Nu er det valg og på tide at huske, hvad politikerne har sagt. Se den Offentliges store samling af valgartikler over de sidste par måneder: Folketingsvalg 2015
Valgkampen spidser til og Venstre og Socialdemokraterne sender breve ud til vælgerne.
- Se brevet som 1,5 millioner danskere modtager fra Helle Thorning-Schmidt her
- Se brevet som 49 V-borgmestre sender som modsvar her
- Det er dog dit valg og din stemme læs mere her
Den Offentlige ser på, hvem der kommer til at stå i spidsen for valgkampen.
- Se en oversigt over partiledernes portrætter: Mød din partileder før du stemmer
Der skal vælges en retning for landet, men på hvilket ben står vores politikere?
- Læs om, hvad politikerne ikke fortæller os: Det mangler Thorning og Løkke at svare på
Vi husker dig på partiernes politik, reaktioner og udspil.
- Find artikler om partierne: Det står dit parti for
Herunder en række relevante artikler til valget om nulvækst og tillid efter ønske fra læserne
- Læs om Dansk Folkepartis holdning til nulvækst: Pia K.: Løkkes nulvækst bliver aldrig til noget
- Læs Finansministeriets holding til nulvæst: Offentlige nulvækst giver tusindvis af jobs
- Læs om vælgernes mistillid som et demokratisk problem: Ringe tillid til politikerne
- Læs om, hvordan tilliden til politikerne faldt dramatisk hurtigt: Netavis: Tilliden til politikerne styrtdykker
- Læs om regeringens løftebrud: Løfte om milliarder til kommunerne er endt i besparelser
- Læs om Corrydons advarsel: Trods 100.000 ekstra job advarer Corrydon mod LA-politik
FAKTA samling:
Sådan fungerer det danske valgsystem
Det danske valgsystem er et af de mest retfærdige i verden. Til gengæld er det også et af de mest indviklede.
* Der skal i alt vælges 179 medlemmer til Folketinget. De 175 kommer fra Danmark, mens to kommer fra Grønland og to fra Færøerne.
* Pladserne i Folketinget fordeles efter en særlig dansk variant af den metode, der kaldes for forholdstalsmetoden.
* Metoden sikrer, at partierne får pladser i Folketinget, i forhold til hvor mange stemmer de har fået i hele landet. Får et parti eksempelvis 10 procent af stemmerne i landet, så skal det også have 10 procent af pladserne Folketinget.
* Samtidig sikrer metoden, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget. Det skal styrke det lokale tilhørsforhold mellem vælgerne og de valgte.
* Det er desuden få danskere, der vil opleve at stemme på et parti, som ikke kommer i Folketinget. Partierne skal blot opnå to procent af stemmerne eller vinde et såkaldt kredsmandat for at komme ind i Folketinget.
* Dermed er det danske valgsystem sammenlignet med andre landes et af de mest matematisk retfærdige i verden. Til gengæld er de regnemetoder, der skal til for at opfylde alle hensyn, meget komplicerede.
* Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i 10 storkredse, hvor Hovedstaden er inddelt i fire storkredse, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse.
* I Danmark vælges der 175 personer, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.
* For at efterkomme grundlovens ord om, at mandatfordelingen skal tage hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, sker der hvert femte år en fordeling af de 135 kredsmandater på landsdele og storkredse. Ved samme lejlighed fordeles de 40 tillægsmandater på landsdele.
* Efter valget fordeles kredsmandaterne mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget.
* Når kredsmandaterne er fordelt, bliver tillægsmandaterne fordelt. Tillægsmandaterne fordeles, så hvert parti får det antal mandater, der svarer til det samlede antal stemmer, partiet har fået på landsplan.
* Fordelingen på partier er ens for alle partier og færdiggøres i løbet af valgaftenen. Fordelingen på personer er mere kompliceret, da den varierer fra parti til parti afhængigt af den opstillingsform, der er anvendt.
* Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, foreligger først en til to dage efter valget, fordi den forudsætter en optælling af de personlige stemmer.
Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet
Her opstiller partilederne
Statsminister Helle Thorning-Schmidt opstiller igen på Østerbro, mens andre partiledere har skiftet kreds.Her kan du se, hvor lederne af de 10 opstillingsberettigede partier opstiller ved folketingsvalget.
* Københavns Storkreds:
Socialdemokraterne stiller med partiformand og statsminister Helle Thorning-Schmidt i Østerbro-kredsen. Thorning-Schmidt fik 33.564 personlige stemmer i 2011.
Også SF har sin partiformand opstillet i hovedstaden. Pia Olsen Dyhr er nomineret på Nørrebro, i Brønshøj og Sundbyøster samt i Slots-kredsen på Frederiksberg. Olsen Dyhr stillede i 2011 op i Nordsjællands Storkreds, hvor hun samlede 2461 personlige stemmer.
Uffe Elbæk, tidligere kulturminister for De Radikale, opstiller nu for Alternativet, men stedet er det samme, nemlig Københavns Storkreds. Her blev Elbæk valgt i 2011 med 2373 personlige stemmer.
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, stiller op på Nørrebro. Hun opnåede 47.002 personlige stemmer i 2011.
* Nordsjællands Storkreds:
Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, der er født i 1961, stillede i 2011 op i Københavns Omegns Storkreds, hvor han fik 103 personlige stemmer. Nu er han kandidat i Nordsjælland.
Liberal Alliances Anders Samuelsen blev for fire år siden valgt med 11.805 personlige stemmer, og det gav et mandat til partiet i Nordsjælland. Samuelsen er igen spidskandidat i storkredsen.
* Sjællands Storkreds:
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er skiftet fra Frederikssund-kredsen i Nordsjælland, hvor han fik 56.285 personlige stemmer, til Køge-kredsen i Sjællands Storkreds.
* Sydjyllands Storkreds:
Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, opstiller i Vejle Nord-kredsen. Han flyttede i 2011 til Sydjyllands Storkreds fra Fyn, og det markerede han med 27.393 personlige stemmer.
* Østjyllands Storkreds:
Morten Østergaard, leder af De Radikale, stiller op i Aarhus Øst-kredsen, hvor han senest opnåede 8777 personlige stemmer.
* Vestjyllands Storkreds:
De Konservative opstiller partiformand Søren Pape Poulsen på dennes hjemmebane i Vestjyllands Storkreds. Kredsen omfatter Viborg, hvor han var borgmester 2010-2014. Men partiet fik blot 3,8 procent af de vestjyske stemmer i 2011, og det rakte ikke til mandater i storkredsen. Pape Poulsen er ikke medlem af Folketinget.
* Nationalpartiet nåede ikke at indsamle vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget, men partiet har varslet, at det så vil opstille sine kandidater som løsgængere. Blandt kandidaterne er partiformand Kashif Ahmad, der sidder i kommunalbestyrelsen i Hvidovre som netop løsgænger.
De politiske partier fra A til Å 10 partier vil indtil valgdagen kæmpe om vælgernes stemmer. Her er deres navne, bogstaver og forkortelser.Danske vælgere kan til folketingsvalget i år stemme på kandidater fra 10 partier.
For at mindske forvirringen om deres navne, bogstaver og forkortelser følger her en liste.
Først står partiets bogstav, som det vil stå på stemmesedlen. Derefter står partiets navn efterfulgt af en parentes med partiets forkortelse, som Ritzau og flere andre medier benytter.
* A - Socialdemokraterne (S)
* B - Det Radikale Venstre (R)
* C - Det Konservative Folkeparti (K)
* F - Socialistisk Folkeparti (SF)
* I - Liberal Alliance (LA)
* L - Kristendemokraterne (KD)
* O - Dansk Folkeparti (DF)
* V - Venstre (V)
* Ø - Enhedslisten (EL)
* Å - Alternativet (AL)
* Nationalpartiet (NA) er ikke opstillingsberettiget, men stiller op med kandidater uden for partierne i enkelte valgkredse.
Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ritzau
