Nødråb for velfærdens værdier

- Vi har ikke set nogen som helst holdningsændringer i retning af, at folk skal klare sig selv mere i  dag end tidligere. Snarere tværtimod. Der er stor  modstand og endnu større utryghed når det gælder debatten om velfærdsstatens fremtid. De senere års voldsomme debat, mange reformer og store besparelser har øget befolkningens bevidsthed om velfærdsstaten, siger professor Jørgen Goul Andersen i interview med DenOffentlige.dk.   En ny undersøgelse, som KL's magasin Momentum har lavet, sammenligner danskernes vilje til at klare sig selv med en identisk undersøgelse lavet af SFI i 1995.    "I 1995 var et solidt flertal af danskerne – 57 procent – overbeviste om, at de hellere ville klare dem selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om de havde ret til den. I dag – 18 år senere – er danskerne ikke nær så opsatte på at klare sig selv. Her er kun 27 procent lige så standhaftige i forhold til at klare sig uden offentlig hjælp," skriver Momentum om undersøgelsens resultater.    Normen er rodfæstet   Signalerne i undersøgelsen er alvorlige, men normen for at klare sig selv har ikke ændret sig, mener professor Jørgen Goul Andersen.   - Undersøgelsen er snarere signal om, at befolkningen har en udpræget stor utryghed overfor udviklingen i velfærdsstaten. Befolkningens holdning til at klare sig selv gennem arbejde er meget stærk. Til gengæld er bevidstheden om usikkerheden mht. offentlige ydelser og velfærdsstaten øget i forhold til for tyve år siden. De senere års debatter har blandt andet kørt på, om det er uværdigt og stigmatiserende at modtage dagpenge eller kontanthjælp eller sygedagpenge. Det er klart, at det har øget bevidstheden om de grundlæggende værdier under velfærdsstaten, mener Jørgen Goul Andersen.   Undersøgelsen er derfor et vink med en vognstang til de, der ønsker et opgør med velfærdsstatens grundlæggende værdier, for spørgsmålet i Momentums og SFI's undersøgelser er ifølge professoren upræcist og flertydigt.  Han mener, det nok mere er associationer om rettigheder, spørgsmålet vækker i dag, mens man for tyve år siden tog det for givet, så folk dengang blot bekræftede dyden om at klare sig selv, mener professoren.    - Barren for hvad man opfatter at have krav på og kunne få, har ændret sig markant på tyve år. Der er i dag en stigende utryghed om, hvorvidt  velfærdsstaten er der, når man har brug for den. At klare sig selv betød måske noget helt andet i 1995 end i dag. Selvfølgelig skal man klare sig selv. På en liste over, hvad folk opfatter som medborgerdyder, scorer det helt i top, men lige præcis det her med at der er ændret på nogle rettigheder, som man dengang betragtede som selvfølgelige, er med til at ændre på befolkningens bevidsthed om de grundlæggende velfærdsværdier, påpeger Jørgen Goul Andersen.   Brug for politisk lederskab   Ifølge rådmand Jane Jegind, Odense Kommune, kalder tiden på et nyt politisk lederskab. Hun skriver i et blogindlæg i Lederskabs-stafetten her på DenOffentlige.dk om vejen til et nyt velfærdssamfund, og erkender, at den nuværende indretning skal forandres.    - Krisen fordrer kreativitet og et nyt fællesskab, hvor det er slut med blot at kræve sin ret. I stedet for må vi – borgere, kommunalt ansatte og politikere - rykke tættere sammen i en dialog om, hvordan vi sammen kan skabe det næste velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, som vi stadig kan være stolte af, skriver Jane Jegind, der bekræfter den utryghed, som befolkningen, ifølge Jørgen Goul Andersen, besidder. Odense-rådmanden erkender således, at fremtidens velfærdssamfund er ukendt.     - Situationen kalder på et lederskab, der tør vise vejen til et nyt velfærdssamfund, som vi ikke kender endnu, mener Jane Jegind, der som rådmand i Odense Kommune har sat nye standarder for velfærdsløsninger i Odense Kommune. Hun frygter på ingen måde fremtiden, og peger på, at nye løsninger ofte også er bedre løsninger.    - I Odense fører vi en løbende samtale om, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi søger hele tiden at byde ind til reel samskabelse af nye velfærdsindsatser. Rammen er ikke til diskussion. Der er ingen mulighed for at sætte kryds i feltet ’send flere penge’. Det er indholdet, og måderne vi skal tale om – det er vi faktisk helt afhængige af, at borgere og medarbejdere søger indflydelse på, skriver Jane Jegind.