Vanskelige arbejdsvilkår, en øget magt hos embedsværket og en stadig større afstand mellem kommunalpolitikere og borgere gør det svært for lokalpolitikerne at bedrive det politiske lederskab, som de er valgt til. Dette imens bl.a. KOMDIR og KL i henholdsvis ’Vejen til en ny forvaltningspolitik’ og debatoplægget om ’Fremtidens kommunestyre’, råber kommunalpolitikerne op for i højere grad at få dem til at påtage sig politisk lederskab.
’Vejen til ny forvaltningspolitik
KOMDIR har udgivet ’Vejen til ny forvaltningspolitik’ som et led i debatten om forvaltningspolitikken i den offentlige sektor. I oplægget peger de på de fire vigtigste forvaltningspolitiske udfordringer.
KL har i forbindelse med det kommunalpolitiske topmøde i 2013 skrevet et debatoplæg om fremtidens kommunestyre, der særligt lægger op til en diskussion af en tydeligere politisk profil.
KOMDIR har udgivet ’Vejen til ny forvaltningspolitik’ som et led i debatten om forvaltningspolitikken i den offentlige sektor. I oplægget peger de på de fire vigtigste forvaltningspolitiske udfordringer.
KL har i forbindelse med det kommunalpolitiske topmøde i 2013 skrevet et debatoplæg om fremtidens kommunestyre, der særligt lægger op til en diskussion af en tydeligere politisk profil.
Ifølge KL og KOMDIR skal kommunalpolitikerne være med til at træffe beslutninger og udpege løsninger, som kan gøre det danske samfund parat til at møde de fundamentale udfordringer, som det står overfor. KOMDIR peger derfor på, at kommunalpolitikere i langt højere grad skal samarbejde med relevante aktører, at de skal være mere innovative, samt at der skal arbejdes med nye arbejdsformer i kommunalbestyrelserne.
I praksis er det dog en anden virkelighed, der viser sig, og der kan stilles spørgsmålstegn ved, om dette er rimelige forventninger set i forhold til kommunalpolitikernes egen forståelse af deres rolle og råderum.
En række interviews med kommunalpolitikere har vist konsekvensen af de nævnte forhold: Kommunalpolitikerne udøver kun i mindre udstrækning politisk lederskab. Det betyder mere konkret, at de ikke formår at pege på problemstillinger i lokalsamfundet, at anvise retning for hvordan de kan løses og ikke mindst at søge at skaffe politisk opbakning til løsningerne.
Politikernes egne oplevelser
Problematikken omkring det manglende politiske lederskab, er ikke alene noget, der opleves udefra, men altså i særdeleshed også noget kommunalpolitikerne selv oplever i det daglige. Det er i sagens natur problematisk, fordi kommunalpolitikerne ikke med deres nuværende udgangspunkt er i stand til at imødekomme KL og KOMDIRs forestillinger om at påtage sig det politiske lederskab.
En række kommunalpolitikere giver udtryk for, at deres rolle er reduceret til at lave overskriftspolitik. Et konkret eksempel på det er, at en adspurgt kommunalpolitiker udtrykker stor frustration over ofte ikke at kunne komme tæt nok på processen i udviklingen af løsningen på et problem. I den forbindelse forklarer en anden kommunalpolitiker:
Nogle gange kan man få ændret en ordlyd, og andre kan så kan man ikke, og så er det at man får det her indtryk af, at så er der noget der er clearet på forhånd.”, og hun tilføjer: ”Man bliver desillusioneret som kommunalpolitiker, hvis man tror at man får lov til at få indflydelse på løsningerne, så bliver man skuffet.
Kommunalpolitikerne beskriver, at den eneste måde at komme tættere på politikudviklingen, er at være velforberedt og blive ved med at gå embedsværket på klingen med spørgsmål. En af kommunalpolitikerne siger derfor:
Man må jo nok erkende, at hvis du vil opnå nogle politiske resultater eller indflydelse, så skal du bruge meget tid på det. Det kræver at du engagerer dig, at du møder op, at du læser på dine ting, at du bruger al den tid, som du ikke har.
Derfor vil det være en aldeles farlig vej at gå, at forkorte sagsfremstillinger, hvad der har været et forslag i debatten om at forbedre kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. Det vil hive gulvtæppet væk under kommunalpolitikerne og helt reducere deres mulighed for at udøve det politiske lederskab, der efterlyses. Derimod vil det give embedsværket endnu større mulighed for at selektere i oplysninger og dermed større indflydelse.
Samarbejdet – det bliver ved snakken
KL og KOMDIR ytrer, at de gerne ser mere samarbejde med relevante aktører, herunder borgerne. I kommunalbestyrelserne er der generelt en god forståelse af, at samarbejde og inddragelse af borgere kan bidrage positivt. Det bliver imidlertid oftest ved snakken.
Kommunalpolitikernes mangel på ambitioner og visioner for deres lokalsamfund udgør en anden problemstilling i denne forbindelse. En kommunalpolitiker forklarer, hvordan nyvalgte i et udvalg var uforberedte på opgaven:
Jeg kan huske, der var en der spurgte, både da vi skulle sætte de her mål og havde sådan en temadag, ’jamen kan vi ikke bare få forvaltningen til at lave nogle mål for os?’
Det er et udtryk for, at ikke alle kommunalpolitikere har gjort sig klart, hvad de vil bruge deres mulighed for indflydelse til, og det gør det svært at se dem i rollen som ansvarlige for en omstilling af den offentlige sektor.
Manglen på ambitioner og visioner resulterer desuden i, at kommunalpolitikerne har svært ved at styre inddragelsesprocessen med borgerne, fordi de ikke formår at sætte borgernes input i forhold til egne mål og visioner, og så ender det med at være borgernes visioner, der implementeres. Det giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvem der reelt styrer hvem?
Der er således behov for i første omgang, at forstå kommunalpolitikernes nuværende udgangspunkt, og hvordan de udøver politisk lederskab, for at have en saglig og seriøs diskussion om, hvad der er rimeligt at forvente, at de skal være i stand til at varetage i fremtiden.
