Betalingsringen
Sagen om betalingsringen kort efter den nye regerings tiltræden varslede et stigende og komplekst dilemma mellem folkestemning og politikeres planer. Regeringen droppede betalingsringen med begrundelsen, at der ikke var opbakning til den. Det åbnede en ladeport til meningsaktivisters tro på, at folkestemning kan ændre en dagsorden.
Moderniseringsprogrammet addon
Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.
Offentligheds-loven
Magthaverne taler imod folkets interesser, når man ønsker mere lukkethed i en tid, hvor vi alle bliver mere og mere åbne. Hvor vi deler vores inderste følelser på sociale medier, reality-shows er blevet hverdag og vi kan udtrykke vores mening i kommentarer på de fleste traditionelle medier.
Læg hertil at tilliden til magthaverne generelt er faldende og vi alle kun lige er begyndt vores individuelle “uddannelse” i brugen af nye medier som Facebook og Twitter.
I sådan en tid er det benzin på frustrationernes bål, når magthaverne stiler efter mere lukkethed.
PET-Bødskov-Thorning-Kjærsgaard-sagen
Er du forælder, ved du at børn i 6-8 års alderen får en fase, hvor de elsker at fortælle historier og prøver grænsen for historier af. Det er her vi alle lærer at forholde os til løgnehistorier, og hvis du som voksen stadig lyver er du dårligt opdraget, svindler eller det, der er værre. Bødskov og flere andre bryggede en løgn. Det sker muligvis jævnligt i politik, men de blev afsløret og lignede ikke nogen, der angrede voldsomt. Ikke engang statsministeren lignede en, der angrede over mere end tabet af sin minister. Politikerne i hele folketinget - og hele kommentator- og pressekorpset iøvrigt - behandlede iøvrigt sagen som business as usual.
Sagen og hele dens forløb bekræftede dermed den menige vælgers faldende tillid til politikere og magthavere.
Zornig-Vilhelmsen-sagen
Danmark har ikke korruption, men med sin tackling af million-støtten til Danmarks dengang stærkeste uafhængige meningsdanner, Lisbeth Zornig Andersen, lignede SF’s formand en leder med ekstremt dårlig samvittighed. Den unge venstreløve, Jakob Engel-Schmidt, kunne sætte tænderne i en ren politisk t-bonesteak og gå forrest mens andre med interesse i at genere regeringen (og SF-ledelsen!) mest muligt, hægtede sig på. Det skaber en mediesag, der bare vokser og vokser, og med hver flig, der kom frem, fik vælgerne populistiske bekræftelser af, at magthaverne er de tåbelige amatører, som flere og flere har indtryk af.
GGGI-Løkke-sagen
Det er en del af dansk selvforståelse, at alle andre skal gøre som os, og med en snert af korruption over sig trækker sagen en lige linje til Zornig-Vilhelmsen-sagen. Da Løkke med sine beklagelser og langsomme reaktion bekræftede dårlig samvittighed fik sagen lov at vokse og kostede tilmed en minister sin post.
Vælgernes eneste alternativ til den nuværende statsminister, fik med GGGI-sagen understreget, at ingen er hævet over folket, med mindre vi respekterer dem som ledere. Løkke lod sig køre rundt i defensiven af sine rådgivere og pressekorpset i og omkring Christiansborg.
DONG-sagen
“Den har det hele. Mange milliarder. Tocifrede bonus-muligheder til cheferne. En af verdens største investeringsbanker med et blakket ry. Samfundets arvesølv i skattely. Forhandlinger bag lukkede døre. En socialdemokratisk finansminister »uden politisk kompas«, som en anonym partifælle sagde til Ekstra Bladets Hans Engell forleden,” skrev mediemanden Lasse Jensen i Information.
Han kunne tilføje: En fælles fjende, som kan forene et helt land og en finansminister, der kommunikerer som teknokrat og fuldstændig overser betydningen af vælgernes indflydelse på den offentlige dagsorden.
DONG-sagen har muligvis været et wakeup-call for en lang række politikere, men spørgsmålet er, om den bliver et vendepunkt.
Er jordskredsvalget fra 1973 på vej til en gentagelse?
Kigger man på meningsmålingerne over de seneste år er udsvingene kolossale mellem partier og mellem fløjene. Store og stigende grupper af vælgere er fløjet som græshoppesværme fra holdepunkt til holdepunkt - fra daværende radikale leder, Marianne Jelved forbi Naser Khader og Ny Alliance og videre til Villy’s historisk populære SF.
Ved det seneste valg sendte vælgerne et vink med en vognstang, da målingerne skiftede markant i løbet af valget. Siden har sag efter sag vist, at opbakningen til fløjene sidder løst i vælgernes hænder.
Folket søger lederskab, der er troværdigt, åbent og viser en klar retning. Spørgsmålet er, om folket kan få det ønske opfyldt ved næste valg.
