Debatten indledes med at panelet bliver præsenteret for et scenarie: Søren, der er udviklingshæmmet, er klar til at flytte hjemmefra og vil gerne selv bestemme, hvor han skal bo. Men kommunens sagsbehandler har lige givet ham afslag på hans drømmebosted, der er et af de selvejende Mariehjem. Han bliver i stedet tilbudt en plads på et af de kommunale bosteder, men de lever ikke op til hans specifikke ønsker.
Paneldeltagerne nikker genkendende til scenariet. Borgmester Joy Mogensen fra Roskilde Kommune, kommunaldirektør Claus Thykjær fra Greve Kommune, direktør for Mariehjemmene, Bo Kristiansen samt næstformand for LEV, Ib Poulsen, er sat stævne for at debattere det svære socialområde.
”Dilemmaet er, at vi skal have tilbuddene,” forklarer Joy Mogensen, der er borgmester i Roskilde Kommune og medlem af KL’s bestyrelse. ”Så har Mariehjemmene ikke plads, skal kommunen sikre, at der er plads. Og det bruger kommunen jo penge på, og er derfor nødt til at bruge de pladser, de har brugt penge på.”
OPS-Scenen
Velfærd i udvikling. Det var omdrejningspunktet da Mediehuset DenOffentlige sammen med otte partnere inviterede til debat på OPS-Scenen under hele Folkemødet 2018.
For hvad er lige meningen med offentlig-privat samarbejde, hvis det ikke er at sikre vores velfærd?
Se hele OPS-Scenens program her.
Ib Poulsen, tidligere leder af flere bosteder og nu næstformand i Landsforeningen Lev, efterlyser mere samarbejde om et bredt udbud af forskellige botilbud til borgerne.
”Ja, kommuner skal have pladser, men man kunne hjælpe og samarbejde med organisationer som Mariehjemmene. Vi har 20 års jubilæum på en servicelov, der giver frit bopælsvalg.”
Men det brede udbud bliver vanskeligt, fordi kommunerne reelt begrænser et bredt og varieret udbud.
”Det største problem for os er, at kommunerne vælger egne tomme pladser i stedet for at sende borgere til eksempelvis Mariehjemmene, hvis det er det, de ønsker. Vi er på Tilbudsportalen med kvalitetsstandarder, så sagsbehandlerne kan se vores tilbud, men det bruger dem ikke,” sagde Bo Kristiansen, direktør for Mariehjemmene, der er en selvejende fond med botilbud og plejecentre i hele Danmark.
Joy Mogensen bliver tydeligt provokeret af forestillingen om, at borgerne skulle have frit valg. Det er en forkert forståelse, hvis man tror borgerne har frit valg på alle hylder, siger hun.
”Lad være med at bilde folk ind, at der er valgfrihed. Husk, at vi har et samfund med rigtig mange tilbud. Jeg skammer mig ikke over socialsystemet, men over, at vi kommunikerer noget helt andet end realiteten.”
Kommunal ensretning
Det bragte debatten videre, for nu pegede flere på, at der er stor forskel på ledelsen og driften af kommunale og alle andre tilbud. Bo Kristiansen pegede på, at Mariehjemmenes ikke er bundet af de samme regler som kommunale bosteder og derfor kan være økonomisk fleksible og møde beboernes behov ved at ’trylle’.
”Vi har en fordel, fordi vi er værdistyrede – ikke regelstyrede. Det er en påstand, men vi løber lidt længere på literen og tryller, så beboernes behov kommer ind i budgettet. Vi tager udgangspunkt i borgeren. Det savner jeg i kommunerne,” argumenterede Bo Kristiansen.
Serviceloven § 108
Det frie bopælsvalg er beskrevet i Servicelovens § 108 stk. 2. Det indebærer, at personer, der har modtaget et botilbud fra kommunen, må flytte til et lignende tilbud i en anden kommune.
Flere pårørende blandt publikum i debatteltet blandede sig. En af dem var Pia Holm, der som pårørende har oplevet, at forskellen handler om meget mere end økonomi.
”Det handler også om ledere og medarbejdere, og de rammer lederne sætter. Jeg oplever, at medarbejderne ikke har samme faglige stolthed på kommunale steder som andre steder. Hvordan kan man højne det? Det er ikke kun økonomi, men mind-set. Det handler om, hvordan vi tænker arbejdsglæde og nytænkning ind på bosteder. For så kan det kommunale blive lige så attraktivt som det private," sagde Pia Holm.
Claus Thykjær, der er Kommunaldirektør i Greve Kommune, spillede en pointe ind om bedre ledere.
”Ledelseskommissionen peger på, at vi skal være hurtige til at sige farvel til dårlige ledere. Ledelsessystemet er ikke altid konstruktivt – og det skal vi kigge på, for langt de fleste medarbejdere i det offentlige er top motiverede,” sagde Thykjær.
Ib Poulsen har med sine 35 års erfaring som leder af bosteder kunnet følge udviklingen mod mere regelstyring og mindre fleksibilitet på de kommunale bosteder:
”Det, der er sket de sidste 10 år i forbindelse med kommunesammenlægninger, er, at kommunerne er blevet alt for systemorienterede. Før i tiden kunne jeg selv bestemme. Hvis de pårørende var tilfredse, og du ikke havde brugt flere penge end budgetteret, var det godt nok. Det var ikke fuldstændig styret af kommunen, og det giver nogle muligheder for at ’trylle’ og være fleksibel. Eksempelvis få en hest i stedet for at male vinduer,” mindedes Ib Poulsen.
Bosteder
Bosteder i Danmark kan enten være
- offentlige og drevet af kommunen,
- fondsejede som Mariehjemmene eller
- ejet af private selskaber eller enkeltmandsselskaber, hvilket udgør mindstedelen.
Fonden Mariehjemmene består i dag af 18 selvstændige, selvejende institutioner over hele Danmark, der hver især yder støtte og bistand til henholdsvis ældre, syge, sindslidende og andre sårbare mennesker.
Det fik Joy Mogensen til at påpege, at regler og ensretning netop er til for at beskytte borgerne.
”Jeg er ked af at snakke om, at den offentlige sektor ikke er værdibaseret og ikke løber langt på literen. Regler er grænser – det skaber vores retssamfund. Derfor har vi mange styringsmennesker i kommunerne, så folk bliver behandlet ens – fri, lige adgang og retskrav. Noget var bedre for 30 år siden, men noget var heller ikke godt. Vi har dårlig bygningsmasse i dag, fordi det er blevet nedprioriteret.”
Forskellen er inddragelse af de pårørende
Pia Holm er mor til Emil, der bor på et socialt botilbud. Hun var selv med til at stifte det, da hendes søn skulle finde et sted at bo, og muligheden at præge stedet var helt central for hendes valg.
”Tilbuddene er anderledes end det kommunale, fordi de pårørende kan være en del af projektet. Der er et ungdomsmiljø, fokus på sundhed, inkludering i nærmiljø og en pædagogisk ramme, der er udviklende og nyskabende. Der er trivsel i fokus. Og Emil ville (på et kommunalt bosted, red.) kunne komme ind et sted, hvor de andre var meget forskellige fra ham. Det anderledes ved Mariehjemmenes tilbud er, at pårørende har medindflydelse, og der er plads til nye ideer. De er ikke så fastlåste i driften.”
Joy Mogensen springer til med en forklaring på den påståede fastlåste drift:
”Der er regler i kommunerne fra Folketing og byråd, som alle skal leve op til. Det kan vi ikke ændre.”
Borgmesteren fortsætter i en anderkendelse af civilsamfundets vigtighed, men sætter en streg under en væsentlig forskel på pårørende:
”Var Emil i et kommunalt tilbud, ville moren inddrages, men stadig være pårørende. Den vigtigste læring er aldrig at give op på inddragelse af pårørende. Velfærdssamfundet skal ikke have en stærk stat, der kan det hele. Den offentlige sektor skal styrkes sammen med den private sektor. Og så kan civilsamfundet noget, som det offentlige ikke kan, og vi ikke kan bede det private om. Men husk de borgere, der ikke kan overskue meget inddragelse også skal have tilbud. Så forskellige tilbud er nødvendigt.”
Det vi kan lære
Paneldeltagerne afslutter debatten med at fortælle, hvad de kan blive bedre til.
Claus Thykjær og Joy Mogensen, der er debattens kommunale repræsentanter, er i samme boldgade og vil gerne lade sig inspirere og styrke samarbejdet med de selvejende bosteder.
Bo Kristiansen fra Mariehjemmene og Ib Poulsen fra Landsforeningen Lev bevæger sig i en lidt anden retning med ønsker om flere selvejende institutioner og friplejepladser.
Den pårørende Pia Holm mener, at mere fokus på inddragelse af pårørende er vejen frem.
