Det koster formuer, gør borgere mere syge og forsinker sagsbehandlingen, kritiserer flere rådgivere, mens juridisk professor direkte advarer politikerne mod ansvarsforflygtigelse.
”Jeg må advare politikere mod at lade stå til og tillade forvaltningerne at overtræde loven. I sidste ende er det her politikernes ansvar.”
Så klart melder professor dr.jur Kirsten Ketscher ud, da hun forelægges en række rådgiveres og advokaters anklage mod kommunernes praksis i flere borgersager. Den private socialrådgiver Ricky Magnussen har over for DenOffentlige fremlagt en række eksempler på det, han kalder direkte lovbrud. Han siger:
”I et tilfælde skrev kommunen simpelthen dele af sagens dokumentation ud af fremstillingen, mens man i andre tilfælde direkte erklærer, at borgerens rettigheder er ligegyldige. Man griber til de groveste metoder for at presse sine borgere.”
Læs også: Socialkrise: Svigter de borgere, det er skabt til at hjælpe
Mistet tilliden til systemet
Ricky Magnussen har valgt at stå frem i forreste linie for at sætte fokus på situationen. For et års tid siden begyndte han som privat rådgiver og har siden haft over 1000 sager gennem sin virksomhed. I dag siger han, at han har mistet tilliden til velfærdssystemet.
”Jeg har erkendt, at jeg aldrig får et job i det offentlige, fordi jeg kæmper på borgernes side. Men det er jo absurd, at det er nødvendigt, for selve lovgivningen pålægger kommunerne at varetage borgernes interesse. Jeg har set så meget forkert, som krænker min retsfølelse og direkte bryder lovgivningen. Det er ikke i orden,” siger Ricky Magnussen, der efterlyser politisk handling.
”Det er dybt frustrerende praksis, der foregår i kommunerne, og det er med til at forlænge sagsbehandlingen og forværre tilstanden hos mange borgere. Noget af det værste for et menneske er magtesløshed, og når sagsbehandlingen så indirekte mistænkeliggør de erklæringer, som borgerne har fra læger og forskellige afklaringsforløb, så bidrager sagsbehandlingen til at forværre borgernes tilstand,” siger Ricky Magnussen, og fortæller, at han har dokumentation for (red: og vist redaktionen eksempler på), at skriftlige afslag er ugyldige ud fra et juridisk synspunkt, fordi de ikke engang opfylder meget simple, men lovfæstede krav til hvad en afgørelse skal indeholde. Ricky Magnussen er finder det beskæmmende, fordi det fremgår af dokumenterne at de er underskrevet af jurister som burde vide bedre.
”Retssikkerheden er i mange tilfælde simpelthen ikke-eksisterende, og borgere bliver ødelagt i stedet for at få hjælp,” siger privatrådgiveren.
Læs også: Dobbelt socialsystem på vej
Livslang sagsbehandling
Folketinget andenbehandler fredag d. 14.12 den lovgivning, der skal udmønte fleksjobreformen fra tidligere i år. Reformen, som skal træde i kraft 1. januar, gør det umuligt for selv kronisk syge eller handikappede borgere under 40 år at komme på en livsvarig offentlig ydelse som førtidspension eller fleksjob, mens borgere over 40 år kun fredes i nogen grad. Reformen har mødt kraftig kritik, for at udsætte visse borgere for livslang sagsbehandling, og nu frygter rådgiverne, at kronisk syge borgere kan blive indkaldt til nye udredninger og jobprøvninger jævnligt. At kommunerne vil misbruge den kommende lovgivning til at presse borgere over på kontanthjælp eller helt ud af systemet.
”Med den sagsbehandling jeg har set i rigtig mange kommuner åbner den nye lov en vognport for livslang sagsbehandling af syge borgere. Hele formålet med velfærdssystemet er gået fløjten, og det vil kun blive værre, hvis reformen går igennem Folketinget,” advarer Ricky Magnussen, der foreløbig kun har politisk opbakning fra polerne i Folketinget. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti tordner mod fleksjob-reformen. Socialordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten siger:
”Det har kun et formål, nemlig at få færre på førtidspension og fleksjob og flere på kontanthjælp. Dermed gør man jo det stik modsatte af, hvad man siger. Man gør arbejdsmarkedet mindre rummeligt og ikke mere rummeligt.”
Fra Dansk Folkeparti er meldingen den samme, og Bent Bøgsted mener samtidig, at reformen vil forstærke udviklingen af et parallel-system med private rådgivere, som DenOffentlige skrev om forleden. Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører for DF, siger:
”Begrundelsen for det her er jo, at man skal spare penge. Så det er et spareforslag. Den enkelte borger vil fremover skulle gennem endnu mere sagsbehandling, og derfor bliver det goså endnu vanskeligere for sagsbehandlere og borgere at genemskue systemet. Det vil helt klart forstærke behovet for private rådgivere, for borgerne får behov for ekstra hjælp. Samtidig bliver det sværere for sagsbehandlerne, så det vil nok også resultere i endnu flere fejlbedømmelser.”
Læs også: Rådgivere advarer: Socialsystemet på vej mod sammenbrud
Loven er klar
Lovgivningen er ellers rimelig klar, når det handler om velfærdssystemets pligt til at hjælpe og assistere borgere i nød. Således er et af formålene med retssikkerhedsloven, at ”fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,” mens §5 er fuldstændig klar i sin formulering, som siger:
”Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.”
På den baggrund og med henvisning til en række øvrige love og bekendtgørelser på social- og beskæftigelsesområdet anklager rådgivere og advokater nu det offentlige for at administrere stik imod den lovgivning, som politikerne har vedtaget. Ricky Magnussen siger:
”Den generelle vejledningsforpligtigelse som denne paragraf også kaldes er helt væk i mange tilfælde. Vi har tilfælde hvor en borger ikke kan gå, men alligevel undlader Jobcenteret at fortælle, at der kan søges om hjælpemidler i en anden forvaltning, selvom man med det blotte øje kan se at der er problemer. I Lov om en Aktiv Socialpolitik § 1 er det defineret at det er et kommunalt ansvar at udrede hvor meget arbejdsevne en borger kan have tilbage efter sygdom, men vi ser i næsten alle den type sager, at dette slet ikke sættes i gang, men det koster jo selvfølgelig at iværksætte den proces, så det er jo mere bekvemt, i forhold til budgettet, hvis man bare gør ingenting,” fortæller Ricky Magnussen.
Stigende problem
Mens Ricky Magnussen på omkring et år har haft over 1000 sager som privat socialrådgiver med primært fokus på sager om fleksjob og førtidspensioner, har advokat Hanne Ziebe en helt anden gruppe borgere som klienter. Men budskabet er det samme.
”Det virker på mig som om det offentlige system bryder loven systematisk,” fortæller Hanne Ziebe, der primært beskæftiger sig med tvangsfjernelsessager. Hun bakkes op af en anden advokat, der næsten har mistet troen på, at tingene vil blive mere effektive af politiske reformer.
”Jeg oplever kommuner, som hellere vil betale de fire millioner, som det koster at gennemføre en tvangsfjernelse, men ikke 200.000 kroner for en forældreevne-undersøgelse selvom vi står på sidelinien og kraftigt anbefaler det,” fortæller advokat Anders Brøndtved, der mener, at se en forklaring i den stigende systematiske styring gennem økonomi og og budgettal.
”Den er helt gal med måden man sagsbehandler og styrer på i Danmark. Alting handler om økonomi i forskellige kasser, så selvom politikere vil gøre noget, så kan de ikke, fordi økonomien står i vejen. Eksempelvis styrer man førtidspension efter nogle budgettal for hvor mange nye førtidspensionister man forventer det kommende år,” siger Anders Brøndtved, og henviser dermed til en stigende brug af måltal for antallet af borgere på offentlige ydelser. Det har også de private socialrådgivere oplevet.
”Det rammer mange familier på en meget tragisk måde og med meget store følger. Den almindelige borger kan ikke gennemskue systemet længere. Samtidig har denne måde at styre på ført nogle vanvittige situationer med sig, hvor man belønner efter hvor hurtigt sagsbehandlerne får afsluttet sager eller hvor mange penge man sparer kommunen for. Det er klart, at det fører direkte lovbrud med sig,” supplerer den private socialrådgiver, Gitte Møller, og fortæller samtidig, at hun vinder langt de fleste af sine sager, fordi kommunerne har brudt lovgivningen i deres sagsbehandling.
Advarer politikerne
Det er gennemgående for ankestyrelsens årlige rapporter, at procentsatsen for antallet af sager, der tilbagesendes til kommunerne er nogenlunde konstant. Tilgængelige tal viser, at omkring hver fjerde sag sendes tilbage til fornyet behandling eller direkte ændring hos kommunerne.
Derfor forstår rådgiverne heller ikke Skanderborgs borgmester, der i interview med DenOffentligeSektor.dk forleden fortalte, at han lader administrationen svare direkte på sager, som er baseret på stor faglighed. Jørgen Gaarde sagde følgende om henvendelser fra borgere, der råber om hjælp:
”Mange sager har rigtig meget med myndighedsvaretagelsen at gøre, og her er der etableret rammer som eksempelvis ankestyrelsen, der sikrer borgernes retssikkerhed. I sager med megen myndighedsvaretagelse og en masse faglighed og lovgivning skal vi som politikere være varsomme med at blande os”
Forelagt rådgivernes og advokaternes opråb og interviewet med Skanderborgs borgmester bliver professor dr. jur Kirsten Ketscher helt klar i talen.
”Det her er virkelig alvorligt for politikerne. Det er i sidste ende politikerne, der har ansvaret, og udtalelsen fra borgmesteren synes jeg er meget trist. Det er en noget ansvarsforflygtigende udtalelse, for alt arbejde i kommunerne udføres jo under kommunalbestyrelsens ansvar. Jeg vil anbefale politikerne at gå i tænkeboks i julen.”
Kæmper mod overmagt
Rådgiverne mener, at de kæmper mod en overmagt, men de nægter at give op.
”Jeg har råbt op om det her i flere år, og jeg bliver ved, til nogen vælger at lytte. Det her handler om, at vi skal vågne op som mennesker, for jeg ser både politikere, sagsbehandlere, eksperter og borgere, der giver op over for et system, der bliver værre og værre,” siger Hanne Ziebe og suppleres af Ricky Magnussen.
”Jeg ved, at jeg personligt har brændt mine broer for et job i det offentlige, men jeg nægter at vende det blinde øje til. De borgere vi møder, kan ikke selv trænge igennem, så som uddannet socialrådgiver er det min opgave at råbe op og forsvare disse mennesker. Alt andet er simpelthen alt for uanstændigt. Men skulle et ankenævn invitere mig ind til bordet så kommer jeg med det samme.”
Beskæftigelsesområdet og tvangsfjernelsessager er to meget forskellige områder. På beskæftigelsesområdet er der hvert år ti-tusindvis af danskere gennem et system, som primært kommunerne varetager. Tvangsfjernelsessager sagsbehandles og indstilles af kommunerne, men involverer statsamterne, og på årsplan tvangsfjernes over tusinde børn mens flere tusinde er anbragt uden for hjemmet. Fælles for de to områder er dog, at de omfatter megen lovgivning og megen sagsbehandling. Alle kilder, som DenOffentlige har talt med, peger på nogle af de samme udfordringer, og flere mener at intentionen med velfærdssystemet er gået tabt i sagsbehandling, besparelser, regler og kommunesammenlægninger.
Ifølge retssikkerhedsloven er det klart, at kommunerne har et ansvar for den borger, der søger kommunens hjælp – og i yderste konsekvens og rent formelt ligger ansvaret hos kommunalbestyrelsen.
FAKTA: Det siger lovgivningen
Uddrag fra Retssikkerhedsloven
Kapitel 1
Lovens formål og område
§ 1. Formålet med denne lov er at
1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,
3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Pensionsstyrelsen og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.
Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.
Kapitel 2
Borgeren
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Uddrag fra Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Afsnit III
Individuelt kontaktforløb
Kapitel 7
Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb
§ 15. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
Læs også kapitel 6 fra Lov om sygedagpenge
Uddrag fra Lov som social pension
Kapitel 3
Førtidspension
§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.
§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
