”Vi har en dobbelt opgave foran os. På den ene side fokus på stram styring, og på den anden side store krav om innovation,” siger Klaus Majgaard ud i sin indledning. Han er en af tidens varmeste ledertalere i kraft af hans underholdende og skarpe analyser med stor teoretisk vægt og indsigt men også flere års praktisk erfaring som offentlig leder bag sig. I dag taler han på midtvejskonferencen for danmarkshistoriens største forskningsprogram i offentlig ledelse, SLIP.
Eventen samler naturligt nogle af den offentlige sektors skarpeste ledere, en række knalddygtige ledelelsesforskere, facinerende tænkere og op mod 100 praktikere ud i offentlig ledelse. Her mødes mennesker, der tror på den offentlige leders fremtid og ser sig selv som meningsdannere for denne fremtid.
Læs også: På vej mod fremtidens offentlige lederskab
Majgaards dialog og Thyssens kynisme
Majgaard har gjort sig til fortaler for den gode dialog, nye mødeformer og det man kunne kalde et anerkendende opgør med styringsreligionen i New Public Management. Det seneste års tid har han arbejdet på en ny bog om offentlig styring og ledelse, og man fornemmer hans nyvundne opdatering og eftertanker om teorier.
”Den simple styring på mål og midler har kun begrænset mulighed for at virke i forhold til de svære paradokser og dilemmaer det offentlige står i. En ny tænkning, hvor styring tilpasses de aktuelle konkrete omstændigheder er på vej. Nu og da er der også brug for at gøre sig helt fri af alt det vi kender for at finde løsninger. Men når det transformative og det potentielle har været undersøgt skal vi huske at kigge tilbage til udgangspunktet igen,” siger han, og afleverer så det, der bliver centralt for dagens debatter:
”Vi skal huske at kigge tilbage og sikre at de store tanker også følges af konkrete små forbedringer i de simple instrumenter vi råder over. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Det får vi ikke uden dialog med hinanden,” påpeger Klaus Majgaard.
Professor Ole Thyssen griber netop denne pointe i sin maltrakterende atomisering af Majgaards oplæg:
”Hvordan skal vi dog håndtere dialog om al den kompleksitet, som Klaus taler om. Tænk på, at når en politiker, en forældre eller en pædagog bruger de samme ord om den samme ting, så mener de rent faktisk noget forskelligt. Man er altid inde i sig selv – også når man ser sig selv udefra,” bider Thyssen, og spørger foruroligende:
”Så hvordan kan man så se sig selv både indefra og udefra,” og advarer mod for meget dialog.
”Klaus taler så meget om dialog. Nøgleordet for alt er dialog. Men det kan jo føre til mere konflikt, for jo mere man snakker sammen, jo mere finder man jo ud af hvor uenige man faktisk er,” argumenterer Thyssen, og indrammer dermed enhver leders dilemma – balancen mellem rollen som den venlige og forstående lytter og den hårde og kyniske beslutter.
Med denne på én gang teoretiske og kyniske præsentation af den offentlige leders alsidige udfordringer og spændingsfyldte handlerum var det muligvis en befrielse for dagens deltagere, at opleve Christa Amhøj, der bragte lederskabsopgaven ind i en medmenneskelig kulturel kontekst.
Læs også: Socialkrise: Systemet svigter de borgere, det er skabt til
Fængselsbetjenten, fortiden, nutiden og fremtiden
Amhøj slog an med historien om Lange Jan, der som fængselsbetjent har skabt et tillidsrum med de indsattte. Den korte historie er, at Lange Jan tager nye indsattte på en personlig og guidet tur gennem fængslet frem for at følge den simple styrings krav om at man sidder ved et skrivebord og følger en bestemt manual for samtalen.
”Lange Jans tilgang etablerer en troværdighed mellem indsatte og betjent, som kommer begge parter til gode i konfliktsituationer,” fortalte Amhøj, som indrammer ledelsesudfordringen anno kriseårtiet på følgende måde:
”Ledelse handler om at gøre dig selv og andre fremtidsparat. Fremtiden er blevet usikker. Vi kan derfor ikke længere regne med styringen af nutidens sikre fortsættelse ind i fremtiden.”
Amhøjs forskningsprojekt eksperimenterer med diverse performance-teknikker fra fx kunstens verden. Ambitionen er, at give et bud på, hvordan den slags eksperimenter kan transformere det offentliges lederskab, lederuddannelser og styringsmetoder.
”Vi har konstateret, at lederens åbne og ærlige erkendelse af det ukendte får medarbejderne til at bidrage mere engageret og deltagende,” fortalte Amhøj med henvisning til Majgaards fokus på den åbne, søgende og ærlige dialog.
Dermed havde forskerne på hver deres måde tegnet en profil af lederopgaven i en krisetid, hvor forandringer fylder og viden om fremtiden ikke længere kan baseres på analyser af fortiden. En tid, hvor den leder, der deler sin usikkerhed om fremtiden, vinder respekt, mens den leder, der har en indiskutabel tro på fremtiden mister fundament.
Med Majgaards, Thyssens og Amhøjs samlede budskab stod som en erkendelse af, at ledelse kræver mennesker, der tør være mennesker, og beslutninger træffes på fornemmelse for fremtiden snarere end viden om fortiden.
