Ambitionen er at kickstarte en folkebevægelse.
Vi bliver nødt til at nytænke den måde, vi leder Danmark på, hvis vi vil have en velfungerende offentlig sektor, hvor engagerede medarbejdere udvikler og leverer dansk velfærd. I dag dræber bureaukratisk regelstyring både idélyst og engagement, og avler i stedet ineffektivitet. Mere topstyring vil blot føre til endnu mere ineffektivitet og større problemer i fremtiden.
Det er budskabet i professor Preben Melanders nye bog ”Lederskabsreformationen”, som han har skrevet med bidrag fra 70 prominente ledere og eksperter fra både den offentlige og private sektor. Og som titlen lægger op til, er en reformation af dansk samfundsledelse præcist hvad Melander mener, der er et tvingende behov for.
Meld dig under fanerne i denne debatgruppe, og følg udviklingen
”Vi har centraliseret magten og økonomistyringen i staten og detailstyrer ud i den enkelte arbejdsopgave i en bestræbelse på at få kontrol med den offentlige økonomi. Problemet med den styringsform er, at den begrænser motivationen hos den enkelte medarbejder. Det svækker fagligheden, sænker produktiviteten, skaber mistillid og blokerer for innovation. Ingen private erhvervsledere ville drømme om at styre så detaljeret, som det foregår i det offentlige. Vi er nødt til at gøre op med den ledelsesform for at få frigjort den innovationskraft og de kompetencer, vi har i samfundet,” siger professor Melander.
Læs også: Historisk opråb fra forskere
Opsamling af 50 års erfaringer
Hvordan det kan gøres er omdrejningspunktet for forskningen på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, og centrets såkaldte SLIP-program – Strategic Leadership Research in Public Sector – som Preben Melander er en hovedkraft i. Han ser selv bogen som et forsøg på at opsamle 50 års erfaringer som edb-mand, økonom, virksomhedsleder, forsker, folkeoplyser og samfundskritiker – hvor kritikken er rettet mod et samfund, som han mener er i opbrud med sig selv.
Læs også: Lad os i fællesskab fremme en lederskabsreformation
Problemet daterer sig tilbage til 1983. Der fik Danmark den første moderniseringsplan for den offentlige sektor. Den blev lanceret som det nødvendige svar på Danmarks økonomiske situation, som daværende finansminister Knud Heinesen sammenfattede i sætningen: ”Vi står på afgrundens rand”. Moderniseringen handlede om en stærkere central styring af den offentlige sektor, så ministerierne – især Finansministeriet – kunne få en mere detaljeret kontrol med de offentlige udgifter. Det har med årene udviklet sig til minutiøse regler for, hvordan den enkelte arbejdsopgave på en offentlig arbejdsplads skal udføres.
”Det er en farlig udvikling, fordi vi tror, at centraliseret styring skaber mere og bedre velfærd, større økonomisk sikkerhed, bedre styr på økonomien. Men vi glemmer mellemregningerne. Den måde, vi styrer og leder på, begrænser den enkeltes lyst til at være innovativ, til at være iværksætter, til at være kreativ, effektiv, til at skabe velfærd, til at involvere sig i samfundets problemer og finde løsninger, fordi de mange regler ovenfra og krav til rapportering skaber enorme bureaukratiske forhindringer,” siger Preben Melander.
Læs også: Vestager varsler opgør med offentlig ledelse
Enorm forskel på offentlig og privat
Han peger på, at der er en enorm forskel på, hvordan den private og offentlige sektor bliver ledet. I den private sektor frigør og anerkender man de dygtige mennesker, talenterne, fordi det motiverer den enkelte, hvilket giver gode resultater på bundlinjen.
”Sådan fungerer det ikke den offentlige sektor. Der har den centrale administrative økonomistyring overtaget ansvaret for økonomien hos den enkelte medarbejder, fagfolkene. Det virker som en mistillidserklæring og demotiverer – hvilket ikke mindst fjerner lysten til at udvikle nye projekter, fordi hver ny aktivitet betyder, at man skal igennem et kæmpemæssigt bureaukratisk apparat,” siger professor Melander.
Styring slår nytænkning ihjel
Med andre ord slår dagens offentlige styring nytænkning og innovation ihjel – hvilket betyder, at den fornyelse, som er nødvendig for at tilpasse den offentlige sektor til fremtidens vilkår, udebliver.
”Mange af problemer, som koster os dyrt i dag, kan vi ikke løse ved hjælp af administrative styringssystemer. De skal løses af fagfolk og ildsjæle ude i samfundet. Det er derfor nødvendigt, at vi i langt højere grad forstår hvad det er, der får folk til at producere og gøre spændende nye ting. Vi har masser af skjulte innovationskræfter, som vi slet ikke bruger, fordi der er skabt en mur mellem de faglige praktikere og de administrative kontrollører. Tværtimod falder effektiviteten. Svaret fra systemet på det er øget styring, hvilket demotiverer og svækker effektiviteten yderligere. Vi har skabt en ond cirkel, der får udviklingen til at gå den forkerte vej,” siger Preben Melander.
Han henviser til et projekt med politiet, der handler om at finde og mobilisere de skjulte og tavse innovationskræfter i det yderste led i politiet. Ildsjælene, der brænder for deres job, som gerne vil arbejde med problemerne og finde nye måder at løse dem på, hvad enten det handler om bandemiljøer i ghettoerne eller narkoproblemer.
”Det skaber et problem for ledelsen i politiet, fordi de måles på nogle officielle kontrakter og strategier, som er dikteret oppefra. Det er jo nærmest umuligt at beskrive de kreative processer og få dem med i det formelle system. Mange af de sociale problemer kan ikke løses med formelle strukturer og kontrol, fordi de går på tværs af grænser og systemer. Man gør det så alligevel, men det kræver en enorm indsats, fordi det sker på trods, og ikke takket være. Samtidig kommer politikerne løbende med nye krav om, at politiet skal være synligt ude i lokalsamfundet – det kan være udmærkede tanker, men de kan også være i modstrid med det arbejde, ildsjælene gør bag kulisserne. Det er en enorm udfordring at få det til at hænge sammen og et udtryk for det evige skisma mellem kontrol og tillid, systemer og livet,” siger professor Melander.
Vi har regelstyret udover alle grænser
Den detaljerede statslige styring skaber ifølge Melander et mekanistisk samfund, hvor den enkeltes udfoldelsesmuligheder er stærkt begrænsede, og hvor målet bliver at servicere det administrative system, frem for som fagfolk at løse opgaver med støtte fra det administrative system.
Læs også: Psykologen: Det offentlige har stress
”Vi har i den grad struktureret den offentlige sektor ud over alle grænser ved at regelstyre og bureaukratisere den, så der ikke længere er læringsrum, mulighed for eksperimentere, at afvige og få ideer. Hvis vi kunne genskabe det, ville vi kunne udrette store ting i det danske samfund,” siger Melander. ”Vi kan alle fornemme, at der er noget galt, men ingen kan se, hvordan man kan ændre systemet. Ingen har magten til at innovere”.
Brug for lederskab frem for styring
Det store spørgsmål er, hvordan dansk samfundsledelse kan reformeres. Politikerne kan ikke gøre det alene, ifølge Melander. De er styret af medierne og dagens problem, som kræver en løsning, hvilket konstant flytter fokus fra helheden til detaljen, og hvor løsningen på detaljen har det med at øge kompleksiteten i styringen og administrationen.
”Paradoksalt nok kan mange politikere se problemet, og efterlyser initiativ og idérigdom blandt offentlige medarbejdere, men de kan ikke selv finde løsningen. Jeg mener, at det er afgørende, at vi erkender, at der ikke findes styringsløsninger på dette. Det kræver lederskab. Vi kan kun løse problemerne ved, at mennesker arbejder sammen i fællesskab, og at de mennesker så kan trække på styringssystemerne efter behov. Sådan får de bare ikke lov til at arbejde i dag”, siger professor Melander.
Ifølge Preben Melander er det nødvendige svar på udfordringen en folkebevægelse, der kan skabe en bred fælles forståelse for, at vi står med et behov for at styre samfundet på en ny måde. En sådan forståelse kan føre til en reformation, som ifølge Melander bør bygge på en eksperimentel tilgang til samfundsopgaverne.
Innovations-laboratorier
Han nævner som eksempel et projekt, som CBS har gennemført med to kommuner, hvor man ved hjælp af en række laboratorier har undersøgt samspillet mellem børn og vokse, pædagogernes faglighed i forhold til de administrative vilkår, og samspillet mellem politikere, bureaukrater, pædagoger, ledere og forældre.
Læs også: Tæm styringstrangen og slip pligtetikken løs
”Pludselig begyndte man at tale sammen på tværs, udnytte hinandens kompetencer og tilrettelægge tingene på nye måder i en ny gensidig forståelse. Politikerne sagde, at de fik en forståelse, som nok så mange rapporteringer ikke havde givet dem. Nu må vi se, om det kan bredes ud til andre steder i samfundet, og om processen kan bruges på andre områder, for eksempel skoleområdet,” siger professor Melander.
Gør op med det repræsentative demokrati
Grundlæggende mener Preben Melander, at der er behov for at gøre op med det repræsentative demokrati på Christiansborg og skabe et langt stærkere lokalt demokrati, der kan involvere borgerne direkte i problemerne og opgaverne.
”Vi burde tale om hvordan vi skaber et europæisk forår. Vi bekymrer os meget om demokratiet mange andre steder i verden, men vi burde måske interessere os for, hvordan vi skaber et bedre demokrati herhjemme. Vi må tage demokratiet ud af staten igen og skabe en bevægelse blandt borgerne om, at der findes andre og bedre måder at styre samfundet på. Det skal vi have landspolitikerne med i, men jeg tror ikke, at de magter at løfte opgaven alene,” siger professor Melander. Vi har brug for at gå fra statsstyre til folkestyre.
Det er ikke en unik udfordring for dagens Danmark. Vi har stået med lignende udfordringer før. De er ikke blevet løst med revolutioner, men med reformationer – altså en gradvis erkendelse, der spreder sig som ringe i vandet i samfundet. For eksempel demokratiseringsbevægelsen, arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, produktivitetsbevægelsen.
Lederskabsreformation
”I dag har vi brug for en lederskabsreformation. Derfor arbejder jeg og mange andre gode kræfter på at skabe en folkebevægelse, som ved hjælp af debat kan skabe forståelse for et stærkere lokalt demokrati og en mere meningsfuld måde at styre den offentlige sektor på. En sådan bevægelse kan påvirke politikerne og give dem en platform til reel forandring,” siger professor Melander. Men det kræver en anden fordeling af magten, og skabelsen af gensidig tillid mellem ledelsesniveauerne. Det kræver kamp om medbestemmelse.
Han ser sin bog som et element i den nye bevægelse, eller reformation, og håber på, at den vil skabe debat og nå ud til uddannelsesinstitutionerne. Men der skal mere til. Blandt andet ser Preben Melander et behov for nye uddannelsesformer, der ikke blot reproducerer gamle ideer om bureaukratiske styringsformer, men som bygger det eksperimentelle ind i selve undervisningen. Lederudvikling handler mere om dannelse end uddannelse. Teori og fornuft er ikke nok.
”Vi skal have virkeligheden ind i undervisningen, så fremtidens offentlige ledere lærer at arbejde mere eksperimentelt med den konkrete virkelighed, de har ansvaret for. Den viden får de slet ikke med de uddannelser, vi har i dag,” siger professor Melander. Vi lærer folk en masse smarte management-ord og koncepter, men vi træner dem ikke i problemløsning og dilemmahåndtering i praksis.
