Tesfaye: Flyt tilliden til mennesker

“Margrethe Vestagers tillidsdagsorden er lidt misforstået. Hun taler om at skabe tillid, men det tror jeg ikke, det handler om. Det centrale er, hvor vi har lagt tilliden. Lige nu har vi kun tillid til papirerne. Man har i mange år kun haft tillid til excel-arket, og man stolede kun på de tal, der kom frem der. Nu skal vi have flyttet tilliden til mennesker og den faglighed, som vi hver især kommer med.”

Det siger Mattias Tesfaye, debattør, socialdemokrat, murer og forfatter til bogen Kloge Hænder, hvor han argumenterer for mere respekt og anerkendelse til mennesker med praktisk faglige opgaver.

“Der er sådan, at med alle de diagrammer og papirer man prøver at styre med, så kommer der en modstand ude i virkeligheden hos fagmedarbejderne, hvor de bare udfylder skemaer for forvaltningens skyld, men ikke for informationens skyld. Jeg kender eksempler på, at offentligt ansatte udfylder skemaer i blinde, mens de siger ‘så bliver de glade inde på forvaltningen, for så får de noget at lave skemaer med’,” fortæller Mattias Tesfaye, der har rejst Danmark tyndt det seneste år for at udbrede sit budskab om tillid og faglighed.

Tesfaye ønsker en ny retning i samfundsudviklingen, for han ser for mange papirer, teorier og diagrammer, for lidt respekt for faglighed og alt for ringe tillid mellem faggrupper, ledere og medarbejdere. Hans mission rammer lige ind i debatten om den offentlige sektor, og står det til Tesfaye kan netop den offentlige sektor meget vel gå forrest.

“Vi har brug for et helt nyt styringsparadigme. Det skal bygge på faglighed. Jeg er med på, at New Public Management (NPM, red.) afløser noget, som man kunne kalde Olsen-banden samfundet. Altså en kultur i det offentlige system, hvor offentligt ansatte blev kaldt skrankepaver og papirnussere af politikere som Mogens Glistrup (stifter af Fremskridtspartiet, red.). Der havde han en pointe,” siger Mattias Tesfaye.

Væk fra Olsen Banden

Men tre årtiers udvikling med fokus på styring og kontrol har taget overhånd, mener han, og advarer mod, at debatten om en ny retning overser nogle at de gode effekter, som blandt andet New Public Management har ført med sig.

“Jeg er håndværker, men erkender gerne, at styring har nogle fordele. NPM har bragt noget positivt til den offentlige sektor. Eksempelvis et oprigtigt ønske om at kunne styre nogle budgetter, som før var ustyrlige. For få årtier siden var der ingen der vidste, hvor mange penge man brugte i den offentlige sektor,” påpeger Tesfaye.  

Han taler dermed imod den bevægelse, der har tendens til at give NPM skylden for alt dårligt i den offentlige sektor. For politikeren Tesfaye erkender, at der - også - er kommet noget godt ud af mere styring.

“Det er utrolig vigtigt, at vi ikke ender i en Olsen-banden model. Særligt for partierne på venstrefløjen er det et vigtigt budskab. Man kan ikke styre en offentlig sektor ved at give alting fri,” siger Tesfaye, og giver et eksempel.

“Hvis pædagogerne siger, der skal være to pædagoger mere for at passe børnene, og man så bare kan ansætte to pædagoger mere er det misforstået og gammeldags. Her har udviklingen vist, at der skal mere til. Sådan kan man ikke styre den offentlige sektor. Det er klart, og det er sådan set også, at vise respekt for fagligheden,” mener Tesfaye.  

Han er dog enig med kritikerne i, at der styres for meget gennem excelark, regler og teorier, og alt for mange efterhånden tror, at man kan beskrive alle opgaver på et stykke papir.

Sig fra

“Man skal huske, at der bliver truffet tusindvis af faglige beslutninger på en arbejdsplads hver eneste dag. Det gør folk så godt som de kan med den faglighed de kommer med. Det mangler der tillid til bag skrivebordene, og derfor er noget af det vigtigste, at få etableret betydeligt mere tillid til den faglighed, der praktiseres ude i virkeligheden. Hvert eneste menneske og hver eneste dag er forskellig,” siger Tesfaye, der ikke er bleg for at opfordre medarbejderne til at sige fra.

“Jeg anbefaler offentligt ansatte, at de tager det første skridt. De må for min skyld gerne være civilt ulydige, og lade skemaer være skemaer, så de udfylder dem, de selv mener er relevante ud fra deres faglige baggrund. Så skal de meddele deres forvaltning, at de havde ikke tid til mere. At de valgte at være sammen med børnene, se til patienten, passe den gamle,” fortæller Tesfaye.

Denne civile ulydighed fra medarbejderne skal skabe en øget bevidsthed om, at der er forskel på papirets ord og virkelighedens handlinger.  

“Når forvaltningen i mange kommuner har skrevet ned, at det tager 8 minutter at give øjendråber, så er det jo nok rigtigt i en gennemsnitsbetragtning, men nogen gange vil det tage 4 minutter og andre gange 12. Det er man nødt til at have øje for, når man udfører styringen og kontrollerne. Men man kan ikke styre noget med papir alene,” mener Tesfaye.

To spor til fornyelse

Forfatteren og politikeren fremhæver to spor, som afgørende for en ny udvikling. For det første ønsker han et nyt styringsparadigme, der får lov at udvikle sig i forening mellem medarbejdere, ledere og borgere, og for det andet ønsker han mere fokus på lederne i den offentlige sektor.

Han tror derfor heller ikke på, at en ny løsning vil komme valsende ind som svaret på alle udfordringer, for det vil være manglende respekt for årtiers faglig og styringsfokuseret udvikling.

“Jeg tror den offentlige sektor er et sted nu, hvor man skal ud og finde de gode svar på, hvordan udfordringer og problemer bliver løst. Nu har vi brugt tre årtier på at indføre styring, og det har taget fagligheden ud af hænderne på medarbejderne. Der kommer ikke en ny bog eller ny genial vej om to-tre år, så vi må selv ud og finde svarene og få dem spredt,” mener Tesfaye, der derfor også selv gør en dyd ud af, at hans bog bringer flere gode eksempler frem.

“Jeg kigger efter, hvem der har gang i noget, der virker. Det giver jeg eksempler på i min bog, og der er masser af eksempler på, at praktikere, forvaltninger, medarbejdere og ledere er innovative og stille og roligt har fundet den rette vej på deres område. De gode eksempler og løsninger er derude, og det er gennem dem vi finder balancen mellem styring gennem papirer og respekt for fagligheden,” siger Tesfaye.

Han ser gerne et nyt styringsparadigme, hvor man tager det bedste fra New Public Management og tilfører respekt for fagligheden i tillid til at medarbejderne grundlæggende ønsker at passe deres arbejde bedst muligt.

“I min bog beskriver jeg hjemmehjælpen i Københavns Kommune, hvor rådmand Ninna Thomsen som en af få har formået at nå et stykke af vejen i en kæmpe forvaltning. Sammen med FOA København har de gjort noget meget flot, som fortjener al mulig respekt,” fremhæver Tesfaye om Københavns Kommunes fokus på faglighed i samarbejde med bl.a. FOA.

                               Læs også: Tesfaye: Sav nogle trin af akademikernes stige

Ledelse er et håndværk

Med eksemplet København og FOA peger Tesfaye også på det andet væsentlige spor i fornyelsen af den offentlige sektor, nemlig ledelse. Han ønsker, at ledere i langt højere grad er og bliver ledere.

“Det er ofte nogle andre end ledere, der sættes til at lede. Men det er en fejl at sige, at nogen skal lede, fordi de har den og den uddannelse. Det resulterer i uerfarne unge, som skal lede noget, de egentlig ikke forstår,” mener Tesfaye.  

På den måde er ledelse for Tesfaye det samme som faglighed. Det er et håndværk, som man bliver dygtig til gennem praktisk erfaring.

“Ledelse er ikke noget du kan læse dig til. Det er noget du skal kunne, og det er nødt til at vokse ud af en erfaring. Der er gode lederuddannelser, og jeg tror noget af det, er rigtig godt. Man kan bare ikke sige, at fordi du er en god pædagog, lærer eller politimand, så er du også en dygtig leder. Her er jeg tilhænger af lederuddannelser til mennesker, der har lederskab i sig. Men jeg er skeptisk overfor ledere, som pludselig skal ud og møde virkeligheden på eksempelvis en byggeplads, en skole eller i en hjemmepleje, men ikke aner, hvad de møder,” siger Mattias Tesfaye.

Han ønsker derfor at blive ledet af mennesker, der kan lede, og advarer derfor også bevægelsen “Tag faget tilbage” om at blive alt for opportunistisk i sit oprør mod styring.

“Det er fint at snakke om at tage faget tilbage, men det må ikke ende der. Der skal ledelse på, og det skal faguddannede også acceptere. Det dur ikke, at vi håndværkere eller fagfolk bare siger giv mig instrukserne, og bliv så væk. Der er brug for en formel ledelse, et hieraki, hvor nogle bestemmer og har ansvaret for, hvordan tingene bliver gjort samlet. Det er klart, og derfor taler jeg heller ikke om mindre ledelse, eller færre djøffere. Jeg taler om en anden form for ledelse. Jeg efterlyser flere ledere, der forstår at lede gennem faglighed,” siger Tesfaye.

Han ser allerede tendenser til den udvikling.

“Man er nogle steder begyndt at holde små fagkonferencer, hvor man tager den nyeste viden indenfor et fag, og taler i mindre grupper på tværs af fag eller inden for fagene om, hvordan den nye viden kan bruges i hverdagen. Det er et skifte i forhold til tidligere, hvor de fleste ressourcer blev brugt på at sende forvaltningerne på store fine konferencer,” siger Mattias Tesfaye.  

Skære fedtlaget væk

Med de to spor for udviklingen tror han på, at der vil opstå en ny konstruktiv udvikling, hvor der både er plads til djøffere, håndværkere og ledere i skøn forening. Hvor hver person udfylder sin opgave, fordi det er det, man er god til. En udvikling der føder forståelse frem for fordomme, som han oplevede det i den nu krakkede entreprenørvirksomhed Pihl.

“Det er en generel tendens, at skrivebordsdanmark vokser mens produktionsdanmark bliver mindre. Det gælder både i den offentlige og den private sektor. Jeg var ansat på nogle opgaver i Pihl. Vi var måske var 150 medarbejdere på byggepladsen, men ud af dem var der 60-70 mennesker nede i skurene, som arkiverede tidsplaner, sikrede dokumentation, registrering og rapportering. Så var der omkostninger til frugt til skurene, kaffe, mødepladser, skriveborde, computere, biler og så videre. Der vokser sådan et helvede af bureaukrati op omkring produktionen, og der er kun den konkrete opgave til at finansiere det hele,” beretter murersvenden.