Flere gange om året opdaterer Forbrugerrådet Tænk deres mobiltelefon test. Der kommer jo også hele tiden nye telefoner på markedet, så det er relevat at opdatere testen, og ikke mindst for os forbrugere at holde øje med, hvad der rører sig.
Hvor mange måske tror, at dyrere er bedre, når det gælder telefoner, kan man sagtens gøre en god handel, selvom man køber en billigere model - hvis man altså ser sig godt for, inden man svinger kortet.
I forbindelse med den seneste opdatering af telefontesten har forbrugerrådet fundet frem til tre billigere modeller, der i den grad giver dig noget for pengene.
Det skal du være opmærksom på
Inden vi går videre til de tre telefoner er det værd at vide, at prisen har meget at skulle have sagt, når det gælder funktioner.
Den største forskel er ofte kameraet, og derefter følger lagerpladsen til dine elskede videoer, fotos og apps.
Mange modeller har dog plads til et ekstra hukommelseskort, men det er jo så en ekstra udgift.
Derudover skal du også være opmærksom på, at mange af de billigere telefoner ikke får opdateringer til styresystemet lige så længe som de dyrere modeller. På sigt ar det betydning for, hvor sikre de er, og om du kan bruge diverse apps i fremtiden.
Derfor skal du altså heller ikke regne med, at en billig telefon kan holde lige så længe som en dyrere.
Nå, men lad os komme til sagen!
3 gode smartphones til under 3.000 kroner
Google Pixel 8a
Forbrugerrådets bedømmelse: 72 %
Ifølge testen er der her tale om en handy og potent smartphone, der scorer henholdsvis god og meget god, når det kommer til billed- og videokvaliteten.
Batteriet kan holde sig kørende i næsten 30 timer ved nedsat lysstyrke, og det er så til gengæld i den svagere ende i forhold til de andre telefoner i testen
Sony Xperia 10 VI
Forbrugerrådets bedømmelse: 70 %
En veludstyret smartphone i mellemklassen, der har en samlet billedkvalitet på god.
Batteridriften er derimod langt højere end på Pixel 8a, da man her kan komme helt op på 57,5 timer ved reduceret lysstyrke.
Samsung Galaxy A35
Forbrugerrådets bedømmelse: 68 %
Den sidste anbefaling fra Forbrugerrådet Tænk er "en god mellemklasse telefon".
Kameraet får rosende ord med på vejen, ikke mindst kvaliteten af billeder taget i svagt lyd.
Batteridriften er op til 40,5 timer ved reduceret lysstyrke.