De to patientforeninger repræsenterer tilsammen over en million danskere, der alle har oplevet den offentlige sektor på forskellig måde. Ifølge de to foreninger har det offentlige system mistet blikket for, hvorfor det er skabt.
”Borgerne har ingen tiltro til, at systemet varetager deres interesse og situation”, siger Lene Bonnerup om udviklingen af et parallelt socialsystem.
”Man hører jo, at kommunerne er presset økonomisk, og mange frygter derfor, at den kommunale afgørelse relaterer til budgettet i stedet for lovgivningen,” forklarer lederen af Gigtforeningens rådgivning og uddyber,
”Det er uheldigt, at borgerne føler, at de skal have en socialrådgiver til at vurdere en socialrådgiver, eller en advokat til at vurdere en advokat, men det er fuldstændig korrekt, at der er efterspørgsel efter en revurdering og en supplerende juridisk/socialfaglig vurdering af sager,” fortæller Lene Bonnerup, der repræsenterer godt 700.000 gigtramte danskere.
Læs også: Zornig: Socialkrisen er akut
En udvikling, hvor mennesker er tvunget til at søge supplerende hjælp, har alvorlige konsekvenser ifølge Kræftens Bekæmpelse.
”Det er en udvikling, som bekymrer os meget,” siger Leif Vestergaard Pedersen, og peger på, at det rammer de mennesker, som er svagest.
”De borgere, der har overskuddet og mulighederne, sætter sig virkelig ind i reglerne, og sikrer sig at de får den hjælp, de havde tænkt de skulle få i velfærdssamfundet. Men dem der klarer sig dårligst bliver de mest udsatte, og de har ikke ressourcer til at tage kampen op. De svageste får ikke den hjælp, de burde få,” siger Vestergaard Pedersen, der i 2011 havde 464.736 medlemmer i sin forening.
Tallene advarer kraftigt
Begge patientforeninger oplever en stigende søgning efter rådgivning og hjælp, og peger på, at udviklingen øger fejlprocenterne.
”Vi kan se på landsdækkende statistikker og statistikker fra de regionale nævn, at der er fejl i mange afgørelser”, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Kommunerne måtte omgøre 28 procent af de påklagede sager i beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn i 2011. I 28 procent af tilfældene havde kommunen altså taget fejl.
Men antallet af fejl i afgørelser om ophør af kontanthjælp er hele 95 procent i Region Midtjylland. Kun 4 ud af 80 afgørelser viste sig korrekte ifølge Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse fra 2012. I hele 95 procent af sagerne var der altså truffet en forkert afgørelse, eller lavet så alvorlige fejl i sagsbehandlingen, at afgørelsen var ugyldig.
”Vi overvejer simpelthen at opruste vores hjælp til kræftpatienter i Kræftens Bekæmpelse, for hvordan kan vi ellers sikre borgernes rettigheder,” spørger Vestergaard Pedersen.
Mens Kræftens Bekæmpelse overvejer at opruste sin hjælp har Gigtforeningen oplevet en svag stigning i henvendelser til deres etablerede rådgivningsfunktioner.
”Vi har konstant mange henvendelser, og har en svag stigning”, siger Lene Bonnerup. Foreningens hjælp bliver efterspurgt på forskellige måder.
”Nogle ringer til Gigtforeningens rådgivning for at høre, om de skal tage en professionel bisidder med til mødet med kommunen og om vi kan anbefale nogen. Andre spørger, om Gigtforeningen kan tage med som professionel bisidder. Vi bliver også jævnligt spurgt, om vi vil vurdere konkrete sager og afgørelser,” fortæller Bonnerup.
Men Gigtforeningens rådgivning tager ikke enkeltsager. Ved denne besked mødes de derfor sommetider med spørgsmålet, om de så vil anbefale at man køber sig til rådgivning et andet sted.
Hvis dette er nødvendigt, har det offentlige system mistet sin oprindelige funktion, mener de to patientforeninger. De som kan, må kæmpe en lang kamp imod systemet. De som ikke har kræfterne, lades i stikken.
Det går med Leif Vestergaard Pedersens ord, ”ud over de allersvageste”, som systemet er skabt til at sikre.
Af Freja Eriksen
