Fremtidens danske samfundsmodel

Rapporten bliver præsenteret i dag tirsdag i København, hvor Goodwill Ambassadørerne er samlet til deres årlige konference. Med Waldemar Schmidt i spidsen har netværket, der består af 80 danske erhvervsledere med base i udlandet, udarbejdet et oplæg til debat om fremtidens velfærdssamfund.   Læs hele Fremtidens danske samfundsmodel   Oplægget peger blandt andet på, at Danmark har alle muligheder for at genvinde en global førerposition som velfærdssamfund, men understreger samtidig, at kursen skal ændres markant. Eksempelvis foreslår erhvervslederne, at acceptere et højt skatteniveau og i stedet rette fokus på at udvikle en egentlig landemodel, hvor der skabes en fælles vision for det danske samfund - med udgangspunkt i danskernes værdier, herunder velfærdsværdierne. 

Således peger en undersøgelse, der er gennemført op til rapportens offentliggørelse, at seks ud at ti danskere er bekymret for velfærdssamfundets fremtid og helt 86 procent ser et opgør med velfærdssystemets universelle principper. 

  Blandt forslagene til en klar kurs for Danmark peger erhvervslederne på, at der bør udvikles et dansk svar på fremtidens kapitalisme. Helt i tråd med en international debat- som Information skrev om for nylig - hvor flere hovedrige i bl.a. Frankrig og USA har efterlyst en nytænkning af kapitalismen, foreslår de udlandsdanske erhvervsledere, at Danmark går forrest.   

"Der er behov for at nytænke hele incitamentsstrukturen i Danmark, således at målene og incitamenterne for den enkelte bliver kaliberet med målene for de mange. Det kan gøres ved at introducere en ”dansk” kapitalisme eller folkekapitalisme, om man vil, som matcher de danske værdier og den danske samfundsmodel," skriver de i rapporten.    

Hovedpunkter fra rapporten Fremtidens danske samfundsmodel

Her er udvalgte hovedpunkter fra rapporten i form af fokusområder, det er fordelagtigt at fokusere på - du kan hente hele rapporten  link nederst:    Vision Danmark har brug for en fælles vision om hvilket samfund, vi ønsker. Man skaber ikke en spændende virksomhed med unikke produkter og engagerede medarbejdere uden en vision, som kan mobilisere, begejstre og belønne medarbejdere og andre interessenter. Man skaber heller ikke det Danmark, som flertallet af landets borgere ønsker, kan skabes uden en vision og en plan.    Politikere, arbejdsgivere og arbejdstagere bør i samarbejde tage initiativ til at formulere en fælles national vision for Danmark. Initiativet bør bygge på en national brainstormproces, hvor alle borgere bliver inddraget. Processen kan bestå af en række fastlagte faser og processer, hvor politikere sammen med arbejdsgivere og arbejdstagere formulerer en række spørgsmål og et oplæg, der skitserer Danmarks situation og udfordringer, de værdier, som danskerne deler, forslag til en række mål, og et oplæg til en vision om fremtidens danske samfund.    Denne proces kan tilrettelægges med en fastlagt startdato og afsluttes med ”En dag for Danmark” – et døgn, hvor alle borgere bliver inviteret til at tænke med og bidrage med ideer om fremtidens Danmark.      1. Erhvervslivet Danmark må nødvendigvis have det som ambition at være Europas mest konkurrencedygtige land med stærke rammevilkår for både bestående virksomheder, nye virksomheder og udenlandsk ejede virksomheder – specielt inden for de områder, hvor Danmark har udviklet og udvikler  kompetencer i verdensklasse. Derfor er det nødvendigt at fokusere forskning, uddannelse og andre ressourcer mod disse områder, hvilket ikke sker i tilstrækkelig grad i dag.    Følgende udvalgte tiltag kan styrke den private sektor, som er Danmarks velstandsmotor:   

• Vend hjerneflugten om 

Der bor i dag skønsmæssigt 200.000 danskere uden for Danmarks grænser. De råder i fællesskab over store milliardbeløb i form af private formuer, samt internationale kompetencer - mange har evnet at få succes ude i verden. I dag har Danmark kun begrænset glæde af deres kompetencer og kapital, fordi de bor og virker uden for landets grænser. Det er en oplagt ide at overveje en særlig skatteordning for udlandsdanskere, som gør det attraktivt for dem at flytte tilbage til Danmark og investere deres viden og kapital her.   

• Kick-start for iværksættere

Det er nødvendigt at skabe stærkere incitamenter for virksomheder og iværksættere til at blive i Danmark og opbygge virksomhed her. Det vil være en god ide med en ordning, hvor iværksættervirksomheder gives skattefrihed i de første fem år af virksomhedens liv. Herefter normaliseres skatten løbende. Hvis en virksomhed indgår i ordningen og efter 5-8 år alligevel forlader Danmark, skal selskabet i en årrække betale en "exit-skat" til Danmark. Tilsvarende bør investorer, der skyder penge i nye virksomheder, belønnes for at stille risikovillig kapital til rådighed.  

• Service til udenlandske virksomheder

Danmark har en stor interesse i at tiltrække udenlandske virksomheder til landet for at skabe arbejdspladser her. Ud over konkurrencedygtige rammer for virksomhederne og mere markedsføring, bør Danmark udvikle supportfunktioner, der gør det attraktivt, nemt og hurtigt at etablere sig i Danmark. Det kan for eksempel ske ved at tænke i one-stop-shop for de virksomheder, der overvejer Danmark som nyt brohoved i Europa, hvor potentielle udenlandske investorer ganske enkelt bliver mødt i lufthavnen og hjulpet igennem hele det danske system, alt efter deres interesse og ærinde.   

• Etablering af industri-zoner

Danmark bør etablere udviklingshuse med fælles administrative ressourcer, der stilles til rådighed for udenlandske virksomheder, hvor udenlandske investorer får assistance til for eksempel at udvikle en ide i Danmark, markedsføring af den og patentbeskyttelse i de første tre år i Danmark. Herunder kan tilbydes midlertidig skattefrihed – hvilket mange andre lande gør – og udviklingsstøtte i form af 50 pct. dækning af lønomkostningerne i for eksempel tre år.      2 . Den offentlige sektor Det må være en ambition, at Danmark har verdens bedste offentlige sektor. Det vil sige en offentlig sektor, som løser sine opgaver lige så effektivt og dygtigt, som de bedste virksomheder løser deres opgaver, hvor medarbejderne trives og har mulighed for at udfolde deres engagement og viden.    I dag afviger ledelsesstilen i offentlige virksomheder, institutioner og kommuner væsentligt fra den ledelsesstil, som er en af styrkerne i det private erhvervsliv i Danmark: En klar vision, få ledelsesniveauer og stor frihedsgrad for den enkelte medarbejder. Ifølge regeringens Produktivitetskommission bruger visse frontmedarbejdere i det offentlige blot 20 pct. af deres arbejdstid på kerneopgaven.   Følgelig får de veluddannede, innovative, produktive, selvstændige medarbejdere i den offentlige sektor i dag ikke tilstrækkelig mulighed for at vise, hvor dygtige de er. Resultatet er, at den offentlige sektor generelt set er alt for dyr, har stort sygefravær, lav medarbejdertilfredshed, høje fejlprocenter, etc., mens den offentlige service ofte ikke lever op til de forventninger, som borgerne og politikerne har.    Følgende udvalgte tiltag kan styrke den offentlige sektor, som er Danmarks velfærdsleverandør:  

• En governance-model for det offentlige

Der skal formuleres en governance-model, som definerer spilleregler for ledelse af offentlig virksomhed. Det er især vigtigt at definere, hvorledes det offentlige skal udøve sin ejerrolle, og hvordan det forhindres, at politikere og embedsmænd blander sig uhensigtsmæssigt i den daglige drift. I den forbindelse er det væsentligt at klart definere de offentlige kerneydelser og services, så det står klart for alle, hvad opgaven handler om. Modellen bør samtidig tage udgangspunkt i, at det offentlige har en forsyningspligt over for borgerne og virksomhederne, men ikke en produktionspligt. Samarbejdet med private leverandører bør derfor udbygges, så konkurrence kan styrke både innovation og effektivitet.  

• Bedre lederuddannelser

Ledelseskompetencerne skal styrkes i den offentlige sektor – på alle niveauer. Grundlæggende bør vi udvikle, udbrede og praktisere samfundsledelse som et bevidst begreb og disciplin, gerne med afsæt i en landemodel. Samtidig bør de generelle og fagspecifikke uddannelser for ledere i den offentlige sektor styrkes for at udvikle de respektive ledelseskompetencer. Især bør der være mere fokus på ”strategisk indkøb” som fagdisciplin, så det offentlige som indkøber kan styrke både sin egen organisation og de virksomheder, den samarbejder med.  

• Mobilisering af frivillige

Danmarks frivillighedskultur skal styrkes. For eksempel bør lovgivningen tillade, at borgere på overførselsindkomster har lov til at udføre frivilligt arbejde. Samtidig bør kommunerne og staten professionalisere samarbejdet med frivillige ved at etablere et sæt spilleregler og udvikle en infrastruktur, hvor efterspørgsel på frivillige kræfter og udbud af frivillige kan matches. I dag findes ikke en egentlig markedsplads for frivillighed. En sådan satsning vil kunne aktivere enorme ressourcer i befolkningen, der kan hjælpe børn, ældre og socialt udsatte borgere til et bedre liv, uden at det øger de offentlige omkostninger.     3. Uddannelse Læring er i dag central for velstandsskabelsen i alle udviklede samfund. Derfor kan uddannelse næsten ikke prioriteres højt nok, mens pædagogik er ved at blive et selvstændigt konkurrenceparameter.  Desværre ser vi, at store dele af det danske uddannelsessystem ikke har fulgt med den internationale udvikling i de senere årtier, og leverer utilstrækkelige resultater.    Følgende udvalgte tiltag kan styrke de danske uddannelser, som er fundamentet for den enkelte borgers livsmuligheder og forudsætningen for en konkurrencedygtig arbejdsstyrke:   

• Reformér folkeskolen

De danske folkeskoler har i lighed med universiteterne behov for mere professionelle bestyrelser med klare mål og rammer for deres virke over for skoleledelsen. Skolelederne har behov for et kompetenceløft – for mange er lærere, der blot er forfremmet til ledere, uden at de nødvendige kompetencer er indlejrede. Lærerne mangler nøglekompetencer på væsentlige områder for at være i stand til at levere den undervisning, som forventes af dem.   

• Afskaf begrebet ufaglært

Begrebet ”ufaglært” bør afskaffes. De kvalitetsprodukter, som Danmarks skal leve af at fremstille og afsætte, kan ikke produceres af ufaglærte. Minimumsuddannelsen for alle danskere bør derfor være specialarbejder med "mini-svendebrev" efter en etårig læretid i privat eller offentlig virksomhed kombineret med den nødvendige teori på skolebænken. Denne type uddannelse gøres modulær, således at der kan bygges videre på den over en længere periode.   

• Introducer Employeeship

Tilfredse medarbejdere leverer bedre resultater. Danmark har ikke alene verdens mest tilfredse befolkning, men også den mest tilfredse arbejdsstyrke i EU. Derfor har vi i Danmark unikke forudsætninger for at høste fordelene af tilfredse og engagerede medarbejdere. Denne styrkeposition bør udvikles og anvendes langt mere offensivt. Det kan vi gøre ved at udvikle begrebet ”Employeeship” – modsætningen til ”Leadership”. Det er ikke kun lederne, der afgør en virksomheds succes, det bidrager medarbejderne i meget høj grad til. Danmark bør arbejde bevidst og målrettet på at skabe et omdømme som landet, hvor virksomhederne og den offentlige sektor træner og praktiserer Employeeship, karakteriseret ved alles engagement, initiativ, ansvar, loyalitet og positive energi.  

• Kompetenceomstilling

Arbejdsgiverne i både den offentlige og private sektor bør systematisk og i langt højere grad ansætte mennesker, som ikke nødvendigvis har den helt rigtige uddannelse til jobbet. Fremtidens kernekompetencer handler om ikke-faktuel viden, som relationer, kritisk tænkning, informationssøgning, etc. Det bør derfor ikke være problematisk at ansætte folk med en lidt anderledes uddannelse, og det kan være med til at reducere den nuværende arbejdsløshed til den vækst, der skal komme.     4. Skat Danmark har i dag et af verdens højeste skattetryk. Det er ikke en ideel placering i en global verden. Derfor ser vi det formålstjenligt at reducere skattetrykket i takt med, at konkurrenceevnen bliver styrket og den offentlige sektor bliver mere effektiv. Vi anbefaler dog ikke en generel skattesænkning. Det er formålstjenligt at analysere på hvilke områder skattelettelser kan bidrage mest til en styrket konkurrenceevne, således, at der bliver etableret et beslutningsgrundlag for en prioriteret skattepolitisk indsats.    Danmark bør også udforske nye veje på skatteområdet. SKAT burde spille en langt mere offensiv rolle og involveres tidligt i diskussionerne om udvikling af nye strategiske indsatsområder i samfundet. SKAT burde samtidig bevidst påtage sig rollen som rådgiver for virksomheder og fremsætte forslag til, hvordan de bedst indretter sig for at opnå økonomiske fordele. Ideelt set burde SKAT have uddannede rådgivere, som mindst én gang om året besøger virksomhederne og anviser, hvordan man kan spare i skat og hvordan man skal forholde sig for ikke efterfølgende at risikere en uventet skatteregning.      5. Kapitalisme på dansk Der er behov for at nytænke hele incitamentsstrukturen i Danmark, således at målene og incitamenterne for den enkelte bliver kaliberet med målene for de mange. Det kan gøres ved at introducere en ”dansk” kapitalisme eller folkekapitalisme, om man vil, som matcher de danske værdier og den danske samfundsmodel.  Konkret kan det ske ved at alle danskere har en personlig økonomisk interesse i, at landets virksomheder er konkurrencedygtige, har succes og skaber værdi i form af job, eksportindtægter, skat, merværdi til aktionærerne, etc. Grundtanken er, at det skal gå alle danskere godt, når det går virksomhederne godt, og at man skal lære at spare op, således at man bliver mindre afhængig af det offentlige.   Følgelig skal der udvikles nye, attraktive løn- og opsparingsmodeller, som motiverer danskerne til at forfølge dette fælles mål.   Læs hele rapporten: