Selvom jeg personligt nu har haft en smartphone i flere år, end jeg kan huske, bliver jeg til stadighed overrasket over de funktioner, der faktisk findes.
En ting er, at man med årene er blevet i stand til at se film i høj opløsning på den lille skærm, at man kan klare alverdens krævende opgaver, og at man faktisk kan arbejde direkte fra sin telefon.
Men en af de ting, jeg aldrig nogensinde har kendt til, er, at man faktisk kan gøre Apple-logoet på bagsiden af sin iPhone til en fungerende knap!
Kan bruges til flere ting
Der er begrænsninger på, hvad du kan bruge logoet til, men ikke desto mindre er det særdeles brugbart i bestemte situationer.
For som du kan se i videoen i bunden af artiklen, kan du for eksempel bruge logoet til at tænde for telefonens lys, så du hurtigt kan få gang i en lommelygte, hvis du for eksempel skal lede efter noget i kælderen!
Jeg er ikke klar over, om tricket virker på alle iPhone-modeller, men jeg tør godt gå ud fra, at det gælder alle nyere modeller. Så vidt, jeg kan finde ud af, virker det på alle modeller fra iPhone 8 og frem.
Sådan gør du
Gå til "Indstillinger"
Find "Tilgængelighed"
Tryk på "Berøring"
Scroll ned i bunden og find "Tryk på bagsiden"
Derefter skal du vælge, om logoet skal aktiveres ved at trykke på det to eller tre gange
Når du så har valgt det, får du en liste over de muligheder, du har for at knytte logoet til