Tesfaye og Tvede overraskende enige: Danmark har brug for kloge, kreative hænder.

Drop det evige fokus på lange uddannelser og flyt det til nødvendigheden af at skabe noget selv - i en kvalitet, som nogen vil betale for. Det var en del af det overraskende enige budskab, da kapitalisten og rigmanden Lars Tvede for første gang mødte håndværkeren og socialdemokraten Mattias Tesfaye i en velbesøgt debat om Danmarks fremtid fredag i Comedy Zoo - til lejligheden omdøbt til Society Zoo.

Tvede bor i Schweiz og bevæger sig hjemmevant på scenen for den internationale storkapital. Tesfaye har siden han var 16 bevæget sig ubesværet frem og tilbage mellem murersjak og fagpolitisk arbejde. Begge har inden for det seneste år skrevet hver deres bog om, hvad vi skal leve af fremover, og selvom de analyserer landets udfordringer fra hver deres politiske ståsted, er der mere der samler, end der skiller. Ikke mindst myten om, at viden er det stof, der skal redde velfærdsstaten.

”Det er jeg meget skeptisk overfor”, siger Lars Tvede.

”Den gennemsnitlige IQ i Danmark er 98, I USA er den 100 og i Asien langt højere, så de vil banke os sønder og sammen på viden. Til gengæld er vi så kreative i den vestlige verden, at vi har skabt 97 procent af de vigtigste opfindelser i hele verden de seneste 2500 år, selvom vi kun udgør 10 procent af befolkningen. Det er vigtigt, vi forstår, at det er der, vi har vores styrke”

Danmark er især blevet rig på, at dygtige fagpersoner har set potentialet i andres ideer og har forstået at føre dem ud i livet.

”Insulin blev for eksempel opdaget af en canadier”, fortæller Mattias Tesfaye

”Men det var en dygtig dansk laborant, der så potentialet og skabte Novo Nordisk. Legoklodsen var i virkeligheden en amerikansk opfindelse, og sådan er hovedparten af succesfulde danske virksomheder bygget op på andres ideer. Det er det, vi er suveræne til.”

De to forfattere og debattører, Mattias Tesfaye og Lars Tvede, mødte forleden hinanden for første gang i Comedy Zoo i København. Det skete på initiativ af Mediehuset DenOffentlige, og mødet tegnede konturerne af en ny form for politisk samtale. Trods vidt forskellige afsæt sad publikum overrasket tilbage. Enigheden rækker meget langt.

Væk med manualerne

I forarbejdet til deres bøger har de to forfattere begge konstateret, at danskerne grundlæggende er et folk af praktikere, der kan se muligheder. Det kræver både hoved og hænder, så den danske konsensus om uddannelse for uddannelsens skyld skal brydes, siger de i kor.

”Vi ved, at de færreste begynder med at læse brugsanvisningen, før de for eksempel samler en ny DVDafspiller. De fleste af os er mere optaget af at løse opgaven, og sådan er det også på uddannelserne. Derfor er det spild af muligheder, at unge danskere bruger 15-17 år i uddannelsessystemet, før de går ud og skaber noget. Vi er genetisk disponerede til at løse opgaver, ikke til at læse manualer”, siger Lars Tvede.

Han er selv mejeriingeniør, og begyndte med at lære faget som mejerist på Fyn, inden han tog den tekniske overbygning på Landbohøjskolen. Tvede forstår ikke, at erhvervsskolerne og de videregående uddannelser er så adskilte herhjemme:

”Hvorfor kan man for eksempel ikke blive smed på DTU og kok på det Biovidenskabelige fakultet for fødevarer, så man begynder med noget konkret, men let kan bygge ovenpå?”, spøger Lars Tvede.

Forudsætningen for at tage en bid af den globale vækst, skabe nye arbejdspladser og leve det gode liv, hedder således praktiske færdigheder og evnen til at turde skabe noget selv. Tesfayes bog handler direkte om, at sidestille boglige færdigheder med hændernes færdigheder.

Styrk fagligheden

”Arkitektstuderende i København er mere optaget af at gå til fester med skuespillerne og designerne ude på Holmen, end at være sammen med håndværkerne på de tekniske skoler. Det positive er, at arkitektstuderende både i Aarhus og København i stigende grad er begyndt at tage eksempelvis et halvt år i håndværkerlære, og det bliver de altså bedre arkitekter af.  Især fordi der bare var to med et svendebrev ved seneste optag, resten kom direkte fra gymnasiet. Det er altså nødvendigt, at bare halvdelen af de kommende arkitekter har haft en sav i hånden,” siger Mattias Tesfaye.

De er enige om, at danskerne skal være langt mere optaget af faglighed, for kan man ikke skabe noget, der er af højere kvalitet end konkurrenternes, ja, så er der ingen, der vil betale de høje lønninger, som danskerne arbejder til. Og det gælder faglighed på alle planer, mener Mattias Tesfaye:

Arbejde er undervurderet

Begge debattører undrer sig over, at glæden ved at udføre et stykke arbejde er overhalet af en række andre ting. Tilfredsheden ved - og lysten til - arbejde skal være en central del af enhver danskers grundlæggende værdier, hvis Danmark også skal have råd til at finansiere en velfærdsstat i fremtiden. Tesfaye trak historien frem, og fortalte om datidens arbejdere, der under et fik den lyriske betegnelse almuen.

”Engang arbejdede almuen fra den stod op til den gik i seng, hver dag året rundt, uden pauser. I dag møder jeg vor tids almue på de tekniske skoler, og her er det helt omvendt. De har aldrig arbejdet, de har aldrig haft et fritidsjob, deres forældre arbejder ikke, ingen andre omkring dem arbejder, og de fortæller at der ikke er lys i nogen vinduer, når de tager af sted til skolen om morgen. For 200 år siden fik almuen lov til at gå i skole for første gang, og vi er blevet ved med at kaste bøger hovedet på dem. Måske skulle vi til at kaste arbejde efter dem. Hovedparten af ens problemer udspringer af, at man ikke er i beskæftigelse, det er ikke omvendt. Arbejde løser 8 ud af 10 problemer i ens liv”, sagde Mattias Tesfaye.

Arbejde skal altså have en værdi i sig selv, men det synspunkt har tabt terræn. Folk, der er vokset op velfærdsstaten har et andet syn på arbejde end tidligere generationer, og det er i høj grad der, det er gået galt, mener Lars Tvede. I arbejdet med sin bog, har han støvet ikke alene verdenshistorien op, men også gået bag om en lang række internationale undersøgelser.

”Man har spurgt forældre i hundrede lande: Hvor vigtigt er det at lære dine børn værdien af at arbejde, og af at arbejde hårdt? Hvem tror I synes arbejde er mindst vigtigt,” spurgte Tvede og gav selv svaret efter at flere fra publikum stille sagde “forhåbentlig ikke Danmark.”

”Men det er det. Danmark er det land, hvor man synes værdien af arbejde er mindst vigtigt. Det er et normskred, og et stort tab, hvis man ikke er bevidst om, hvor meget glæde det giver at udføre et godt stykke arbejde sammen med andre,” sagde Tvede, der selv trives ved glæden over at præstere ud over det sædvanlige gennem jobbet snarere end den ekstremsport, der er blevet så populær hos mange mennesker.

Nøglen til fremtiden

Mens Tvede og Tesfaye er enige om de store udfordringer bliver enigheden lidt mere grødet, når talen går på løsningerne. Nok er de enige om, at Danmark skal overleve og vokse med kloge, kreative praktikere, der både kan og vil noget.

”Min drøm er et samfund, hvor det offentlige kun står for 30% af økonomien, og kun 5% af virksomhederne er offentlige monopoler på de områder, man ikke kan overlade til private firmaer,” skitserer Tvede.

Han er stærkt inspireret af, hvordan Apple revolutionerede markedet for programmet til moderne telefoner, da giganten åbnede en global digital platform, hvor alle og enhver kunne udbyde nye programmer til Apples produkter.

“De vidste godt, at de ikke selv kunne lave alle de programmer, som brugerne efterspørger. Derfor skabte de en åben platform for dem, som kunne. Man kan bruge samme metode på områder som uddannelse og sundhed, og så ville vi som borgere få både billigere og mere innovative løsninger. Det ville komme et nyt fokus på at gøre kunderne glade, for det ville man være nødt til, fordi man er i konkurrence. Vi er nødt til at organisere samfundet, så det kan organisere sig selv og lægge opgaverne ud til en helt masse små virksomheder,” sagde Tvede.

Her måtte Tesfaye erklære, at hans fokus er et andet sted. Han mener ikke, at Danmark vinder noget internationalt kapløb ved at gøre som alle andre, og peger på, at en præmis for fremtiden er, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at danskerne skal være så dygtige, at der er nogen, der vil betale den timeløn, som er en præmis for et velfærdssamfund, hvor alle er med.

”En kollektivt finansieret offentlig service er klart udfordret af den internationale konkurrence. Hvis vi fortsat skal være attraktive, skal vi være vores løn værd, og udfordringen er, at vi har en minimalløn på 115 kroner. Hvis ikke vi kan levere værdi for den, så ryger vi ned i sofaen. Johanne Schmidt–Nielsen fra Enhedslisten siger så: ’Bliv siddende. Det er kapitalismens skyld’. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance siger: ’Fjern mindstelønnen.’ Jeg siger som socialdemokrat: ’Vi må sørge for at være de 115 kr. værd gennem relevant uddannelse.’ Altså: Komme op af sofaen og blive dygtige. Hvis ikke vi gør det, så giver vi op på den skandinaviske humlebi, og hvorfor skulle vi dog det?”

Mattias Tesfaye er forfatter til bogen: Kloge hænder.

Lars Tvede er forfatter til bogen Det kreative Samfund.