”Politikerne interesserer sig ikke for, hvordan vi skal forny samfundet og borgernes involvering. Blå blok og rød blok - man kan ikke se forskel på deres måde at se samfundet. Der er meget få, der tør træde ud af konkurrencestatens tænkning og rationaler. Alle politikerne tænker ens. Konkurrencestaten skal ikke kun være et kompetence- og færdighedssamfund, men et menneskeværdigt fællesskab, hvor alle livsværdier, ressourcer og relationer udfordres og mobiliseres. Det er det, som Lederskabsreformationen går i clinch med.”
Det mener Preben Melander, der er professor i anvendt ledelsesteknologi og direktør for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) på CBS, som bl.a. har huset danmarkshistoriens største forskningsprogram i offentlig ledelse, SLIP. Melander ser allerede klare tegn på en lederskabsreformation, hvor stadig flere tager afstand fra statens overstyring og opgraderer borgernes, producenternes og civilsamfundets ressourcer, involvering og samfundsejerskab.
”Ideen smitter af. Lederskabsreformationen tager afsæt i en kritik af kontrol- og konkurrencestaten. Og her er der sket en ændring i debatten. Måske på grund af krisen. Men også fordi det politiske system er i krise. Men medierne har ikke ændret sig, for de tror stadig, at konkurrencestatens paradigme er den eneste logik, hvorigennem velfærdsstaten kan overleve, ” siger Melander.
Professoren, der har en lang glorværdig karriere bag sig med dagsordensættende bøger og flere store forskningsprojekter, vil gøre op med den manglende og ensidige værdidebat og den entydige fokus på og afhængighed af materielle værdier. Han mener, at velfærdsstaten har fejlet, fordi den har gjort borgerne til forbrugere og lobbyister, og ikke til ansvarlige medmennesker.
Senest har han stået i spidsen for danmarkshistoriens største forskningsprogram, kaldet SLIP, som handler om fremtidens offentlige lederskab. Programmets første version slutter i 2014, men fortsætter med version 2 og 3 i de følgende 3-4 år. Et program, der bl.a. gør op med New Public Management og dens globale markedstænkning. SLIP har ionspireret Melanders til den næste store mission i regi af Lederskabsreformationen og et nyt program om kunst-, kultur- og samfundsskabelse, som er svar på samfundets tiltagende materialisme og åndløshed - SACRE.
Kunst og kultur kvæles af konkurrencementalitet
Melander beskriver fire rationaler, som burde hænge tættere sammen: Konkurrencestaten og dens globale økonomiske overlevelse. Velfærdsstaten med dens sociale sikkerhedsnet, institutionelle bindinger og ressourceafhængighed. Viden- og kundskabssamfundet med dets faglige dominans og ekspertvælde og dens managementlogik. Og endelig Menneskesamfundet med dets livsudfoldelse og empati og de ofte skjulte sociale og menneskelige ressourcer som drivkræfter.
”Disse fire rationaler, der ligger bag et samfund, bør hænge meget tæt sammen. Men i dag ser vi dem og løser dem hver for sig. Vi formår ikke at skabe en debat, der går på tværs for vores samfund består af siloer, hvor den mest markante er den økonomiske overlevelse på kort sigt. ”
Her kommer konkurrencestaten ind i – eller rettere ud af – billedet, for ifølge Melander er vores fokus groet fast på det første rationale, der retter sig mod effektivisering, produktivitetsjagt, bundliniesikring, teknokratisering, kortsigtet innovation og umyndiggørelse af mennesker.
”Staten gør som alle de andre og fokuserer på at være konkurrencedygtige i forhold til andre stater. Det skaber en distance mellem politikerne og borgerne. Almindelige mennesker køber ikke konkurrencestatens rationale som det eneste saliggørende. Selvfølgelig skal vi være konkurrencedygtige. Man må bare ikke sige, at det er det eneste, vi som samfund skal realisere, og at vi derfor udelukkende skal lade os styre ud fra økonomiske kriterier og regneark," siger han.
Professoren frygter, at udviklingen passiviserer det enkelte menneske til fordel for et ensrettende regime.
"Det er økonomer og forvaltningsfolk, der har taget magten, og er ved at monopolisere denne logik. Den skaber et regime, hvor mennesker har svært ved at se sine faktiske ressourcer og uendelige udviklingspotentialer. Vi må se verden ud fra flere værdisyn og perspektiver. Ellers bliver vi ikke et sammenhængende samfund, ” siger Melander.
Distancen mellem vælgerne og politikerne vokser, mener Melander, fordi konkurrencestatens rationale ikke giver plads til fælles fortællinger.
”Hvis man skal have et reelt demokrati, så skal der også være et folk til at bære det igennem. Men hvor er folket henne i vort demokrati? Det er betingelsen for, at vi som samfund kan hænge sammen? At vi har en fælles identitet – i form af fælles fortællinger, med fokus på sociale og menneskelige værdier. Alt det er blevet sværere og sværere i det postindustrielle individualistiske samfund. Derfor gælder det nu om at bruge mangfoldigheden som springbræt til at øge kreativiteten og transformationen. Her kan kunst og kultur være med til at inspirere og samle samfundet.”
Kunst og kultur bliver på denne måde lederskabets og samfundets nye drivkraft.
Ud i metroen
Kunsten og kulturens rolle sætter CVL fokus på med forskningsprogrammet SACRE, der står for Society, Art, Culture, Risk, Emancipation. En folkelig bevægelse, der bringer kunst og kultur tæt på borgernes dagligdag gennem sociale medier, lokale arrangementer, nye udviklingsformer og samspilsrelationer. Målet er at skabe Guldalderen version 21. århundrede.
”Vi har her en enorm pædagogisk udfordring. Hvis SACRE og Lederskabsreformationen skal ud i virkeligheden, så kræver det et uendeligt udbredelsesarbejde,” erkender Melander.
Han forestiller sig f.eks. et event i metroen, hvor kunstnere møder mennesker i deres dagligdag, og hvor kunsten får lov til at udfordre dem i deres forestillinger om samfundet. Også eksperimentarier ude i virksomhederne skal udfordre os til at tænke nyt om lederskabs- og samfundsskabelse.
”Der, hvor vi bl.a. har været tæt på et egentligt tværgående udviklingsstudium, var det BUPL-laboratorium, som kørte i halvandet år i Frederikssund og Ballerup Kommune. Det var et laboratorium, der tog afsæt i børnenes udvikling, pædagogernes drømme og forvalternes og politikernes idealer. Her legede vi med, hvad det egentlig vil sige at være menneske i en organiseret praksis. Politikerne var vilde af begejstring. De sagde, ”Endelig diskuterer vi det reelle. Hvordan kan vi fremme det i fremtidens samarbejde?” Men der var også nogle, der simpelthen gik ned med flaget - fordi deres magtmonopol blev reduceret” beretter Melander. Eksperimenterende lederskab er ikke altid menneskeligt og harmonibaseret. Det handler altid om hårdt arbejde, ligesom i kunstens verden.
Han udgav i foråret 2012 bogen Lederskabsreformationen som et første skridt. Siden har Melander haft konstant fokus på denne reformation, og søger hele tiden nye veje og nye måder at skabe interesse for missionen. SACRE er næste skridt, og mens dette store forskningsprogram materialiserer sig, og SLIP går ind i sin afsluttende fase, vil Melander facilitere en øget åbenhed og debat omkring sin reformation.
I samarbejde med netmediet DenOffentlige.dk bliver reformationen bragt et skridt videre - ud i virkeligheden til folket, fageksperterne og forvalterne, Folketinget etc. Med Lederskabshøringen vil debatten få nyt liv og nye deltagere.
Læs de første svar fra Preben Melander selv og HK's forbundsformand Kim Simonsen.
Deltag i høringen og debatten på DenOffentlige.dk, i kommentarfeltet, på LinkedIn, på Facebook og på Twitter under #Lederskabshøring
