Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kvinde tester udbredt myte: Sådan gik det, da hun kun opladede telefonen til 80 % i et helt år

Tech

02/10/2024 16:32

J. Bøgen

Tanken bag det er, at det forlænger batteriets levetid.

Der findes mange teorier om, hvordan man bedst forlænger batterilevetiden på sin telefon.

Nogle hævder, at det er bedst at holde batteriniveauet mellem 20 og 80 procent, mens andre mener, at det er vigtigere at undgå overopladning.

En helt tredje gruppe fokuserer på at minimere baggrundsaktiviteter og deaktivere unødvendige funktioner som Bluetooth og GPS, mens andre blot justerer lidt på lysstyrken og bruger batteribesparende funktioner.

Ny funktion

Apple introducere for et stykke tid siden en funktion, der gør det muligt for brugere af iPhone 15 og nyere modeller at begrænse batteriopladningen til 80 procent.

Funktionen er designet til at forlænge batteriets levetid, da fuld opladning kan fremskynde nedbrydningen.

Mange brugere har taget funktionen i brug, men spørgsmålet er, om det faktisk gør en forskel? Det giver mediet Spider Web nu svar på.

En journalist ved navn Juli Clover fra MacRumors har i et år testet funktionen på sin iPhone 15 Pro Max.

Målet var at finde ud af, om begrænsningen på 80 procent faktisk ville resultere i en længere levetid for batteriet.

Overraskende resultat

Efter 299 opladninger havde hendes iPhone stadig 94 procent af sin oprindelige batterikapacitet, hvilket var en smule bedre end hendes kolleger, som havde opladet til 100 procent.

Til trods for, at det gjorde en lille forskel, var det måske ikke det hele værd.

Juli oplevede nemlig flere gange, at batteriet løb tør, fordi hun ikke havde adgang til en oplader, og hun blev nødt til at medbringe en powerbank for at klare dagen.

Desuden var forskellen i batterilevetid i forhold til hendes kolleger ikke markant nok til, at hun følte, at den ekstra indsats var det værd.

Selvom Julis erfaringer viser en lille fordel ved at begrænse opladningen, stiller hun spørgsmålstegn ved, om forskellen er stor nok til at retfærdiggøre besværet.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.