Glem nationer som kanalen til at løse verdens udfordringer. Foren i stedet borgmestre i et globalt parlament af byer. For borgmestre løser problemer. Det mener den internationalt anerkendte forsker Benjamin Barber.
”We are faced with political institutions designed 400 years ago, autonomous, sovereign nation-states with jurisdictions and territories separate from one another, each claiming to be able to solve the problem of its own people.”
Verdenssamfundet har indordnet sig i statslige rammer, for dermed at sikre demokratiet, og denne organisering er, ifølge Benjamin Barber, dysfunktionel i det 21. århundrede. Udfordringer som klimaforandringer, menneskehandel og fattigdom skal løses gennem samarbejde mellem byer. Problemerne synes at være for store og overvældende for mere og mere magtesløse stater, mener Barber.
Årsagen skal findes i en 300 år gammel modsætning.
Decentralisering
Ifølge Barber forstærkes det 21. århundredes problemer og udfordringer af en statstænkning fra det 17. århundrede. Det bevirker en ulige og asymmetrisk kamp. Han anbefaler at negligere tanken om omkransede stater. Byerne er fremtiden - ligesom de altid i fortiden har været ramme for ny udvikling, tænkning og ikke mindst for demokratiet. ”We are talking about the cradle of democracy,” påpeger han om byernes rolle i vores liv. Byerne er fundamentet for den civilisation og kultur vi begår os i, selvsamme byer, som de politiske institutioner er rodfæstet i. Borgere verden over udøver deres demokratiske ret i de byer, de bor i, og forsvarer selvsamme ret ved demonstrationer når denne ret udfordres. ”They are the places where we are born, grow up, are educated, work, marry, pray, play, get old, and in time, die. They are home.” Stater repræsenterer, ifølge Barber, det diametralt modsatte af det kommunale. Ved stater betaler vi vores skat, sommetider stemmer vi på de opstillede kandidater, og er vidne til at se lederne lede landet. ”Maybe it’s time for mayors to rule the world, for mayors and the citizens and the people they represent to engage in global governance.” Staterne kan ikke håndtere de globale udfordringer, mener Barber, der forudser en reformation af politiske institutioner. ”When I say, if mayors ruled the world, when I first came up with that phrase, it occurred to me that actually, they already do.” Barber refererer til internationale sammenslutninger af byer verden over, såsom United Cities and Local Governments (UCLG), European Conference of Mayors og the International Council for Local Environmental Issues (ICLEI), som blandt andet Københavns overborgmester Frank Jensen var vært for under klimatopmødet i København. 200 borgmestre verden over blev inviteret til et møde, og de fandt fælles løsninger på klimaproblemerne i deres byer. Og de finder stadig løsninger, som bliver delt imellem dem. Disse organisationer arbejder på tværs af stater, landegrænser og udenom statslig indblanding. If mayors ruled the world Borgmestre er pragmatikere, hvorimod statsministre og præsidenter er bundet til ideologier, siger Barber. ”Their (borgmestrenes, red.) job is to get things done, and if they don’t, they’re out of a job. They have to get things done, they have to put ideology and religion and ethnicity aside and draw their cities together.” Borgmestre verden over må negligere ideologier og løse problemerne. ”That’s what mayors do. They fix sewers, they get the trains running.” Det andet, der taler for borgmestrene, er deres tilknytning til borgerne. Forholdet mellem borgerne og de respektive folkevalgte er langt større i byerne, argumenterer Barber. ”They’re from the neighborhood. They’re part of the neighborhood. They’re known.” Det særlige tilknytningsforhold tillader et højere tillidsniveau hos lokale folkevalgte, mener han. Eksempelvis viser målinger, at tilliden til politikere generelt er meget lav. “When you ask, ‘Do you trust your city councilor, do you trust your mayor?’ the rates shoot up to 70, 75, even 80 percent.” Who runs the world? ”Because a parliament of mayors is a parliament of citizens.” Barber fortæller, at byerne i højere grad samarbejder og deler information med hinanden. Byerne tager initiativ uanfægtet af deres respektive regeringer, og det skaber eksempelvis internationale klimaorganisationer for byer. ”They are sharing what they do, and they are making a difference by shared best practices.” En efter en, tager byerne hånd om deres problemer og på baggrund af et internationalt netværk er informationen lige om hjørnet. Ifølge Barber befinder vi os i en verden, hvor stater omkranser sig med barrierer, hvilket ikke fører til samarbejdspolitik. ”Unless we find a way to globalize democracy or democratize globalization, we will increasingly not only risk the failure to address all of these transnational problems, but we will risk losing democracy itself.” Barber skrider til et opsigtsvækkende forslag. Løsningen er et forenet parlament af byer, Hvad synes du om parlament af borgmestre - et “United Cities”? Giv dit besyv i kommentarfeltet nedenunder.
