Af Jonathan Løw, serie-iværksætter og foredragsholder om AI
For nyligt læste jeg på LinkedIn et opslag fra en AI-konsulent. Han var begejstret over, at Esbjerg Kommune havde forsøgt sig med telefonrobotten Berta, der skulle fjerne ventetid på telefonerne. Et projekt som Esbjerg Kommune nu har skrinlagt, fordi det mildest talt ikke var en succes.
Da jeg som erfaren AI-iværksætter med over 20 år indenfor teknologiverden forholdt mig kritisk til hans umiddelbare begejstring, så handlede hans svar om, hvorvidt jeg da ikke går ind for innovation og nytænkning i de danske kommuner?
Forandringer og forbedringer er ikke det samme – heller ikke indenfor AI
Nu har jeg også haft fornøjelse af at hjælpe kommuner og store danske virksomheder med deres digitalisering og AI. Derfor er jeg også qua min iværksætterbaggrund stor tilhænger af innovation og forbedringer, men samtidig er det i mine øjne helt afgørende, at vi ikke blot bliver innovationsblinde. Også selvom der sikkert er flere stemmer at høste på de sociale medier ved at hylde alle former for fejl og eksperimenter.
Det helt afgørende er i min verden, at vi skelner imellem forandringer og forbedringer.
Forandringer er noget, vi mennesker skaber, efter forhåbentlig at have reflekteret over, hvad vi ønsker med dem, og hvordan de skaber ægte værdi for alle involverede parter.
Jeg har som iværksætter også prøvet at fejle med teknologivirksomheder, ligesom Esbjerg Kommune fejlede med deres Berta, og der er intet forkert i at fejle så længe, at vi lærer af det og ikke blot hylder fejlen i sig selv, som førnævnte AI-konsulent gjorde i sit opslag.
Når man virkelig lærer noget af sine fejl, så forstår man også denne afgørende forskel på forandringer og forbedringer. Man lærer rigtig meget af timing og bl.a. være knivskarp i forhold til, hvornår de enkelte teknologier er modne til at rulle ud og implementere bredt.
En bevidst salgstaktik fra visse AI-konsulenter og konsulenthuse?
Jeg har som sagt skabt en række virksomheder indenfor det private erhvervsliv, men også hjulpet flere kommuner med AI. Når vi taler innovation indenfor det offentlige, så er det selvsagt noget andet end i de vækstvirksomheder, jeg har været med til at starte. Her har vi dels hentet kapital udefra og dels forsøgt at skabe banebrydende løsninger indenfor teknologi.
Når det gælder kommuner og andre offentlige instanser, så er det ikke blot skatteborgernes penge, der bliver brugt til disse løsninger. Det er også borgerne, der er målgruppen og derfor enten skal nyde godt eller det modsatte af forandringerne.
Lige nu oplever jeg nogle AI-konsulenter og konsulenthuse (heldigvis langt fra alle!), der har travlt med at fortælle de danske kommuner, at de bør være langt mere innovative. At det er vigtigt at være first-movers.
Der bliver brugt salgstaktikker, hvor den enkelte innovationsdirektør eller offentligt ansatte gøres til en slags helt, fordi personen tør gå forrest. Det bliver altså nærmere enkeltpersonens drømme og prestigeprojekter, end det reelt kommer til at handle om borgerne og skattekronerne.
Jeg forstår godt denne salgstaktik, og jeg bliver muligvis upopulær ved at påpege det, men det er bare helt vildt vigtigt i mine øjne, at vi lige nu gør tingene rigtigt. At vi holder fokus på bedre frem for mere og ikke lader os teknologiforblinde.
Som én af mine kolleger (ikke firmamæssigt) indenfor AI-området, Dan Rose Johansen, har været ude og påpege, så er det offentliges opgave ikke at være teknologiske isbrydere, hvor man prøver at komme foran det private marked.
Innovation skal derimod ske der, hvor prisen for fejl er lav. Innovationsprojekter med "lad os se hvad der sker for læringen" hører til i det private, hvor prisen ofte er ren monetær og en del af den præmis investorerne har købt sig ind på, som han formulerer det.
Det handler om at satse på BEDRE frem for MERE
Jeg er meget enig med Dan, for der findes masser af steder, hvor AI kan gøre en forskel uden, at det behøver være risikabelt eller stille nogle borgere ringere. Det er selvfølgeligt knapt så prestigefyldt og ofte lidt kedeligt, men til gengæld gør det en reel forskel. Det er forbedringer frem for forandringer.
Når jeg holder foredrag og workshops for kommuner og andre offentlige instanser omkring AI i hverdagen, så pointerer jeg derfor altid, at fokus skal være på hverdagen og at satse på BEDRE frem for MERE.
Der er absolut intet, der taler for, at kommunerne kan lykkes meget noget så generisk som en telefonrobot, før det er udbredt og testet på markedet. Det er et misforstået forsøg på at være first-movers, og havde man blot orienteret sig i det store udland, så ville man vide, at timingen ikke er den rigtige.
Netop TIMING er essentielt. Jeg har for nyligt lavet et overblik over de 100 bedste AI-værktøjer, der findes herhjemme, og det har jeg gjort af en grund.
Der findes et utal af dårlige værktøjer, som man kan spilde tid og penge på, og så findes der dem, som rent faktisk er gode, effektive og smarte. At kunne navigere i denne AI-jungle bør være den første kernekompetence hos en offentligt ansat. Ikke at tro man skal være first-mover i forhold til telefonrobotter.
I stedet er der masser af gevinster af hente, hvis man hjælper kollegerne med at lære, hvordan de kan bruge AI til eksempelvis at transkribere møder med CoPilot; henter sparring til at løse opgaver smartere med ChatGPT; automatiserer journalisering; forbedrer kommunikationen osv.
At tænke man skal være helt vildt innovativ på et område, hvor verden ikke er det endnu, giver ingen mening - udover hvis man er AI-konsulent og firma og gerne vil sælge kommunen en masse timer på at love dem noget, man ikke kan levere.
