Med teknologi som den på Leyvands hoved kunne Facebook forhindre brugere i nogensinde at glemme en kollegas navn, give en påmindelse ved et cocktailparty om, at en bekendt havde børn at spørge om eller hjælpe med at finde nogen på en overfyldt konference.
Men det er risikabelt for både selskaberne og alle os andre.
Facebooks tidligere implementering af ansigtsgenkendelsesteknologi, for at hjælpe folk med at tagge venner på billeder, havde forårsaget et ramaskrig fra fortalere for privatlivets fred og førte til et gruppesøgsmål i Illinois i 2015, der i sidste ende kostede virksomheden 650 millioner dollars - mere end 4,5 mia. kroner.
Men de senere år er en række teknologiske start ups gået i gang med at bruge teknologien bag ansigtsgenkendelse til for eksempel at udvikle briller med "augmented reality" - altså hvor selve glasset bliver en computerskærm, samtidig med man kan se igennem dem.
Firmaer som PimEyes og Clearview har frigivet ansigtssøgemaskiner, som er fodret med data fra millioner af billeder på internettet. Teknologien bruges allerede af politi verden over til at finde frem til kriminelle, men med fremkomsten af de mindre start ups, bliver teknologien nu tilgængelig for flere og flere almene borgere.
Borgere, der får mulighed for at kigge på en person i det offentlige rum gennem sine briller og med det samme få både navn, profiler på sociale medier eller anden personlig information frem på brilleglasset om netop den person - for slet ikke at tale om lidet flatterende billeder, som personen måske helst vil glemme eksisterer.
Google-ingeniør: Vi var i gang i 2011
Verdens måske mest magtfulde elektronikselskab, Google, har (selvfølgelig, fristes man til at sige), også været i gang med at forske i ansigtsgenkendelse, og faktisk har de været i gang i over et årti.
Så tidligt som i 2011 afslørede en Google-ingeniør, at han havde arbejdet på et værktøj til at Google en persons ansigt og hente andre onlinebilleder af dem. Måneder senere sagde Googles formand, Eric Schmidt, i et interview på scenen, at Google "byggede den teknologi, og vi tilbageholdt den."
"Så vidt jeg ved, er det den eneste teknologi, som Google har bygget, og efter at have set på det besluttede vi at stoppe," sagde Schmidt.
Ansigtsgodkendelsesteknologien er endt med at blive implementeret i form af for eksempel oplåsning af enheder, altså godartede måder, som sikkerhedsværktøjer.
Men selvom mastodonterne inden for teknologi har gode intentioner, er der andre, der ikke nødvendigvis lader sig holde tilbage af det samme etiske kodeks.
"Brug venligst ansvarlig"
I de sidste par år er portene dog blevet trampet ned af mindre, mere aggressive virksomheder, såsom Clearview AI og PimEyes. Det, der tillod skiftet, var open source-naturen af neural netværksteknologi, som nu understøtter det meste af kunstig intelligens-software.
For eksempel kan man på hjemmesiden GitHub finde et helt bibliotek med koder til ansigtsgodkendelse, som er udviklet af Carnegie Mellon University. Der står ganske vist en lille advarsel, når man går ind på biblioteket: "Brug venligst ansvarligt!"
"Vi støtter ikke brugen af dette projekt i applikationer, der krænker privatlivets fred og sikkerhed," lød erklæringen. "Vi bruger dette til at hjælpe kognitivt svækkede brugere med at fornemme og forstå verden omkring dem."
Men hvordan skal man nogensinde kunne håndhæve den anmodning, når koden ligger frit tilgængelig for alle og enhver?
Firmet Vuzix har udgivet et par briller med augmented reality. Herefter bliver brugeren så koblet op til en database med hele 30 milliarder ansigter, og voilá: Anonymitet er en saga blot.
Clearview-firmaet arbejder også på en app, som dog ikke er offentligt tilgængeligt endnu. Det har imidlertid ikke forhindret det amerikanske luftvåben i at smide midler i den mulige brug af teknologien på militærbaser.
Enormt kontroversielt
Til slut vil jeg bringe en optagelse fra et internt møde hos Meta, selskabet bag Facebook og Instagram, på banen.
I begyndelsen af 2021 sagde virksomhedens teknologichef, Andrew Bosworth, at han ville elske at udstyre de augmented reality-briller, selskabet arbejder på, med ansigtsgenkendelsesfunktioner.
Han talte om den universelle oplevelse af at gå til et middagsselskab og se en, du kender, men ikke kan huske deres navn.
"Vi kunne sætte et lille navneskilt på dem," sagde han i optagelsen med et kort grin. "Vi kunne. Den evne har vi."
Men han udtrykte også bekymring over lovligheden af at tilbyde et sådant værktøj. Buzzfeed rapporterede om hans bemærkninger på det tidspunkt. Som svar sagde hr. Bosworth, at ansigtsgenkendelse var "enormt kontroversielt", og at det at give bred adgang til det var "en debat, vi er nødt til at have med offentligheden."
Mens Metas augmented reality-briller stadig er under udvikling, lukkede virksomheden ned for ansigtsgenkendelsessystemet på Facebook for at tagge venner på billeder og slettede de mere end en milliard ansigtsprint, det havde lavet af sine brugere.
Kilde: The New York Times
