Psykologen: Det offentlige har stress

Det står helt galt til med velfærdsvæsnet Danmark. Et stresset system, der på den ene side presser medarbejderne og på den anden side glemmer at have hele mennesket i fokus. Så klar er psykolog Karen Fonseca, når hun skal komme med en diagnose over velfærdssystemet Danmark.

- Systemet er stresset, når man ser det fra min stol. Et stresset system smitter af på evnen til at helbrede de mennesker, det er skabt for at hjælpe. Systemet behandler en borger for én ting, men borgeren kommer svækket ud på den anden side fordi man skal bruge så mange psykiske resurser på at være i det stressede system, siger Karen Fonseca, der gennem de senere år har behandlet flere hundrede borgere og offentligt ansatte, der er nedslidte af arbejdspresset i det offentlige system.

DenOffentlige har talt med Karen Fonseca i forbindelse med sagen om hospitalsarkitekten, som fik ødelagt sit arbejdsliv, da han kom inden for sygehusvæsnet. Arkitekten og hans hustru Camilla har skrevet en bog om deres oplevelser, fordi de ønsker forandring for fremtiden. Bogen beskriver et to år langt patientforløb, hvor det offentlige system optræder med maskinsikker umenneskelig tilgang og gennem fejl og langsom sagsbehandling sender Peder Ewald Hansens på førtidspension. Parret har fået en blog her, hvor de deltager i debatten.

Systemet har fået sit eget liv

De senere års debat om det offentlige tager ofte bestemte medarbejdere eller faggrupper som gidsler i historier om svigtede borgere og patienter. Regler, styring og kontrol har fået skylden, men ifølge Karen Fonseca er det naturligt, at den enkelte medarbejder efterhånden opgiver, at gøre en positiv forskel.

- Der er et stort paradoks for den enkelte medarbejder, der vælger sit fag og uddannelse ud fra et kald, men ikke længere har tid til sit job, på grund af regler, dokumentation og forældede IT-systemer. Plejeren, der tog sin uddannelse for at pleje, har ikke tid til at pleje. Sygeplejersken, der valgte sin uddannelse for at pleje syge borgere, forsvinder i systemer, management og nulfejlskultur, mener Karen Fonseca.

Derfor bør debatten fokusere på selve systemet, og hvordan vi behandler det, frem for at tage forskellige medarbejdergrupper som gidsler for mere regelstyring og kontrol.

- Det største problem er nok, at medarbejdernes opgaver ikke længere stemmer overens med den faglighed man gik ind i jobbet med. Det kunne den enkelte så forsøge at gøre noget ved, men her er det menneskeligt, at den enkelte medarbejder tænker ”systemet er så stort, og jeg er bare en lille brik. Hvilken forskel kan jeg dog gøre”, påpeger Karen Fonseca.

Ret fokus på systemet

Psykologen mener, at debatten kortsluttes igen og igen, fordi der er så mange, der føler behov for at forsvare sig selv mod angreb. Det ødelægger en konstruktiv debat, og derfor bør den rettes mere ind på selve systemet.

- Det er jo ikke den enkelte topleders skyld, den ene faggruppes skyld frem for en anden, men en fælles opgave, at diagnosticere problemerne med et enormt velfærdssystem, der har fået sit eget liv. Det går ud over både medarbejdere og borgere, siger Fonseca, der anbefaler en ny tilgang til debatten om de offentlige udfordringer.

- Vi burde anskue systemet som et væsen. De fleste kan nok blive enige om, at dette væsen er stresset. Økonomien er presset, kravene til det er konstant stigende, og kritikken hagler ned over det fra alle sider, siger Karen Fonseca. Hun mener der er en konsekvens, når man indretter sig i stedet for at handle.

- Forestil dig at være den medarbejder, der dagligt lever med systemets stress. Det giver dårlige oplevelser dagen igennem, og det går så ud over kolleger og borgere, der får en dårlig behandling. Det skaber en ond cirkel, for tænk på, hvor mange dårlige oplevelser det kan blive til i kontakten med borgerne. Medarbejderne påvirkes af denne onde cirkel, og går måske hjem fra vagten med en følelse af utilstrækkelighed og tænker, at det er ”de besværlige patienter, der brokker sig hele tiden”, forklarer psykologen, og peger dermed på et af de mantraer, der skyller ind over debatten i denne tid, nemlig kritikken af borgerne. Mange patienter i dag er velorienteret, stiller krav, har egne meninger om deres sygdomme og er ikke autoritetstro som tidligere generationer. Alt sammen stiller anderledes krav til behandlerne.

- Det er sådan set meget naturligt, at man søger en årsag, og i øjeblikket er det altså i høj grad borgerne, der er i vejen for, at det offentlige kan fungere ordentligt. Borgerne er altså ved at være et problem for, at systemet kan fungere, og det er i sig selv et bevis på, at systemet har fået sit eget liv, påpeger Fonseca.

Omgivelserne må sige fra

Psykologen peger på en klassisk problemstilling, nemlig, at når en organisation er blevet for stærk begynder omgivelserne at eksistere for organisationen, selvom organisationen er skabt af omstændighederne. Derfor skal omgivelserne sige fra.

- Når nu det er systemet, der er sygt, dur det ikke, at vi ændrer tingene omkring systemet, hver gang der sker fejl og opstår problemer. Det dur jo heller ikke, at omgangskreds, venner og familie ændrer adfærd af hensyn til den stressede, hvis ikke den stressede kommer i behandling. Jeg tror ikke vi er nok opmærksomme på, hvor lidt vi fokuserer på systemet og hvor meget vi justerer forholdene for systemets omgivelser og relationer, påpeger Fonseca.

Offentlige skandalesager er ofte blevet lukket med nye regler og kontrol, og samtidig er de offentlige enheder blevet større som følge af en Strukturreform, der blandt andet skulle bidrage til at øge fagligheden i det offentlige system. Men ifølge Fonseca er systemet gået ned med stress som følge af det pres disse ting har medført.

- Medarbejderne i systemet får ikke mulighed for at passe det, de er uddannede og ansat til, hverdagen bliver en udfordring, og alle bliver irriterede og korte for hovedet. Så opstår der konflikter mellem kolleger, afdelinger og enheder, og de senere år er det ikke blevet nemmere, fordi man nu også frygter fyringer og kæmper om pengene. Det er alt sammen symptomer på en stresset offentlig sektor, påpeger Fonseca.

Syg på grund af systemet

Karen Fonseca taler på grundlag af meget kontante og skræmmende erfaringer. Hun fortæller, at der er en stigning i antallet af hendes patienter/klienter, der kommer til hende for at få behandlet forløbet i det offentlige system snarere end den årsag, der har sendt dem igennem systemet.

- Flere af de mennesker, jeg har i konsultation, kommer på grund af de oplevelser, de har fået i systemet. Altså kommer, fordi de skal have bearbejdet den måde systemet har behandlet dem på. Det er det, der får mig til at tænde det røde lys, for vi kan da ikke acceptere, at systemet gør borgeren syg. At man kommer ind i systemet af en årsag, men kommer ud på den anden side med et nyt behov for hjælp. Sat hårdt op, så skal man være sund og rask, for at klare, at komme gennem det offentlige system, som det er i dag, mener Karen Fonseca.

Om Karen Fonseca

Karen Fonseca er direktør i psykolog-teamet i Rødovre. I sin egenskab som specialist i kriser og traumer har hun i mange år arbejdet med krisebehandling og krisestyring. Beskæftiger sig desuden med stress, udbrændthed og depression. Udviklingsopgaver både individuelt og i grupper samt coaching