Ordene kommer fra professor Kurt Klaudi Klausen, medlem af kanonudvalget bag den Den danske ledelseskanon, der i 2009 kanoniserede Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte som en af de 12 største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig.
Læs alt om Lotte-sagen
Fortrydelsen kommer i kølevandet på DenOffentliges artikler om Lotte-hjemmet. Kurt Klaudi Klausen mener, at kanonudvalget begik en fejl ved at udvælge Thyra Frank og Lottehjemmet som en historisk ledelsesbedrift.
“En leder må bedømmes i forhold til, hvordan vedkommende løser den opgave han eller hun er sat til at løse af sine arbejdsgivere. Noget af det Thyra Frank gjorde, var ikke at acceptere, at hun havde arbejdsgivere, og på en paradoksal måde har vi både brug for, at ledere og medarbejdere er loyale overfor det, som politikerne og "kommunen" har besluttet og for den stille civile ulydighed,” siger Kurt Klaus Klausen.
I eksemplet Lottehjemmet mener Klaudi, at anarkiet tog overhånd. Balancen mellem anarki og styring tippede.
“Der skal være en balance imellem de to idealer. Da Thyra var leder var der en ubalance til fordel for anarkiet, og vi burde ikke have gjort det til et ideal i vores ledelseskanon. Det fortryder jeg i dag,” siger professoren.
Giv Lottehjemmet tid
Kurt Klaudi Klausen har netop udgivet en bog om strategisk ledelse i det offentlige. Den handler om, at offentlige ledere skal forme fremtiden gennem strategiske beslutninger og tiltag. Men den omstilling, som Lotte-hjemmet har været igennem siden Thyra Frank stoppede for snart tre år siden, tager lang tid. Derfor mener Kurt Klaudi Klausen, at det nye Lotte skal have tid, for det er kun et halvt år siden, beboere og personale rykkede ind i en helt ny bygning.
Klaudi har læst om DenOffentlige’s beskrivelse af en sag først på sommeren, hvor en beboer lå alene i timevis, fordi personalet havde glemt ham. En sag, som både personale og pårørende har kritiseret skarpt, og peget på, at den er det foreløbige højdepunkt i udviklingen på Lottehjemmet. Professoren er enig i, at sagen er alvorlig, men betragter den som en enkelt sag.
“I den konkrete ulykkelige sag er der tale om svigt, og det er naturligvis ledelsens ansvar selv om, det er medarbejderne, der har svigtet. Jeg synes, man burde give hjemmet en chance for at finde sine egne ben inden man kaster sig ud i evalueringer af, hvordan det går og spekulationer om, hvorfor det går, som det går. Et halvt år er ikke lang tid i en sammenhæng, hvor både leder og medarbejdere skal finde sig til rette et nyt sted og tage ved lære af erfaringer. Så jeg vil anbefale, at hjemmet får ro til at gøre arbejdet frem for at eksponere dem unødigt. Gamle og syge mennesker dør på plejehjem hele tiden, ligesom de gør det på vores hospitaler. Det er altid ulykkeligt, og det bør ikke ske som følge af menneskelige fejl, ligesom det naturligvis bør ske på en værdig måde,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Mere end Thyra Frank
Kurt Klaudi Klausen vender således ryggen til kanoniseringen af ledelsesbedriften på Lotte-hjemmet, som Huset Mandag Morgen stod bag i 2009. Dengang lød begrundelsen for at kanonisere Lotte-hjemmet bl.a. sådan:
“Plejehjemmet Lotte er et ikon på det nærvær, som egentlig er kernen i velfærdssamfundet, men som nogle gange synes at drukne i regelstyring, indberetningskrav og bureaukrati.
…
Thyra Frank repræsenterer tusindvis af fremragende men ukendte ledere, som hver dag skaber begejstring og resultater, ikke på grund af, men på trods af de systemer, de arbejder i.”
Med kanoniseringen kom Lottehjemmet i selskab med LEGO, Maersk, Jysk, Roskilde Festival, EU-udvidelsen og Velfærdssamfundet. Ifølge kanonudvalget er det fælles for de 12 ledelsesbedrifter, at de “alle har været nyskabende for deres tid og har sat nye standarder for god ledelse inden for hver deres område. Det kræver mod at gå mod strømmen, og det vil vi gerne bifalde ved at fremhæve særlige virksomheder, organisationer , institutioner og personer,” sagde kanonudvalget dengang.
En tidligere medarbejder på Lottehjemmet, Jette Versner, har i et interview her på DenOffentlige peget på, at historien om plejehjemmet Lotte handlede mere om kultur og menneskesyn, end om personen Thyra Frank. Det var også en pointe for kanonudvalget.
“De centrale begivenheder, som hører hjemme i en ledelseskanon, er derfor ikke kun koncentreret om personen og virksomheden, men nok så meget om det, som de repræsenterer og kan lære os om god ledelse i dag og i fremtiden,” skrev kanonudvalget.
Den læring, som Lotte-hjemmet leverede, anerkender Kurt Klaudi Klausen delvist stadig, men i dag siger han, at der også kan rejses berettiget kritik af lederskabet på Lottehjemmet.
“Der er næppe nogen som kan være uenige i, at beboerne skal i centrum for arbejdet, og at der på samme tid skal være styr på tingene. Der er næppe heller nogen tvivl om, at der var meget godt at sige om det oprør, Thyra Frank stod for, og den kultur, der var i hendes tid. Der var noget befriende ved den måde, Thyra Frank gjorde Folkekirkens nødhjælps motto om at "Vi tror på et liv før døden" til sit eget. Men man glemmer nemt, at der også kan rettes berettiget kritik imod hendes ledelse, og at det er en dyd, at der er styr på tingene. Det er, hvad den nye forstander er blevet sat til at skabe, samtidig med at hun skal flytte institutionen til et andet sted. Det er klart ikke nogen enkel opgave at træde i en meget karismatisk lederskikkelses sted og at være sat til at skabe forandring,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Om Mandag Morgens Ledelseskanon
En række store danske organisationer stod sammen med Ugebrevet MandagMorgen om en Ledelseskanon, der i 2009 udvalgte 12 store danske ledelsesbedrifter for tiden 1945-2005.
Alle danskere kunne nominere bedrifter, som et kanonudvalg bestående af fem anerkendete professorer gennemgik grundigt.
Kanonudvalget valgte 12 bedrifter ud: Etablering af Velfærdsstaten, Dansk Svineproduktion, EU-formandsskabet i 2002, Skanderborg Kommune, Roskilde Festival, Jysk, ISS, LEGO, A.P.Møller Maersk, Handelsministeriets Produktivitetsudvalg i tiden efter 2. Verdenskrig samt Plejehjemmet Lotte.
Kanonudvalgets medlemmer var: Per Nikolaj Bukh, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen, Per Jenster og Majken Schultz.
Læs mere om Mandag Morgens Ledelseskanon her.
