Ordet “sammenhæng” optræder godt nok 36 gange i regeringens og DF’s udspil til en ny sundhedsreform, der afvikler regionerne og centraliserer det fleksible danske sundhedsvæsen. Men disse sammenhænge minder mere om centralisering end reelle ønsker om at skabe bedre forløb for borgerne.
“Allerede i dag opleves travlheden i sundhedsvæsenet. Vores dygtige medarbejdere mangler kolleger og tid til patienterne. Patienterne mangler sammenhæng på tværs af sygehus, kommune og almen praksis. Og alt for mange borgere skal i dag på sygehuset for at få relativt ukompliceret behandling eller få foretaget kontrol. Det presser vores sygehuse unødigt, og det er en belastning for patienterne,” lyder det i indledningen til det aktuelle valgoplæg fra regeringen og DF.
Denne travlhed er drevet af bureaukrati med omfattende dokumentationskrav, som regeringen ellers flere gange har varslet opgør med i sin sammenhængsreform. I den kan man eksempelvis læse, at “Afbureaukratisering udgør et helt centralt element i forhold til at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor. For bedre kvalitet og en mere sammenhængende indsats til borgerne skal blandt andet sikres ved, at medarbejderne får mere tid til deres kerneopgaver.”
Følg sundhedsdebatten
Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her.
Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere
Alligevel er der ingen spor af dette helt centrale element for regeringen, når man læser udspillet til sundhedsreform. Ingen steder i det 60 sider lange udspil optræder ordet afbureaukratisering eller sågar ønsket om mere tid til kerneopgaven. Sidstnævnte optræder godt nok tre gange, hvoraf to handler om at aflaste praktiserende læger eller ansætte flere. Dokumentationskrav og afbureaukratisering er tilsyneladende helt glemt.
Det kan undre, når eksempelvis Dansk Sygeplejeråd i årevis har peget på, hvor stor del af medlemmernes arbejdstid, der spildes dagligt. Senest i februar i år, hvor en undersøgelse viser, at 4 ud af 10 sygeplejersker peger på “for mange ikke-sygeplejefagligt relevante opgaver” og 8 ud af 10 peger på “manglende tid” som årsag til, at de ikke får løst deres arbejdsopgaver så godt som de ønsker. Det tidligere FTF har ligeledes peget på, at offentligt ansatte tilsammen bruger 60 millioner timer på at dokumentere deres arbejde.
Nærhed og produktivitet
Regeringen sælger sin reform på et sundhedsvæsen tættere på borgerne. Dette altså efter seneste strukturreformen, der centraliserede sygehusene på fem superhospitaler, der snart står færdigbygget i de fem regioner, der nu skal afskaffes.
Nærhed har faktisk været centralt for regionerne siden deres fødsel. Forsøg med telemedicin, nye behandlingsformer og en i international sammenhæng imponerende evne til at øge produktiviteten bliver nu visket mere eller mindre bort.
Mere af Nick Allentoft
De senere år har kommuner og regioner ellers sat turbo på et bedre samarbejde. Man kan kritisere, at det har taget dem en del år, at komme rigtigt igang, men det tager omvendt også tid at etablere de rette fora og systemer.
De senere år har der - efter regionerne og kommunernes mislykkede forsøg på at skabe en fælles organisation - været positive tegn på, at samarbejder på sundhedsområdet begynder at skabe resultater for borgerne. Sundhedshuse, tværsektorielle samarbejder og målrettet fokus på genoptræning efter udskrivning fra sygehuset er nogle eksempler, men så kommer en ny reform og nulstiller udviklingen så statens centrale sundhedsvæsen kan nyorganisere sig i 21 nye fællesskaber med forvaltningsstyre og ensretning.
Digitalisering og data
Et centralt spor i regeringens og DFs udspil handler om sundhedsdata, der indeholder betydeligt potentiale for staten, fordi danskerne er et af verdens mest registrerede folkefærd.
Potentialet i vores samlede sundhedsdata er enormt for medicoindustrien, der kan få adgang til viden, når ny medicin og nye behandlinger skal udvikles. Der er penge og arbejdspladser i det her, men det er ikke det eneste sted staten på vegne af samfundet kan kapitalisere på danskernes sundhedsdata.
Der ligger også et stort potentiale i indretningen af fremtidens velfærdsmodel, fordi sundhedsdata kan udpege borgere, som lever forkert eller har anlæg for særlige sygdomme og derfor må opdrages forebyggende.
Regionerne har deres egen sektion
Regionerne spiller en central rolle for hele sundhedsområdet. Derfor samler vi alle historier om og fra regionerne og sundhedsområdet på en selvstændig sektion lige her.
Det helt store spørgsmål for reform af sundhedsvæsnet i det spor, der nu er fremlagt, bliver hvor mange borgere, der vil underkaste sig statens magt, kontrol og styring i de kommende år. Hvor mange borgere vil frivilligt overlade til staten at håndtere deres fremtidige sundhedstilstand i stedet for selv at tage ansvar eller selv at vide, hvornår forebyggelse eller behandling er nødvendigt?
Man kan meget vel forestille sig, at ressourcestærke borgere vil foretrække det, som eksempelvis Trygs koncernchef pegede på i Berlingske forleden: Flere sundhedsforsikringer.
Sker det, vil det offentlige sundhedsvæsen stå tilbage med patienter, der ikke har andre muligheder, og så står kun fantasien i vejen for de ny reformer, der kan gennemføres i fremtiden.
Tabel med landekoder
Find landekode for alle udenlandske telefonnumre. Lige fra vores nordiske naboer som Sverige og Norge til mere eksotiske landekoder fra Thailand og Cuba.
