Martin Ågerup, direktør i Cepos
Det kunne være interessant at se, hvad medarbejdere i den private sektor svarer på det spørgsmål. Hvad vil det sige at have tid nok til at løse sine opgaver? Der er næppe en eneste person i Danmark, som ikke gerne ville have mere tid til et eller andet på jobbet. Alle må nødvendigvis prioritere deres tid. Det er et vilkår.
Derfor har Ziegler grundlæggende set ret. Det politisk fastlagte serviceniveau skal leveres i det nuværende velfærds-paradigme. Velfærdsydelser finansieres typisk via skatterne. Det betyder, at man fra politisk hold skal fastlægge et kommunalt service niveau, samt hvilke borgere, som er berettiget til ydelserne. Borgerne har derfor et retskrav på disse ydelser, og kommuner, sygehuse osv. skal kunne dokumentere, at de i konkrete tilfælde har efterlevet de politisk udstukne retningslinjer.
Det lyder ganske bureaukratisk og omkostningskrævende, og det er det også. Kunne man forestille sig et andet velfærdsparadigme?
Det kunne man godt. Man kunne lade pengene følge borgeren, sådan at borgeren visiteres til at få en vis mængde timer eller en voucher, der kunne købe ydelser for et vist antal kroner. Så er det borgeren, der fastlægger, hvad man selv synes, man har brug for. Vi har elementer af et sådant system på skoleområdet, hvor man får de fleste af skolepengene med sig, hvis man hellere vil sætte sine børn i en friskole.
Indførte man noget lignende på for eksempel ældreområdet, ville medarbejderne i højere grad kunne indgå i en dialog med borgerne om, hvilke ydelser, de kunne tænke sig. Private hjemmehjælpsfirmaer kunne endvidere tilbyde, at man som borger fik mulighed for at købe ekstra tid – eller at man som ung tegner en forsikring, som giver mulighed for et højere serviceniveau.
Karen Lumholt, direktør i Cura (Læs mere om Cura her)
Tillid er langt mere effektivt end kontrol. Tillid er billigere og giver også bevisligt langt bedre resultater. Det lyder måske skræmmende indviklet at tillid til fagpersonalet kan være et ledelsesparadigme - men det er egentlig meget enkelt. Det er på mange måder blot en tilbagevenden til den sunde fornuft, der herskede inden det offentlige gik amok i en eskalerende centralisering og styringsmani, som både fjerner den relationelle kapital fra det offentlige - og derfor også en stor del af dens faktiske værdi for mennesker - men også fjerner en god del almindelig sund fornuft.
Jens Jonathan Steen, analysechef, Cevea
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Hvis vi skal skabe et bedre velfærdssamfund, så kan vi ikke nøjes med at hævde ledelsesretten og øge arbejdstempoet. KL er nødt til at indse at de senere års reformer og styring har konsekvenser for både medarbejdere og borgere. Den nuværende nulvækst, de tilbagevendende udbudsrunder og den centraliserede styring sætter medarbejderne under pres og forhindre dem i at levere velfærd af høj kvalitet. Når hvad der svarer til halvdelen af medarbejderne i den offentlige sektor ikke føler, at de har tid til at løse deres opgave, så skal tages langt mere alvorligt.
Tillid er en ekstremt vigtig brik i arbejdet på udvikle og styrke vores velfærdssamfund. Og derfor kan det også overraske at KL opfordre kommuner til at droppe de kollektive aftaler, nedbryde medarbejderinddragelse i med-systemer og reducere tillidsmandssystemet. Hvis vi skal skabe et bedre velfærdssamfund, så handler om det give medarbejderne den tryghed og tillid, der gør at de kan yde deres mest optimale.
Det virker som om man er ved at forveksle mennesker med maskiner. Den arbejdsproces, der fungere fint på samlebåndet fungere ikke i velfærdsdanmark, hvor vi fremover skal sætte relationen i centrum. Fremtidens velfærd handler om at give medarbejderne mulighed og råderum i forhold til at sikre en opgaveløsning, der er fleksible, innovativ og effektiv. Effektivitet er nemlig ikke noget, der kan skabes i et excelark bag et skrivebord - den skal afprøves og udøves i den praktiske virkelighed.
Vi bliver nødt til at vælge hvorvidt fremtidens velfærd handler om at give sosu-assistenten syv minutter hos fru Jensen til at løse en standardiseret minimumsopgave eller hvorvidt, der skal være plads til at tage højde for fru Jensens konkrete behov, lade hende selv bidrage til løsningen og måske endda føre en samtale. Det er forskellen mellem at lade systemet bestemme alt eller lade de relationer menneskelige værdier spille ind. Hvis vi satser på den relationelle velfærd vil vi opnå højere innovation, større effektivitet og et langt bedre velfærdssamfund for alle borgere
Der er altså behov for betydelige kursændringer, hvis vi fremover vil styrke og ikke svække vores stolte velfærdssamfund. Der findes ingen simple løsninger i overgangen fra systemisk til relationelt velfærdsamfund, som sætter borgere og medarbejdere i første række. Derfor nytter det heller ikke noget, at satse på de forsimplede løsninger, hvor nedskæringer, tvangsudliciteringer og andre rent ideologiske redskaber skal tegne fremtiden.
Faktum er jo at der hverken er evidens for at udliciteringer forbedrer prisen eller kvaliteten. Vi har brug for et velfærdssamfund, der kan forene stat og civilsamfund samt marked, hvor det er tiltrængt. Det er nemlig væsentligt at forstå, at markedet på ingen måde udgør en mindre bureaukratisk aktør end det offentlige, det viser de forsikringsbårede ordninger i det amerikanske velfærdssamfund tydeligt. Velfærdssamfundet er grundlæggende alt for værdifuldt til blive overladt i hænderne på markedet.
Fremtiden handler derfor om at frisætte de skjulte reserver, ophæve de standardiserede kontrolregimer og give plads til den tillid, der opstår i relationen mellem mennesker.