Det er to forskningskendisser, der har fundet sammen om et nyt projekt, når professor Jacob Torfing - det er ham med innovation og samarbejde i netværk - og lektor Ole Helby Petersen - det er det levende bibliotek om erfaringer med offentligt-privat samarbejde - nu står i spidsen for ny forskning om velfærdsudbud og konkurrenceudsættelse. Helby fortæller, at han og forskerholdet blev provokeret af Produktivitetskommissionens OPS-rapport og den efterfølgende debat.
OPS-stafetten
Læs de tidligere indlæg i OPS-stafetten her.
Af blandt andre Carl Holst, Christian Bason, Mette Frederiksen og Nicolai Wammen.
“Man ved reelt meget lidt om effekterne af konkurrenceudsættelse på velfærdsområderne, og debatten i kølvandet på Produktivitetskommssionens rapport udstillede den manglende viden. Det er det vi nu vil levere et ordentligt bidrag til,” siger Ole Helby Petersen til DenOffentlige.dk.
Det håber flere centrale aktører på området vil lykkes.
”Jeg ser frem til at se hvilke resultater forskningen bringer frem. Det er utrolig vigtigt, at finde en fællesnævner for velfærdsopgaverne og helst baseret på en objektiv vurdering af de enkelte services – uanset om opgaverne drives af offentlige eller private. Lykkes den mission har alle jo vundet,” siger Birgitte Kræmmergaard, der er administrerende direktør i Zealand Care og meget engageret i udviklingen af det offentligt private samarbejde som medlem af Dansk Erhvervs OPS udvalg og et nyt sundhedsnetværk i regi af bl.a. Wellfare Tech.
Kommunaldirektør Rikke Vestergaard, der er medlem af Rådet for Offentligt Privat Samarbejde (ROPS), håber også, at forskningen kan slå nogle af de sædvanlige ideologiske sten i debatten i stykker.
OPS - Få overblik her
“Jeg hilser projektet og særligt deres mission velkommen. Hvis forskerne kan lykkes med at forene henover krigsgrøften, så er et stort skridt taget. Det er væsentligt, at komme fri at den ideologiske kampplads, for der er ingen tvivl om, at privat og offentlig sektor har meget at give til hinanden. Det er vores konkrete og praktiske erfaring i Kolding, hvor det ideologiske slagsmål ikke er en del af vores hverdag. Det handler om at gøre det bedste for borgerne på en ordentlig, fornuftig og respektfuld måde – uanset hvem, der løser opgaven,” siger Rikke Vestergaard.
Jacob Torfing bekræfter overfor DenOffentlige.dk at såvel den objektive tilgang som behov for at se på flere faktorer, er en væsentlig del af projektet.
“Forskningsprojektet vil evaluere effekten af konkurenceudsættelse på både pris, kvalitet og medarbejderforhold inden for forskellige serviceområder. Vi søger dermed at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag, så vi kan træffe gode og kloge beslutninger om den fremtidige indretning af velfærdsstaten og skabe et frugtbart samarbejde mellem den offentlige og private sektor,” siger Torfing.
Støtte fra fagbevægelsen og kommunale chefer
Forskningsprojektet har fra begyndelsen opnået støtte fra flere faglige organisationer samt de offentlige chefforeninger med Kommunaldirektørerne i spidsen. Ifølge Ole Helby Petersen er også både Dansk Erhverv og Dansk Industri inviteret og der er en god dialog om deres deltagelse. Forskerne understreger, at de ønsker at undgå tidligere tiders skyttegravskrige.
“Vi lægger stor vægt på, at også erhvervsorganisationerne bliver en del af forskningsprojektet, for både de og mange af deres medlemsvirksomheder har meget at bidrage med,” siger Ole Helby.
Erhvervsorganisationernes deltagelse bliver i så fald med fokus på, hvordan udbud forberedes og planlægges.
“Det er altid godt med mere viden på udbudsområdet. Vi har dog allerede en del erfaring og mange cases, der gang på gang viser, at konkurrenceudsættelse er et godt værktøj i forhold til at udvikle den offentlige sektors service. Derfor håber jeg, at dette forskningsprojekt vil sætte fokus på betydningen af selve tilrettelæggelsen af udbudsprocessen og udbudskravene i forhold til størrelsen af de gevinster, der høstes ved konkurrenceudsættelsen,” siger direktør Mette Rose Skaksen fra Dansk Industri til DenOffentlige.dk.
Ikke formålet men midlet
Den pointe blev da også fremhævet forleden af en af de allerstørste private aktører, ISS, i en kronik i Politiken. Her lød det blandt andet fra Martin Gaarn Thomsen, adm. direktør i ISS Facility Services A/S:
“Alt for ofte ser vi en enøjet fokus på at opgøre serviceydelser i timer og minutter samt løsninger, som på kort bane kan hente nogle besparelser på bundlinjen. Særligt i kommunalt regi bliver serviceydelser såsom rengøring og bygningsvedligehold meget ofte opdelt og udbudt i mindre delaftaler, som forskellige private aktører så kan byde ind på med henblik på at indhente den lavest mulige pris på de forskellige servicer.”
Dermed sætter Dansk Industri og ISS foden på et af de store dilemmaer i debatten, for på den ene side er det indiskutabelt for erhvervslivet, at der er klare gevinster ved at invitere flere private aktører inden for, og på den anden side ser faglige organisationer konkurrenceudsættelse som en trussel mod kernevelfærden, når det bliver privat for den private sektors skyld. En af de skarpeste kritikere i den seneste tids debat er FOAs formand, Dennis Kristensen. Men FOA støtter projektet, og ser frem til at der kommer noget fakta på bordet.
”Når forskerne er færdige med deres projekt, så er vi forhåbentlig meget klogere på, hvordan udlicitering påvirker kvaliteten i ydelserne. Og når der bliver talt om, at private firmaer skal overtage opgaver i ældreplejen og på børneområdet, så er det mindste, vi kan gøre da at finde ud af, hvilke konsekvenser det får for de mennesker, inden der bliver truffet overilede beslutninger,” siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
En af de virksomheder, der inddirekte bliver ramt, når debatten tager de bløde velfærdsområder som gidsel i et ideologisk afsæt, er den svenske virksomhed Attendo. De driver hjemmepleje og plejecentre som privat aktør for kommuner i både Danmark og Sverige, og har solide erfaringer på de bløde velfærdsområder.
”Konkurrenceudsættelse leder ofte til, at omsorgen som helhed bliver bedre både hos private og offentlige aktører. Konkurrencen medfører, at alle forbedrer sig for at blive valgt fremover. Men konkurrence er blot midlet, mens målene er de afledte effekter konkurrencen har for alle parter,” påpeger Dorte Kofoed, der er direktør for Attendo i Danmark.
Hun byder forskningsprojektet velkommen og håber det kan bidrage til en mere kvalificeret debat. Netop debatten har da også bidraget til at kickstarte det nye forskningsprojekt, fortæller Torfing og Helby.
“Da Produktivitetskommissionen fremlagde sin slutrapport lød en af anbefalingerne, at det offentlige skal konkurrenceudsætte alle velfærdsopgaver, som egner sig til det. Men der er meget lidt viden om, hvorvidt udlicitering faktisk fører til lavere pris eller bedre kvalitet,” siger Ole Helby.
Torfing fremhæver behovet for, at tilvejebringe ny viden, der er renset for ideologi.
“Styrken ved at evalueringen af konkurrenceudsættelse foretages af universitetsforskere er, at vi kan lave en uvildig undersøgelse, stille åbne spørgsmål og basere analysen på international forskning, et ordentligt datagrundlag og de rigtige metoder', siger professor Jacob Torfing.
Det nye makkerpar går til opgaven med meget forskellig baggrund. Således har Ole Helby i flere omgange og over flere år lavet rapporter om udlicitering, OPS og OPP, mens Torfing de senere år har beskæftiget sig indgående med forvaltningspolitik, innovation, borgerinddragelse og ledelse.
FAKTA
Det nye forskningsprojekt vil blive ledet af lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet.
Projektet er støttet af FTF, 3F, Dansk Sygeplejeråd, RUC, BUPL, FOA, Socialpædagogerne og De Kommunale Chefforeninger. Der planlægges i alt 11 del-analyser, og de første resultater offentliggøres i efteråret 2014.
Udover forskere fra RUC har projektet ifølge Ole Helby fra begyndelsen indgået samarbejde med følgende: Ålborg Universitet (Andrej Christian Lindholst, Tine Rostgaard), Århus Universitet (Lotte Bøgh Andersen), CBS (Lene Holm Pedersen), KORA (Kurt Houlberg, Ulf Hjelmar, Yosef Bhatti), KU (Karsten Vrangbæk). Desuden diverse ph.d-studerende og forskere om bliver tilknyttet konkrete delprojekter.
Forskningsprojektet løber i første omgang indtil midten af 2016 og vil undervejs udgive mindst 11 delrapporter.