Tre tænketanke enige: Slå teknokratiet ned

Normalt repræsenterer de hver deres ideologiske syn på indretningen af samfundet, men i sagen om Lottehjemmet og den værdikamp, den eksponerer, dukker væsentlig enighed op. Men een ting er de enige om. DenOffentlige rejser en væsentlig debat om bureaukratisering, teknokrati og en værdikamp, der skal slå destruktivt bureaukrati tilbage.

Således har tænketankene Cevea, Cura og Cepos alle kommenteret DenOffentlige’s leder “Lotte-sagen udstiller en afgørende værdikamp”. Jens Jonathan Steen, Karen Lumholt og Martin Aagerup efterlyser forandring, hvor politikerne tager ansvar.

“Det har i disse år vist sig utroligt svært for politikere af alle slags og farver at modsætte sig teknokraternes overmagt. Det har vi set på lovgivning, løsningsforslag og den fortsatte bureaukratisering af særligt borgere (knivforbud, hundelovgivning og sukkerafgifter) og velfærdsmedarbejdere (NPM, afvikling af med-system og krav om at medarbejdere skal stemple ind). Det er sket under både den nuværende og forrige regering,” siger analysechef Jens Jonathan Steen, Cevea.   Martin Aagerup er enig.   “Politikerne drages imod stadig mere kontrol. Det er der flere grunde til. Nogle af dem er dårlige og bunder for eksempel i politikernes ønske om at profilere sig og vise handlekraft baseret på enkeltsager. Men andre af grundene er faktisk tungtvejende, så længe vi ikke indfører mere grundlæggende reformer af den offentlige sektor,” lyder det fra direktøren for Cepos.   “Vi står ved et skifte, hvor kritikken af fomynderiet og ansvarsfritagelsen i Systemdanmark vokser - men hvor mennesker samtidig undsiger markedsgørelsen af de menneskelige relationer og konkurrencestaten. Her var Lottehjemmet i min optik ikke et liberalt ideologisk eksperiment, men et forsøg på at skabe et nyt omsorgsparadigme baseret på menneskelige relationer,” siger Karen Lumholt, der er direktør for tænketanken Cura, som har lagt sig lige imellem Cepos og Cevea på den ideologiske kampplads.     Kontrol fører til et oprør   De tre tænketanke advarer kraftigt mod den udvikling, som Lotte-sagen illustrerer. En udvikling, der har styrket systemet over for de enkelte institutioner, ledere og medarbejdere. Martin Aagerup peger på, hvordan den til enhver tid siddende regering skifter retorik og fokus, når dens politikere kommer i kløerne på bureaukratiet.

“Der er for meget kontrol af de ansatte i velfærdssektoren. Det kan alle politiske partier blive enige om. Alligevel vokser kontrollen. Når Socialdemokraterne er i regering – som under Nyrup – øges bureaukratiet. Mens oppositionen kritiserer. Dengang blev der talt om stopurstyranni og stregkoder – sidstnævnte skulle angiveligt være noget forfærdeligt noget og fyldte en del i valgkampen i 2001. Da de borgerlige kom i regering vendte billedet. De begyndte at indføre mere kontrol, mens socialdemokraterne pludselig syntes, at al den kontrol var noget værre noget,” siger Cepos-direktøren.

Hos Cura tror Karen Lumholt, at danskerne som mennesker er ved at miste tålmodigheden med fine skåltaler om tillidsreformer og teknokratiske justeringer af systemet. Hendes analyse er, at forandringer er på vej.   “Det tager tid at vende en supertanker. Systemet er ikke klar til selv at implementere den forandring, som den relationelle måde at tænke omsorg på repræsenterer. Men det kommer, tror jeg. Et oprør ulmer og venter i horisonten. Omsorg skal igen personliggøres,” mener Karen Lumholt.   Det oprør var indtil for tre år siden repræsenteret gennem Lottehjemmet og Thyra Frank, og med Lottesagen er Jens Jonathan Steen blevet mindre optimistisk og efterlyser flere Thyra Frank’er og Lottehjem i den offentlige debat.   “Det er dybt sørgeligt at se, hvordan de spirende opgør mod den ekstreme centralisme og den destruktive bureaukratisering bliver slået tilbage. Der var mange gode tanker og praktikker i plejehjemmet Lotte. Vi har netop brug for meget mere af den slags modige og stærke isbryder initiativer,” siger Jens Jonathan Steen.     Reformer og decentraliser   Anstrøg af enighed dukker også op, når de tre tænketanke skal pege på, hvorfor der er så meget bureaukrati og styring i den offentlige sektor.     “I den offentlige sektor er der brug for at beskytte forbrugerne mod dårlig behandling igennem kontrol og dokumentation, eftersom borgerne ikke har noget andet sted at gå hen. Omfattende kontrol og regulering er meget omkostningskrævende. Det er belastende for medarbejderne. Og det kan ødelægge (en del af) nytten for borgerne af vores dyre velfærdsydelser, som det tilsyneladende er sket på plejehjemmet Lotte,” påpeger Aagerup.

Cepos modpart Cevea, er enig i, at den offentlige sektors indretning nødvendiggør kontrol og dokumentation, men peger på andre konsekvenser.

“Kvantitet sætter over kvalitet. Vi satser kun på det, der kan måles og vejes. Alt andet regnes ikke for værdifuldt, hvilket skaber store udfordringer for udviklingen af velfærden. Man er nødt til at kontrollere, måle-veje og dokumentere alt hvad, der sker for at kunne sikre frie valg, øget konkurrence og lavere omkostninger. Det betyder at meget af det, der skulle have været gjort både bedre og mere effektivt får modsatte resultat,” siger Jens Jonathan Steen.   Cevea direktøren efterlyser derfor et demokratisk opgør snarere end mere marked.   “Velfærd må ikke reduceres til rene forbrugsvarer. Vi er ikke kun forbrugere, men også borgere, hvilket man forstår, hvis man tager afsæt i en ideologi med plads til fællesskab og evnen til at tænke udover den kortsigtede egen-nytte. Derfor er svaret på den stigende bureaukratisering ikke blot, at vi skal stemme med fødderne, men at vi ruster os til et demokratisk opgør med teknokraterne, afkræver at politikere afgiver magt/kontrol, og sikrer at kommunerne giver større plads til civilsamfundsaktører som plejehjemmet Lotte og alle de andre stærke velfærdsinitiativer,” siger Jens Jonathan Steen.   Hos Cura, der hylder at mennesket er i kraft af sine relationer snarere end i kraft af markedet, peger man på behovet for at se på borgerne netop som mennesker.   “Vi bliver anonymiseret af et stadig stærkere system - gjort til et nummer i rækken. Men systemer skal være til for mennesker, ikke omvendt. Som det er nu hæmmer systemtænkningen vores frihed til at søge løsninger sammen. Vi må gøre op med bureaukratiet, inden det helt tager styringen fra os. Og jeg ser mange tegn på, at et oprør er på vej. Ganske almindelige mennesker siger fra over for den ensretning, som konkurrencestaten ironisk nok presser os ud i,” siger Karen Lumholt.   Målet om mere frihed til borgerne er Cepos enig i, og direktøren foreslår, at såvel myndigheder som medarbejdere og borgere får friere rammer gennem konkrete reformer.   “En væsentlig, realistisk og varig nedbringelse af kontrollen kan kun ske i kombination med andre reformer, som kan øge den enkelte kommunes, forvaltnings, institutions, leders og medarbejders ansvar og tilskyndelse til at levere de ydelser, borgerne ønsker og har brug for til den billigst mulige pris. Det kan for eksempel være at gøre institutioner selvejende, øget konkurrenceudsættelse og frit valg, øget privatisering og en mere individuel aflønning af ledere og medarbejdere baseret på resultater,” foreslår Martin Aagerup.