Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sommeren er højsæson for mobilskader: Sådan undgår du de 3 mest almindelige

Tech

27/06/2024 11:00

J. Bøgen

Efterspørgslen på reparationer i sommermånederne er således op til 30 procent højere end om vinteren

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommeren kommer med godt vejr, ferie og højt humør, men sommeren er også højsæson for mobilskader, viser en ny analyse fra Fixphone.

Et kig i de sidste ni års regnskabstal afslører, at efterspørgslen på reparationer er markant højere om sommeren.

“Vi oplever hvert år en markant stigning i efterspørgslen på mobilreparationer om sommeren. I juni, juli og august er vores omsætning typisk 25-30 % højere sammenlignet med de kolde vintermåneder. Det mønster har været konsistent de seneste ni år, og specielt i vores butik i Roskilde ser vi en yderligere stigning i reparationer," fortæller indehaver af Fixphone, Nael Cheheibar.

Festivaller og højt humør

Det er ikke noget tilfælde, at netop butikken i Roskilde oplever stor efterspørgsel om sommeren.

Sommer er lig med festivaltid, og det høje humør, der generelt er om sommeren, fører også en vis løssluppenhed med sig, som kan være medvirkende årsag til skader på mobilen.

“Om sommeren er folk uden tvivl gladere og mere aktive. Man deltager i udendørs aktiviteter som leg, sport, fester og festivaler, hvilket øger risikoen for skader på mobilen. En skærm går altså bare lettere i stykker på asfalten, end på dit bløde gulvtæppe derhjemme. Er man ved stranden eller poolen, øger det også risikoen for væskeskader,” udtaler Nael Cheheibar.

Ødelagte skærme og dårlige batterier er de største syndere

Analysen viser også, at ødelagte skærme og dårlige batterier er de typiske årsager til, at en reparation er nødvendig, men også væskeskader tegner sig for en pæn andel af skaderne.

1. Skærmskift - 56 procent

2. Batteriskift – 27 procent

3. Væskeskader – 6 procent

“De to første typer reparationer overrasker næppe de fleste, da det er de 'almindelige' skader, som vi blot ser flere af om sommeren.

Den eneste reparationstype, der stiger betydeligt om sommeren, er 'væskeskader'. Det skyldes, at flere bruger deres telefoner ved poolen, stranden og andre våde omgivelser, hvilket øger risikoen for væskeskader”, forklarer Nael Cheheibar.

Sådan undgår du skader på din mobil

For at du kan komme gennem sommerens hygge og udendørs aktiviteter uden skader på din mobil, har Fixphone samlet nogle enkle, men effektive råd til at holde din telefon i topform gennem sommermånederne:

Skærmskader

“For at undgå en ødelagt skærm skal man først og fremmest holde godt fast på sin telefon. Det lyder banalt, men de fleste skærmskader opstår ved tab af mobilen. Undgå derfor situationer, hvor du let kan tabe den – f.eks. hvis du har mobilen i baglommen under aktiviteter. Ved fester eller festivaler er det også klogt at have mobilen i et cover eller taske med rem. Husk at bruge et godt cover – gerne i et semi-blødt materiale – og beskyttelsesglas for ekstra beskyttelse.”

Batteriproblemer

Et batteri mister naturligt kapacitet over tid, og det kan man ikke ændre på. Til gengæld kan man gøre flere ting, som kan være med til at forlænge batteriets levetid. Et batteri har f.eks. bedst af aldrig at blive fuldt opladt, ligesom det heller ikke bør løbe helt tør. Oplad det derfor mellem 20-80 procent. Batteriet har også dårligt af ekstreme temperaturer, så undlad derfor at efterlade din mobil i direkte sollys om sommeren.” 

Væskeskader

“Brug ikke din telefon under vand, selvom den er vandafvisende. Selvom certificeringer lover tæthed under optimale forhold, bliver pakninger porøse over tid, og så kan vandet altså sagtens komme ind i din telefon. Undgå helt generelt at bruge mobilen med våde hænder og hold den væk fra vand. Mange væskeskader sker, når telefoner falder i toilettet, så hvis du opbevarer din telefon i baglommen, skal du være ekstra opmærksom.”

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.