Socialcheferne: På tide at vende kursen

“Efter i mange år, med rette at have arbejdet hårdt for at inddrage borgerne er tiden moden til at ændre kurs 180 grader og i stedet udvikle metoder til, hvorledes borgerne bedst inddrager os, når de har et problem eller en opgave, de ønsker løst. Vi skal gøre os tilgængelige fysisk, men frem for alt også mentalt og for alvor acceptere borgeren som eksperten og herren i eget liv.”   Sådan lød budskabet fra formanden for landets social-, sundheds- og beskæftigelseschefer i foreningen FSD, der holder årsmøde i København i disse dage. I sin beretning til medlemmerne indledte formanden med at fremhæve tillid som den vigtigste byggesten for indsatsen i kommunerne.    “Nye tider, nye skikke indebærer også, at der i højere grad end tidligere på flere områder sættes spørgsmålstegn ved autoriteter. Det kan kun bifaldes i et demokratisk samfund! Det bliver imidlertid dybt problematisk, hvis dette spørgsmålstegn bliver til mistillid,” sagde Ole Pass, og omfavnede de mange frustrationer, som socialkrise og den generelle debat om velfærdsmodellens fremtid, har affødt. 

“At der er kontinuitet og genkendelse i den socialpolitiske udvikling gør det nødvendigt at stoppe op og forholde sig til, om velfærdssamfundet er sat på automatpilot eller om der er behov for grundlæggende justeringer af kursen,” sagde formanden. 

I sin beretning til medlemmerne rettede Ole Pass også en kritik af reformerne af førtidspension og kontanthjælp.    Gensidig forsørgelsespligt “At bygge en række sociale ydelser op på gensidig forsørgelsespligt i et traditionelt ægteskab, som man kendte det for 40 – 50 år siden, skal således give problemer, når befolkningen har valgt en langt mere nuanceret og dynamisk måde at leve sammen på både i og udenfor et formaliseret ægteskab. Begrebet ægteskabslignende eller reelt enlig er således meget vage begreber at knytte i ordets bogstaveligste forstand kontante retsvirkninger til,” sagde Pass, og anbefalede konkrete ændringer i reglerne om gensidig forsørgelsespligt.    “Vi må derfor fortsat efterlyse en afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt vel vidende at der fortsat er behov for særlig støtte til enlige forsørgere, pensionister m.v.. Dette bør imidlertid ske ud fra en rent økonomisk vurdering og ikke som i dag i en sammenblanding af økonomi og samlivsform,” foreslog formanden inden han direkte kritiserede de kommende ændringer på kontanthjælpsområdet.    “Det kan på den baggrund næppe komme som en overraskelse, at FSD ikke er begejstret for, at man er gået den modsatte vej og har udvidet den gensidige forsørgelsespligt til også at omfatte kontanthjælpsområdet.”

Hans medlemmer i kommunerne har den seneste tid været skydeskive for at være bagud i sagsbehandlingen af de ressourceforløb, som blev indført med reformen af førtidspensionerne. Men Ole Pass sendte ansvaret for de udfordringer videre til lovgiverne. 

“Hvis der er en forsinkelse i antallet af ressourceforløbene i forhold til det forventede, skyldes det således ikke primært administrative forhold eller manglende vilje, men snarere en manglende fælles forståelse af baggrunden for disse tal. For mig vil det være et langt bedre mål, at alle, der har brug for et ressourceforløb får det tilbudt. Et mål, vi er langt tættere på at opfylde end måltallet,” sagde han.    Kontanthjælpsreformen De senere års reformer har medført store ændringer, og en central kritik af forandringerne handler om, at de rammer mennesker, der i forvejen er svage. Ole Pass tog på sine medlemmers vegne således forbehold for konsekvenserne af den udvikling.   “Med al respekt for de politiske beslutninger, der er truffet om niveau for ydelser, varighed m.m., skal vi dog udtrykke bekymring for, at vi i kombination af lavere ungesatser, stigende huslejer og i forvejen mangel på billige boliger kan imødese et stigende antal boligløse unge, hvilket allerede i dag er et voksende problem i landets større byer og forstæder,” advarede social-, sundheds- og beskæftigelseschefernes formand.