Lokalpolitikere: Brug for lønreform

Der var engang, hvor lokalpolitik var en fritidsbeskæftigelse. Møder blev lagt uden for normal arbejdstid, så langt de fleste politikere havde en chance for at deltage uden bøvl med deres arbejdsgiver. Mange sager var overskuelige og enkle. Med kommunalreformen i 2006 ændrede billedet sig og kravene til lokalpolitikerne er steget lige siden. Det siger flere politikere til DenOffentlige efter afsløringer af problemer med forvaltningen af regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

“Det er i forvejen er rigtig svært at kombinere politisk hverv med civilt job - og familieliv, men det er en anden diskussion - og det er langtfra alle arbejdsgivere, der kan se fordel i at have en medarbejder, der hele tiden skal rende til møder. Hvis vi skal styrke et repræsentativt demokrati er det væsentligt, at det også bliver muligt uanset familieforhold, job og andet at være aktiv deltager i demokratiet og dermed også byråd,” siger Lone Myrhøj (SF), medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank og byrådet i Vejle Kommune.

Anne Ehrenrecih (V) er i gang med sin tredje periode som folkevalgt. Denne gang såvel i byråd som regionsråd, og modsat tidligere har hun fundet det nødvendigt at gøre brug af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste i denne valgperiode.

“Jeg synes, det er problematisk, at mange møder placeres i arbejdstiden. Det forhindrer os med job i at deltage, og jeg ser det som en tiltagende tendens. Det skyldes uden tvivl også embedsmændenes ønske om at slutte arbejdsdagen i tide og undgå for mange aftenmøder. Men det betyder, at flere og flere vil være nødsaget til at benytte ordningen med tabt arbejdsfortjeneste for at få tingene til at hænge sammen. Og selv med denne ordning er det vanskeligt for os med politiske hverv at forsvare at være fraværende fra vores arbejdsplads,” siger Anne Ehrenreich til DenOffentlige i en reaktion på debatten om tabt arbejdsfortjeneste.

Lone Myrhøj er enig.

“Det skal aldrig være muligheden for økonomisk gevinst, der skal være drivkraft. Derfor er det væsentligt, at der er fuldstændig styr på udbetaling af honorarer, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved det. Mistanke om misbrug af eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste vil blot bidrage yderligere til politikerleden,” påpeger hun.

Op mod tyve timer om måneden

Kenneth Birkholm (K), der er medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank og byrådsmedlem i Rudersdal, har afholdt sig fra at bruge ordningen med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste selvom det ville stille ham økonomisk bedre.

“Som det er nu, med det nuværende tidsforbrug og den afledte negative effekt på egen indtjening, ville jeg med økonomisk fordel selv kunne anvende ordningen. Jeg gør det ikke grundet administrationen af ordningen samt ønsket om, at mine dispositioner ikke må kunne anfægtes,” siger Kenneth Birkholm.

I Anne Ehrenreichs tilfælde betyder ordningen, at hun får erstatning for de timer, hun er fraværende på jobbet på grund af det politiske.

“Baseret på tre måneder har mit tidsforbrug til møder i arbejdstiden i Regionsrådet udgjort mellem 6-12 timer pr. måned. Men det skyldes at jeg ikke deltager i alt, og at der ikke har været heldagsmøder som budgetkonference og lignende. Det kommer, og så vil det måske nå op på 20 timer på en måned,” fortæller Anne Ehrenreich.

Hendes eksempel er i øvrigt lidt anderledes end for de fleste. Hun har en ulønnet ekstra position som gruppeformand, hvor der skal investeres endnu mere tid for at passe arbejdet.

Hvis en politiker bruger eksempelvis 20 timer på møder i arbejdstiden hver måned, og dermed skal have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan pågældende forvente omkring 7000 kroner i erstatning ved en timesats på 350 kroner. Beløbet kan meget vel blive mindre, for der kan højst erstattes 1950 kroner pr. møde. Aktiviteter over seks timers varighed rammer således loftet.

Ifølge reglerne er det umiddelbart ikke forsvarligt at opnå erstatning for aktiviteter, der ligger uden for normal arbejdstid eller kun indirekte har forbindelse til de politiske poster. Opfattelsen er, at kun møder, der er direkte betinget af det borgerlige ombud, som de politiske poster vedrører, kan dækkes, men fortolkningen er forskellig i hele landet, og netop det skaber debat.

Gennemgangen af området viser, at der forvaltes vidt forskelligt og flere politikere får mange tusinde kroner i tabt arbejdsfortjeneste mens andre intet får. Det får en række politikere til at efterlyse forandringer.

“Vi er nødt til at have dokumentationskrav, så lokalpolitikere generelt ikke skal udstilles på den måde, som det sker i denne sag, siger borgmester i Kolding, Jørn Pedersen (V), der også er medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank.

Igen er Lone Myrhøj enig.

“Jeg synes, det er helt reelt, at der bliver gravet i, hvorvidt den tabte arbejdsfortjeneste er ok. Det manglede da bare. Borgerne bliver tjekket på alle leder og kanter pga. strenge regler fra politisk side, så skal politikerne da også kunne tåle at blive tjekket i sømmene. Men det hører også med til historien, at vi er rigtig mange, der bruger feriedage for at kunne få det til at hænge sammen og deltage i mange dialogmøder, snakke med borgere og meget andet, som jo ikke aflønnes. Så det er meget op til den enkelte politiker, hvilken indsats der lægges i at være folkevalgt og dermed også, hvilket stykke arbejde borgerne får ud af deres stemme,” mener Vejle-politikeren.

Dermed peger lokalpolitikerne på, at sagen rammer alle lokalpolitikere, selvom det kun er nogle ganske få, der reelt er problemer med.

Brug for bedre vilkår og rene linjer

I Regionsrådet for Midtjylland sidder Anne V. Kristensen (V) som førsteudfordrer til regionsrådsformanden Bent Hansen. Hun peger også på, at der er brug for en lønreform.

“Jeg har selv gjort brug af ordningen, men eftersom jeg ikke laver andet end politik nu, så gør jeg det ikke mere. Men en lønreform synes jeg vi trænger til. Jeg mangler ikke selv noget, men mange "menige" lokalpolitikere får for lidt i vederlag. Hvis vi vil have flere til at stille op, bør vi også skabe bedre vilkår,” siger Anne V. Kristensen, der også er medlem af Den Lokalpolitiske Tænketank.

Endnu et medlem af tænketanken er Steen Wrist Ørts (S) fra Fredericia. Han er nyvalgt i byrådet, og er overrasket over, at hele lønområdet for lokalpolitikere er så kompliceret, som det er.

“Det kunne altså godt trænge til et gennemsyn,” siger han og kommer med et konkret forslag, hvor også arbejdsgiverne oplever en fordel af, at medarbejdere engagerer sig i lokalpolitik med succes.

“Man kunne ændre det således at arbejdsgiveren kan søge erstatning for "tabt medarbejder" når en ansat bliver afsat til det borgerlige ombud, som politisk arbejde nu engang er,” foreslår Steen Wrist Ørts.  

Det forslag støttes af en anden nyvalgt lokalpolitiker fra nordsjælland, Kenneth Birkholm, der er blevet overrasket over, at økonomi og poster fylder så meget i lokalpolitik.

“Det er desværre tydeligt at økonomi spiller en væsentlig rolle i konstitueringen. Jeg tror der kunne komme bedre og mere troværdig politik såfremt alle fik det samme,” siger det konservative byrådsmedlem fra Rudersdal.

“Hvis vi skal styrke et repræsentativt demokrati er det væsentligt, at det også bliver muligt uanset familieforhold, job og andet at være aktiv deltager i demokratiet og dermed også byråd,” mener Lone Myrhøj.

Anne Ehrenreich peger på, at lokalpolitikernes arbejdsvilkår har ændret sig efter kommunalreformen, men uden hensyn til netop lokaldemokratiets oprindelige præmis.

“Vi skal tilbage til, at det politiske arbejde skal kunne varetages af personer, som har et fuldtidsarbejde. For det er udgangspunktet for vederlæggelsen,” påpeger Anne Ehrenreich.