Er vi blevet så forvænnede af vores velfærdssystem, at vi efterhånden glemmer at stille de kritiske spørgsmål? Det spørgsmål stilles i den nyudgivne bog ’Velfærdsillusionen’. Netavisen Pio tager diskussionen op om, vores velfærdsystem kan forbedres.
Pio Podcasts gæster er bogens forfatter, Nick Allentoft, der også er chefredaktør på netmediet denoffentlige.dk. Også Nanna Højlund, næstformand i LO, samt Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i tænketanken Cevea, er med på gæstelisten.
Velfærdsmodellen skal under lup
Vi bevæger os i stigende grad fra at være borgere i et velfærdssamfund, til at være underlagt en velfærdsstat. Sådan lyder en af Nick Allentofts pointer:
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
”Vi har brudt den sociale kontrakt”, siger forfatteren, om den ordning, der burde tilbyde social tryghed til fordel for en høj skat. Allentoft fortsætter: ”Og når man bryder den sociale kontrakt, så forsvinder opbakningen til velfærdsmodellen”. Brud, der blandt andet sker, når man blander socialpolitik med beskæftigelsespolitik – fordi man i mange år har været forhippet på at skabe en stat, der er konkurrenceduelig i forhold til udlandet:
”Så længe vi har fokus på en konkurrencestat, der skal kunne agere i en global verden, hvor vi skal være som alle de andre, så gør vi os selv fattigere,” siger forfatteren.
Styringsparadigmet er skurken
LO’s næstformand Nanna Højlund er enig i at sammensmeltningen mellem beskæftigelses- og socialpolitik er problematisk:
”Vi har på en eller anden måde i mange år været enige om, at det vi skal bygge vores politik på er, at der nok er nogen, der snyder”. Ud over at skabe mistillid har det, ifølge Højlund, resulteret i en konstant bureaukratisering og besværliggørelse af ydesesludbuddene, blandt andet gennem new public management og styring i stedet for ledelse.
Selvom der i årevis har været forsøg på at komme problemet med mistillid og formålsløs styring til livs, har det været alt for overfladisk, mener Kasper Fogh fra tænketanken Cevea. Om disse halve forsøg siger han:
Metaltrætte løsningsforslag
”For mig virker det som en lidt modvillig og lidt ideforladt symptombehandling af en grundlæggende metaltræthed, der er opstået efter at pionerånden i velfærdsstaten helt naturligt ikke er her mere.”
I de sidste 35 år har velfærdsstaten haft cirka den samme størrelse, ifølge Kasper Fogh, og siden da er man begyndt at ”rationalisere” kernedriften på velfærdsområdet, blandt andet med årlige besparelser. Noget der, ifølge Fogh, ”skaber en nederlagskultur, hvor alting lige bliver lidt dårligere hvert år.”
Nick Allentoft konkretiserer problemet på en sådan måde, at alle deltagerne i dagens program har svært ved at være uenige med ham. For som han siger:
”Jo mere styring, vi har, jo mere fælles tingene bliver organiseret, jo mere der er hierarkier op til Folketinget, jo mere Finansministeriet har indflydelse, og styrer Danmark som en virksomhed, jo mindre gider vi engagere os”.
Om PioPio Podcast
Find alle podcasts fra PioPio på Soundcloud, iTunes og www.piopio.dk. Husk at anmelde og abonnere på podcasten!
