Embedsværket er presset mellem politikere og medier, og kommer oftere og oftere i klemme, når sager udvikler sig. Men selvom embedsværket på Slotsholmen hidtil har været omdrejningspunktet for den nationale debat er udfordringerne mindst lige så store ude i kommuner og regioner. Derfor må debatten foldes mere ud.
Det pegede blandt andet professor Jørgen Grønnegaard Christensen og tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen på i en debat onsdag om fagligt etiske principper for embedsmænd i 20 år.
Moderniseringsprogrammet addon
Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.
“Hele spørgsmålet om forvaltningsetikkens tilstand i praksis er en åben fortløbende proces. I denne forstand kan man sige, at tilstanden er uændret uanset om der er sket forandringer til det værre eller bedre. Derfor er der gode grunde til en hel eller delvis gentagelse af Nordskov-udvalgets arbejde,” sagde Gammeltoft Hansen, der dog pegede på, at det ligeså meget er effekten af debatten, der er væsentlig.
“Der er grund til en fornyet og opdateret viden, men den anden grund handler om at højne bevidstheden om de forvaltningsetiske normer. Her bidrog den daværende betænkning og selve udvalgets arbejde i sig selv til en øget bevidsthed om netop disse ting,” sagde den tidligere ombudsmand.
I Djøf-debatten fremhævede Gammeltoft Hansen, at netop kommuner og regioner har undergået store forandringer siden Nordskov-udvalget, og derfor naturligt må omfattes af denne debat. En pointe, som Jørgen Grønnegaard Christensen støttede med formuleringen, at “der er et sort hul i kommuner og regioner” mens formanden for offentlige chefer i Djøf bekræftede.
“Det nye er, at embedsmænd kommer i den direkte skudlinie i sagerne i dag. Det gælder også i kommuner og regioner, og derfor er det værd at få inddraget topembedsmændene også derfra i denne debat,” sagde Henning Thiesen.
Der var dog ingen kommunale eller regionale topledere, der tog ordet under debatten, hvor statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, tog ordet i salen afslutningsvis og bekræftede behovet for at ministerierne holder en debat igang om fagligt etisk forvaltning.
Meget er forandret
Det seneste års alvorlige politiske sager har tråde dybt ind i embedsværket, hvor offentlige ledere er ofret. Det har forstærket debatten om embedsværkets rolle mellem politikere og medier, og professor Jørgen Grønnegaard Christensen listede en række omstændigheder, der kan bidrage til at belyse baggrunden.
“Antallet af lovforberedende udvalg er næsten halveret, og det medfører, at det åbne lovforberedende arbejde er flyttet længere ind i ministerierne, men samtidig er der kommet kortere frister til det lovforberedende arbejde mens antallet af udvalgsspørgsmål inklusiv åbne samråd i Folketinget er steget fra et gennemsnit på 7966 i 90’erne til et gennemsnit på 11.619 i 00’erne,” påpegede Grønnegaard Christensen blandt andet mens chefredaktør Lisbeth Knudsen fremhævede en verden, hvor mediebilledet er forandret, kommunikation sker hastigt og borgerne handler i højere grad på enkeltsager.
Men også udviklingen i antallet af særlige rådgivere og reformen af kommuner og amter blev fremhævet som faktorer, der har påvirket forholdet mellem embedsværk, politikere og medier væsentligt de sidste tyve år.
“Der kan være eksempler på, at embedsmænd overtager forhandlingsforløb med oppositionen på vegne af deres minister, men de politiske ledere er samtidig også blevet mere opmærksomme på, at de er øverste chefer, der altså også kan udskifte deres topledere. Dermed er det blevet vanskeligere at være topleder,” sagde Grønnegaard Christensen
Kommunaldirektører: Vi har andre udfordringer DenOffentlige har spurgte Kommunaldirektørforeningens formand, om man ser samme behov i det kommunale landskab, som i centraladministrationen. "Jeg er enig i, at topledelserne i kommuner og regioner også er blevet mere pressede de senere år. Hovedårsagen til dette er først og fremmest de meget omfattende forandringer i det kommunale og regionale landskab, der er gennemført. Først strukturreformen fra 2004 til 2007 og her efterfølgende de store reduktioner som følge af finanskrisen fra 2009 til nu," siger stadsdirektør i Aarhus Kommune, Niels Højberg, der er formand for Kommunaldirektørforeningen. Formanden bekræfter, at disse store forandringer har medført et pres på ledelsen. "Det har medført meget stor offentlig fokus på den professionelle ledelse, men det er min vurdering, at dette pres i meget høj grad er blevet løftet sammen med de lokale politikere," siger Højberg. Han ser derfor også en væsentlig forskel på kommuner og centraladministrationen, fordi der er konstant mediemæssig fokus på de nationale dagsordener, og kommunerne derfor på mange måder er sluppet fri af det pres, som medierne lægger. Derfor er oplevelsen af netop presset anderledes hos de kommunale topledere, end lederne i centraladministrationen. "Det lokale og regionale samarbejde mellem politikere og topembedsfolk fungerer generelt stadig rigtigt godt i regioner og kommuner og er blevet tilpasset de nye vilkår. Det er min vurdering, at det er forandringspresset, der er hovedudfordringen for den enkelte topleder. Systemet vil jeg fortsat beskrive som velfungerende," siger Højberg. Men ideen om at inkludere kommunale og regionale ledere i debatten om forholdet mellem medier, politikere og embedsværk finder han god, og peger på, at der er mange muligheder for erfaringsudveksling, der kan inspirere. "Det er jo i kommuner og regioner, at den store tilpasning af den danske velfærdsstat finder sted i disse år - i et tempo, så det kan være svært at følge med i pressen og på Christiansborg. Langt de fleste klarer opgaven flot! Jeg mener derfor ikke, at der er "et sort hul". Der er højst en mangel på viden om de faktiske forhold, fordi der fokuseres så meget på spillet på Christiansborg," siger Niels Højberg.
