Når du går rundt i Danmark, vil du flere og flere steder støde på overvågningskameraer i det offentlige rum.
Flere steder er der nemlig blevet sat kameraer op for at hjælpe politiet med at opklare forbrydelser, ligesom det også skal give borgerne en mere generel følelse af tryghed.
På engelsk bruges forkortelsen CCTV om netop den slags overvågning (og andre typer videoovervågning i øvrigt), men det er de færreste, der ved, hvad forkortelse står for.
Closed Circuit
CCTV er en forkortelse for Closed Circuit Television, og man bruger det udtryk, fordi de billeder, der sendes fra kameraerne til den centrale database, ikke skal ses af offentligheden, men er forbeholdt en bestemt gruppe.
Udtrykket bruges også om for eksempel overvågning i butikker og på industrianlæg, hvor grundens grænser overvåges for at forhindre uvedkommende i at få adgang.
I Danmark diskuteres det af og til, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum, men i andre lande gør man i vid udstrækning brug af netop videoovervågning - og det er ikke kun for at forhindre kriminalitet.
Bruges på skoler
I USA, Storbritannien, Canada, New Zealand og Australien bruges CCTV for eksempel i vid udstrækning på skoler.
Årsagen til dette er, at det har vist sig at være et særdeles effektivt middel til at forhindre både mobning og hærværk, ligesom det også bruges til at holde øje med, om uvedkommende får adgang til skolen.
Du vil ligeledes støde på overvågningskameraer ved centrale knudepunkter i infrastrukturen, for eksempel i lufthavne.
Private må ikke overvåge offentligt
I Danmark er reglerne sådan, at private godt må sætte overvågning op på deres egen grund, men der er nogle klare begrænsninger i forhold til, hvad man må optage.
For det første på private ikke have videoovervågning af gader, veje, pladser eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel.
Derudover skal optagelserne slettest senest 30 dage efter optagelsen er lavet.
Det betyder blandt andet, at ejere af Tesla-biler faktisk risikerer at bryde loven uden at ville det. Tesla-biler er nemlig udstyret med et sikkerhedssystem, der videoovervåger området omkring bilen, hvis nogen nærmer sig, men det er altså i strid med dansk lovgivning, hvis bilen holder et offentligt sted.